Intels næste processor til ultrabooks kommer til juni

Intels nye Ivy Bridge-processorer bliver lanceret i to bølger. Først senere kommer modeller til helt tynde computere.

Artikel top billede

På mandag kommer Intel med sin næste processor-generation, med kodenavnet Ivy Bridge. Der er tale om en meget stor lancering for chipfirmaet. Men Ivy Bridge kommer over to omgange. I næste uge kommer fire-kerne-versioner til højtydende computere. Først senere kommer dual-core-versioner til det, som Intel kalder "mainstream notebooks". Disse processorer skal blandt andet bruges til MacBook Air og ultrabooks.

Det er Intel-chef Paul Otellini, der nu har bekræftet at den mobile udgave af Intels næste processor-generation først kommer på et senere tidspunkt. Ifølge CNET sker denne lancering sandsynligvis til juni. Til den tid kommer så en bølge af nye bærbare computere med Ivy Bridge - herunder modeller med touch-skærme, der er forberedt til Windows 8.

Paul Otellini fortæller også, at der er mere end 100 nye ultrabooks på vej (det sidste tal fra Intel var 75). Intel satser stort på de tynde computere, hvor prisen forventes at falde ned under de magiske 7-800 dollar i den kommende tid.

Hurtigere grafik

På mandag kommer altså desktop-udgaven af Ivy Bridge og samtidig lanceres de første pc-modeller med den nye processor. De første benchmarks for Ivy Bridge tegner meget lovende. Ifølge Intel er grafikydelsen forbedret med 70 procent i forhold til Sandy Bridge og der er indbygget understøttelse for USB 3.0. Ifølge analysefirmaet In-Stat bliver der solgt 400 millioner USB 3.0-kompatible enheder i 2012.

Den nye processor-generation bruger den samme mikroarkitektur som Sandy Bridge, men strukturbredden er reduceret fra 32 til 22 nanometer. En af de mest spændende nyheder i Ivy Bridge er en 3D-transistor kaldet Tri-Gate. Her er der altså tale om et helt nyt design til computerens transistorer.

Ifølge Intel er der tale om et meget fundamentalt gennembrud i processor-teknologi, der skal garantere at Moore's lov også kan holde mange år frem. De nye 3D-transistorer leverer op til 37 procent højere ydelse end aktuelle 22-nm-transistorer ved lav spænding. Eller de kan levere den samme ydelse med det halve strømforbrug.
 
Fordobling i transistor-tallet

En 22-nm-mikroprocessor kan indeholde omtrent det dobbelte antal transistorer på det samme areal i forhold til en 32-nm-processor. Faktisk er der plads til seks millioner transistorer på et areal, der svarer til punktummet for enden af denne sætning.
 
En 22nm Tri-Gate transistors porte er så små, at man kan placere 4.000 af dem ved siden af hinanden på tværs af et menneskehår. Sammenlignet med Intels første mikroprocessor, 4004'eren, der blev introduceret i 1971, så er en 22nm cpu 4.000 gange hurtigere, og hver transistor bruger omkring 5.000 gange mindre strøm. Prisen per transistor er faldet med en faktor på omkring 50.000.
 
Tri-Gate konceptet blev præsenteret helt tilbage i 2002, men det har altså taget næsten ti år at udvikle de første produkter baseret på teknologien.
 
Intel vil fortsat følge sin såkaldte tick-tock-strategi. Hvert andet år kommer en helt ny mikroarkitektur - sidste gang var det Sandy Bridge - og hvert andet år bliver den eksisterende arkitektur flyttet til en lavere strukturbredde. Det er så Ivy Bridge, hvor man rykker til 22 nm.

Se alle modellerne

En komplet liste over alle de nye Ivy Bridge-modeller kan ses hos CPU World. I første omgang bliver der altså kun annonceret quad-core-modeller; senere kommer så udgaver med to kerner.

Den hurtigste desktop-model har en normal taktfrekvens på 3,5 GHz og en turbo-frekvens på 3,9 GHz, 8 MB L3-cache og HD 4000 grafik. Strømforbruget (TDP) oplyses til 77 watt. Den koster 332 dollar.

Annonce

Fødevarestyrelsen

DevOps-medarbejder til .NET løsninger

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Centerchef til Center for Applikationer i PET

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S