Har e-bogen slået bogomslaget ihjel?

E-bøger ændrer ikke kun vores læsevaner. Det ændrer også bøgernes design.

Artikel top billede

De elektroniske bøger har vendt forlagsbranchen på hovedet. Den største netbutik Amazon sælger allerede flere e-bøger end papirbøger. Apple er nu ramt af en monopolsag, som kan gøre e-bøgerne billigere. Men det nye elektroniske medie betyder også at bogens form og udseende ændrer sig. Det gode gamle bogomslag - som ellers er så vigtigt for at sælge bøger - mister sin betydning.

"Has Kindle Killed the Book Cover?", spørger denne artikel i The Atlantic. En digital bog har ikke noget omslag. Der er ikke noget papir, som er bundet sammen og beskyttet. Den bliver ikke solgt i boghandlere og supermarkeder, hvor det handler om at fange kundens opmærksomhed med en farvestrålende og spændende forside.

De bliver solgt hos netbutikker som Amazon, hvor forsidebillederne er på størrelse med frimærker og blot fungerer som links til en produktside med uddrag, anmeldelser og andre data. Du køber ikke en e-bog fordi forsiden er spændende - og den kommer heller ikke til at stå og pynte på hylden. 

Faktisk er forsiden så ligegyldig, at det er et spørgsmål om forlagene overhovedet gider at bruge penge på at designe et flot cover. Mange af de første e-bøger havde slet ikke nogen forside - læseren landede direkte midt i teksten.

Den samme udvikling kendes selvfølgelig fra musikkens verden, hvor vinylpladernes flotte covers blev afløst af cd'ernes små forsider - og nu er det hele snart digitalt.

Men bogdesigneren Carin Goldberg mener, at der stadig er brug for et omslag.

"Det fungerer som et emotionelt visuelt ankerpunkt. Vi har brug for noget, som vi kan visualisere i vores hoved, når vi tænker på hvordan bogen ser ud. Det er en del af oplevelsen," siger hun til The Atlantic.

Fremtiden kan være animerede forsider, der udnytter det digitale medies muligheder for at kombinere grafik, video, lyd og interaktion. Men de nuværende e-bogsformater understøtter kun i begrænset omfang dynamiske forsider - og spørgsmålet er, om læserne vil opfatte det som en overflødig gimmick.

Grænsen mellem e-bøger og applikationer er dog allerede ved at forsvinde - der kommer flere interaktive funktioner og muligheder for avanceret design. Så måske forsvinder bogomslaget ikke, men genopstår blot i en helt ny form.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job