Hvert sekund bliver der produceret syv nye computere i verdens fabrikker. I det samme tidsrum bliver der kun født fire mennesker. Sådan indledes den østrigsk-producerede dokumentarfilm "Behind the Screen", som fortæller om de sociale og økonomiske konsekvenser af it-revolutionen.
Der har allerede været skrevet meget om forholdene på de kinesiske Foxconn-fabrikker, hvor Apple og andre store it-firmaer får fremstillet deres produkter under forhold, som nogle kritikere sammenligner med slavearbejde.
Men den nye dokumentarfilm kigger på hele computerens livscyklus; lige fra de vestafrikanske guldminer, hvor man udvinder metaller til it-industrien, over lavløns-fabrikkerne i Østeuropa og Asien og til de gigantiske lossepladser i Ghana, hvor mange computere ender deres dage.
Man kan altså sige, at computeren starter og slutter sit liv i Afrika - og det er også her, at en stor del af prisen skal betales.
Blod i mobilen
Metaller til mobiltelefoner og computere udvindes i miner i Congo, som drives ved hjælp af børnearbejde og hjælper med at finansiere krigen mellem lokale militser.
Det blev allerede dokumenteret i 2010 i den danske dokumentarfilm "Blod i mobilen", hvor der blev sat fokus på det såkaldte "konflikt-mineraler".
Det er skæbnens ironi at en af de mest konfliktrige dele af verden samtidig er en af de mest mineralrige. Den Demokratiske Republik Congo i Afrika har været hærget af brutale konflikter i flere årtier, men Congo gemmer også mange af verdens mest efterspurgte mineraler - herunder mange af dem, som bruges til elektroniske kredsløb.
Pengene fra de lovlige og ulovlige åbne miner som er spredt over landet er med at til finansiere den fortsatte borgerkrig mellem oprørere og regeringshæren.
Filmen "Blood Diamond" satte for alvor fokus på handlen med værdifulde ædelstene fra nogle af verdens mest krigsplagede områder, og det førte til krav om "konfliktfri" diamanter. Nu ser det ud til, at en lignende udvikling kan ramme it-branchen.
For det er ikke længere nok, at en computer skal være miljøvenlig, energibesparende og fri for skadelige kemikalier. Den skal også være fri for "blod", altså metaller som tin, guld, tantal og tungsten, der er hakket fri af jorden af arbejdere under slavelignende forhold i lande som Congo og derefter solgt for at finansiere våbenkøb til selvudnævnte befrielseshære.
Men det er langt vanskeligere at spore metaller end diamanter - og når først de er smeltet om, er det umuligt at sige hvor de kommer fra.
Og kompleksiteten er enorm. En simpel bærbar computer indeholder måske komponenter fra 15 forskellige leverandører, og de bruger hver især komponenter fra adskillige andre leverandører, som igen kan have deres egne underleverandører. Så det er ikke nemt at spore, hvor alle materialerne kommer fra.
Eksperter forudsiger ligefrem, at de sjældne metaller vil skabe nye konflikter fremover. Så det er ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution.
Foxconn-fabrikker i Tjekkiet
"Behind the Screen", som havde premiere i sidste uge på den internationale filmfestival i tyske Potsdam, starter sin fortælling i Tarkwa i Ghana, hvor en lokal bonde hakker efter guldklumper i den forurenede jord. Jorden er forgiftet med cyanid, som bruges til at udvinde guldet - og det har ødelagt det traditionelle landbrug.
Filmholdet har også været på besøg i en Foxconn-fabrik i Pardubitz i Tjekkiet, hvor mellem 5.000 og 6.000 mennesker arbejder i produktionshallerne. Her er det normalt at arbejde 12 timer om dagen, seks dage om ugen. En tidligere ansat fortæller, at arbejderne knokler indtil de besvimer. De ansatte kommer fra Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Vietnam.
Foxconn er allerede i søgelyset for behandlingen af sine kinesiske arbejdere - og for de mange selvmord blandt arbejderne. Firmachef Terry Gou har tidligere sammenlignet de ansatte med dyr. Der har været flere alvorlige ulykker på de kinesiske fabrikker og selskabet anklages for at underbetale sine ansatte og sløse med sikkerheden.
Men man skal altså ikke længere væk end Tjekkiet for at finde Foxconn-fabrikker med tvivlsomme arbejdsforhold.
Computeren starter og slutter sine dage i Afrika
Lidelserne slutter ikke i det øjeblik, computeren er færdigproduceret og leveret til kunden. Kredsen er først sluttet når computeren eller telefonen bliver kasseret - og lander tilbage i Afrika.
"Behind the Screen" anslår at 75 procent af den europæiske elektroskrot lander i de sydlige lande. Meget af det elektroniske udstyr fra Danmark og andre lande ender i Ghana, hvor det ofte er børn som arbejder med affaldet. Ifølge en FN-rapport udgør børn 40 pct. af arbejderne på skrotpladsen Agbogbloshie i den ghanesiske hovedstad Accra.
Hver måned ankommer 600 containere med brugt elektronik til Ghana. Det er forbudt at eksportere elektroskrot til u-lande, men dette forbud kan omgås ved at mærke affaldet som fungerede udstyr - selvom computerne reelt er ubrugelige.
I stedet for at blive brugt i skoler og private hjem lander computerne på de endeløse skrotpladser, hvor fattige arbejder med at udvinde de værdifulde metaller. Det er hårdt og sundhedsfarligt arbejde.
Hvert år bliver der skabt mindst 50 millioner tons elektroskrot over hele verden - og mængden af e-skrot vokser tre gange hurtigere end de almindelige affaldsbjerge. Et resultat af, at elektroniske produkter efterhånden har en kortere og kortere levetid.
Forleden kom en rapport fra FN, som viste at der er fundet alarmerende mængder af bly, cadmium og andre giftige stoffer i nærheden af Agbogbloshie.
På deponien arbejder både voksne og børn helt ned til seksårs-alderen med at skille computerne ad og brænde komponenterne for at udvinde metaller som kobber og stål. Men denne forbrænding frigiver blandt andet dioxin, der er skadeligt for mennesker.
Metallerne kan så bruges til fremstilling af nye computere - og dermed starter cyklussen forfra.
