Her havner tele-millionerne fra 4G-auktion

Ingen hjælp til husstande med forstyrret tv-signal.

Artikel top billede

Danmark bliver ikke en bedre it-nation af de mange millioner kroner, som staten får ind på at bortauktionere frekvensområder til LTE-net.

Pengene fra den kommende 800 Mhz auktion skal hverken bruges på bedre eller mere fremtidssikre højhastighedsbredbånd, styrkelse af danskernes it-færdigheder eller afhjælpning af de forstyrrrelser af tv-signalerne, som mange husstande vil blive udsat for, når teleselskaberne skruer op for LTE-netværkne på det nyerhvervede frekvensområde.

Det fremgår af et svar, som erhvervsminister Ole Sohn forleden gav til DFs it-ordfører Dennis Flydtkær.

Flydtkær havde spurgt ministeren om folketingets it-ordfører burde indkaldes til drøftelser om, hvad pengene fra auktionen skal bruges til.

Men den indkaldelse kommer aldrig, oplyste ministeren.

Svaret på spørgsmålet er nemlig, at pengene fra 800 Mhz-auktionen slet og ret tilfalder statskassen.

Det betyder, at de blot indgår i statens almindelige husholdningsbudget og altså hverken bliver øremærket til det ene eller det andet.

Det har ellers ikke skortet på forslag til gode øremærkninger, som auktions-millionerne kunne udstyres med.

Tidligere i dag foreslog Dansk Industri, at millionerne fra auktionen bruges til at gøre digitaliseringen af den offentlige sektor mere velfungerende, og til oprustning af danskerne it-kvalifikationer.

Dansk Energi, der er en interesseorganisation  for fiberselskaberne, har tidligere foreslået, at staten investerer auktions-provenuet i en højhastighedsfond, der kan fremme informationssamfundets udvikling ved hjælp af hurtigt internet.

"Hvad enten der kommer 50, 100 eller 200 millioner kroner ind i kassen ved den kommende auktion, giver det jo rigtig god mening at føre pengene tilbage til investeringer i it-fremmende tiltag," siger Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi.

Han peger på, at der blev lavet en omhyggelig it-øremærkning af de knap fire milliarder kroner, som staten fik ind på UMTS-auktionen i 2001 - penge, som er blevet brugt på informationssamfundet gennem det meste af sidste årti, og stadig her i 2012 finansierer forskning og udvikling på it-området.

"Ret beset kan man jo gøre to ting: Afdrage gæld eller investere sig ud af krisen, og det er jo netop sidstnævnte, at vi har hørt som det politiske mantra. Og for at kunne investere, skal der så være fuld finansiering. Det er der så netop nu," siger han.

LTE-auktionerne forventes ikke at indbringe tilnærmelsesvist så meget som UMTS-auktionerne i sin tid gjorde.

800 Mhz-auktionen går i gang i næste måned, og skal være afsluttet inden udgangen af juni.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job