Hvis en webbutik kommer til at annoncere med en forkert pris på internettet, så fanger bordet, og butikken kan på mere end en måde være - prisgivet.
"Hvis man opgiver en forkert pris, så spreder det sig lynhurtigt som en steppebrand via debatfora på internettet. Det vil sige, at en webbutik næsten kan blive revet fra hinanden, hvis de laver en fejl," siger Poul Thyregod, indehaver af Proshop.dk.
Han henviser til butikkernes pligt til at sælge varer, som af tekniske eller menneskelige årsager får et forkert prisskilt på.
Som udgangspunkt skal netbutikker sælge en vare til prisen, selv om den fejlagtigt er nedsat med over 50 procent. Og det kan ikke være rimeligt, mener Poul Thyregod.
"Det er en vigtig diskussion at tage, for der åbner mange små webbutikker i øjeblikket, og det kan jo nærmest koste dem livet fra starten, hvis de sidder og taster forkert på lommeregneren," siger han og fortsætter.
"Det er ikke juridisk holdbart. Du bliver nødt til at have en form for nødbremse, hvis du har forkerte priser på din hjemmeside."
Den forbandede havetraktor
Men juraen er ellers ganske klar. Flere afgørelser i Forbrugerklagenævnet er faldet ud til fordel for forbrugerne.
En sag, der har været med til at forme den juridiske diskussion, er sagen om en netbutik, der blev pålagt at sælge en havetraktor til 899 kroner, men som butikken skulle have haft 8.999 kroner for.
"Det vil sige, at Forbrugerklagenævnet har skabt præcedens for, at man kan have et produkt, der falder 90 procent i pris, uden at kunden kan være i ond tro. Som reglerne er nu, så er der stadig tale om en juridisk bindende aftale," siger Poul Thyregod, der er tilknyttet Forbrugerklagenævnet som ekspert i it-sager.
Han har meldt sig til den tjans i håbet om at påvirke klagenævnets praksis.
"Der er sket et skred mod den teoretiske jura, som man nogen gange arbejder med inde i Forbrugerankenævnsstyrelsen og så den rigtige jura, man arbejder med ude i det virkelige liv," mener Poul Thyregod.
Han har for eksempel argumenteret for, at hvis en forbruger tager skærmbilleder af en billig pris på nettet og i en klagesag forsøger at bruge billedet som dokumentation på den lave pris, så bør det være bevis på ond tro.
"Hvis man tager et skærmbillede, når man handler på nettet, så gør man det jo kun fordi, man ved, at prisen er for god til at være sand. Hvis du tager billedet, så er du i ond tro og burde vide bedre. Men der har Forbrugerankenævnet i nogle tilfælde afgjort, at det ikke skal komme forbrugeren til last, at han er omhyggelig, når han handler på nettet," siger en hovedrystende Poul Thyregod.
Vi mangler at få testet juraen
Sagerne hos Forbrugerstyrelsens højeste klageorgan danner præcendens, fordi webbutikker sjældent fører klagesagerne videre i retssystemet. Poul Thyregod mener, at det er på tide, at branchen står sammen og fører en sag til tops.
"Jeg tror, at det der skal til, er, at man tager en sag og bruger den, til at fastsætte, hvor langt en vare skal falde i pris, for at man stadig kan kræve, at handlen skal gennemføres. Det skal selvfølgelig ikke være 90 procent. Det kunne være 20 eller 25 procent. Jeg ved ikke præcist, hvad det skal være, og selvfølgelig er der situationer, hvor du som forretningsdrivende kan komme tl at miste penge, hvis du dummer dig. Forbrugeren skal ikke lide skade, fordi din lommeregner ikke fungerer," siger Poul Thyregod.
Han mener altså, at der bør være en form for grænse, der definerer, hvornår et prisfald skal betragtes som en fejl, for at sikre webutikkerne mod store tab.
Men butikkerne kan også blive bedre til at sikre sig mod chokpriser, der giver den for butikken forkerte slags chock, ved at følge de nuværende regler.
Mange butikker er begyndt at skrive i den første mail til kunden, at aftalen ikke er bindende med henblik på at stoppe fejlagtige priser. Det er dog i sig selv ikke nok til at holde butikkerne skadesløse.
Men butikkerne kunne jo også bare lade være med at lave fejl.
"Vi har for eksempel over 150.000 varer på hylderne, så det er klart, at vi bliver nødt til at støtte os op af prisfiler fra vores leverandører, og hvis en af dem kommer til at sætte et komma forkert, så ryger den gennem vores prismotor, der lægger en avance på, og automatisk ud på nettet," forklarer Poul Thyregod.
For at undgå prisbrølere arbejder Proshop på at opsætte maskinelle kørsler i backenden, der skal fange fejl, før de lægges på nettet," siger Poul Thyregod, direktør i Proshop.
"Men der vil altid være fejl, uanset hvad man gør. Det kan ikke undgås".
