Er politikerens smil ægte, eller prøver han bare at lade som om, det er tilfældet?
Det kan du snart få direkte besked om.
Forskere på det navnkundige amerikanske universitet MIT har udviklet en algoritme, der kan se forskel på ægte smil og et påtaget et af slagsen, skriver Mashable.
På MIT's Media Lab blev forsøgspersoner bedt om at foregive glæde og frustrationer. Andre forsøgspersoner fik til opgave at læse tekster, der havde som formål at fremme de samme følelser. Og begge grupper blev optaget på video.
Opdagelsen var, at uanset om man fik til opgave at foregive glæde eller præget til at føle glæde, så smilede personerne lige meget. Smilet kan altså skjule mere negative følelser.
Videooptagelserne opsnappede dog nogle nuancer, der betyder, at man kan se forskel på reelle og påtagede smil. På baggrund af det har forskerne sammensat en algoritme, der nu kan tolke på ægte smil med en 92 procents sikkerhed. En menneskelig testgruppe ramte kun rigtigt halvdelen af gangene. Det kan man læse mere om i undersøgelsen.
Et sjældent eksempel på at kunstig intelligens rent faktisk kan vise sig mere præcis omkring menneskelige følelser.
Et tegn på et falsk smil er for eksempel, at det ofte skabes med blot en enkel muskel i mundvigen. Et ægte smil derimod er kendetegnende ved, at kinderne ubevidst hæver sig, og man kniber øjet lidt sammen.
Who cares?
Men hvad skal vi bruge den forskning til?
Forskerne mener, at det kan anvendes i udviklingssammenhæng, hvor man underviser i fremtoning og pr. For eksempel af politikere der gerne vil fremstå så troværdige og ærlige som muligt.
En anden mulighed er videreudvikling af de kameraer, der automatisk aktiveres via smil. I fremtiden "knipser" de måske først, når der er ægte glæde at spore.
I markedsførings øjemed kan smile-kendskab være med til at afkode, om modtagere rent faktisk er glade for budskaber og produkter.
