Sådan redder vi Danmark - en kreativ proces

Klumme: Det er mærkeligt, at de mange offentlige milliarder ikke kan føre til nye virksomheder. Men jeg har en ide, som bygger på nogle vilde ting fra min studietid.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Læs også: Hvad er meningen med at personlighedsteste mig?

Min forrige klumme handlede om personlighedstest af tvivlsom værdi, udført af Kejserens Nye Skræddere.

Klummen medførte en henvendelse fra Den Fantastiske Kvinde, som gav mig en personlighedstest.

Jeg er høj på vilje, energi og relation - og lav på kontrol.

Min forrige klumme handlede om det (i mine øjne) uetiske i at tillade arbejdsgivere/chefer/HR-folk at pille i folks personligheder, lade 22-årige fortælle voksne mennesker, hvilke svagheder de har (uden at have mødt dem), osv.

Den klumme medførte en henvendelse fra en gut, som har startet egen biks med henblik på at sætte gang i innovation, kreativitet og samarbejde i virksomhederne via fælles "leg" mv.

Så fik vi en snak

Jeg har det faste princip, at folk altid får et møde med mig, hvis de beder om det.

Man kan aldrig vide, hvad der kan komme ud af det, så jeg havde en god snak med ham i nogle timer.

Jeg ved ikke, om jeg kommer til at benytte hans idé, men det er muligt, at han skal lave noget konkret kodearbejde for os på et projekt - og sådan ér det jo med møder med nye mennesker: Man kan aldrig vide, hvad der kan komme ud af det, men der kommer altid NOGET ud af det, hvis man holder sanserne aktiveret og nysgerrigheden i live.

Måske blot en inspiration, der pludselig kan anvendes år senere.

Men: undervejs i sin præsentation viste han et diagram for den proces, han gennemfører i virksomhederne for at sætte gang i innovation og kreativitet.

Det første step var "Fastsættelse af mål".

Kan en proces være kreativ?

Dét skurrede i mine ører. "Kreativ proces" lyder som en selvmodsigelse.

Kreativitet er - tror jeg - dét, der sker, når man leger uden at have et mål.

Hvis man har et mål, leger man ikke mere, og så er man ikke kreativ.

Der er dog én undtagelse: hvis man er truet på livet eller levebrødet, kan mange pludselig blive meget kreative og aktive.

Men det er jo ikke situationen i virksomhederne eller på læreanstalterne, når man sætter sig omkring whiteboarden for at deltage i en innovationskreativitetsproces.

Sådan opstår kreativitet

Jeg fik tilsendt en interessant video forleden, hvor John Cleese gør sig tanker om, hvordan kreativitet opstår - og han pointerer, at de mest kreative folk, han har kendt, alle legede uden mål, da de fik de gode/sjove ideer. De pjattede vel ligefrem.

I kan se videoen i fuld længde her. Den varer knap 40 minutter.

Jeg synes, det er mærkeligt, at alle de offentlige milliarder, der postes i diverse iværksætterinnovationsvæksthuse og underlige fonde (ledet og besat af folk med erfaring fra den uvirkelige litteraturverden), ikke fører til nye virksomheder, ikke fører til nye arbejdspladser og slet ikke fører til eksport.

Helt flad produktivitet

Jeg synes, det er mærkeligt, at produktiviteten i Danmark i samtlige brancher siden 1995 har ligget HELT fladt (med en LILLE undtagelse i industrien), når vi i den samme periode i private og offentlige bikse har haft gang i uendeligt mange processer og kurser og workshops og konferencer om at skabe nyt, fremme innovation og kreativitet og vækst og netværk.

Suppleret med nye personlighedstest hvert andet år, der skal optimere os endnu mere.

Så enten har vi brugt de sidste 20 år på at investere totalt massive beløb og milliarder af mandeår i et Fremtidens Danmark version 42, som lige om lidt eksploderer i en hidtil uset grad af virksomhedsopstarter, vækstskabelse, kreative eksportprodukter og massive nyansættelser i de eksisterende virksomheder.

Altså: alle de opsparede evner, nye skills og optimerede personligheder bliver pludseligt sat i spil, diget bliver gennembrudt, og en kreativ innovationsvæksttsunami gør Danmark til Verdens Vækstlokomotiv i en grad, så Kina og Rusland beslutter sig for at industrispionere endnu mere mod os (det er vel det egentlige barometer for, hvor innovativt og succesfuldt et land er nu om dage).

Eller også virker det ikke.

Jeg har i nogle år tænkt over noget underligt, som skete i min studietid.

Klik videre for at læse mere om det.

Nogle vilde ting fra min studietid - var det et tilfælde?

Jeg boede på Køkken 2A på Rigshospitalets Kollegium fra 1984 til 1986.

RHK er for sygeplejeelever, men uudfyldte værelser (der er 42 * 10 af dem, naturligvis) kan besættes af andre studerende.

På vores køkken lavede vi drenge tit underlige ting, som pigerne bare ikke gad at være med til, fordi det ikke gav mening:

Vi fyldte Thorups værelse op med sammenkrøllet avispapir, mens han var på ferie hos forældrene i Sønderjylland. Helt op til loftet. Det tog lidt tid. Også at fjerne det igen, da inspektøren, Jytte, opdagede det.

Fyldt med sand

Vi fik et traktordæk presset ind på Christforts værelse, fyldt det op med sand, vi hentede i papkasser i Flæskeklipnakkes VW-rugbrød, plantet en yuccapalme, anbragt en hundelort fra stranden og ikke mindst sat en opvaskebalje ned med vand og and i.

Christfort havde nemlig i længere tid brokket sig over, at han trængte til en ferie sydpå.

Vi stjal en (inficeret, viste det sig senere) sygeseng fra Epidemiafdelingen ved siden af kollegiet under en gangfest - det krævede otte mand at få den op ad den smalle trappe.

Og så dansede vi videre til TV2.

Vi lavede Danmarks største Matadorspil.

Vi lavede MANIAC-systemet, som styrede madplanen og -betalingen.

Vi førte ledninger fra alle 15 værelser ud på køkkenet, så vi kunne høre musik fra et vilkårligt værelses stereoanlæg derude.

Vi stjal Køkken 5B's yderdøre (ud mod Jagtvej) en sen nat i snevejr.

Vi holdt de vildeste polterabends og gav de mærkeligste indflytningsgaver.

Og vi drak afsindigt mange Guld Tuborg, mens vi diskuterede politik, økonomi og nogle gange endda fagligt relevante ting ude på køkkenet og i tv-stuen.

Vi lavede stunts og happenings i én uendelighed.

De har drevet det til noget

Det forunderlige er, at stort set alle gutterne siden har gjort sjove ting i erhvervslivet.

Bagmanden køber bryggerier for Carlsberg.

Tangoløjseren er chef for et meget kendt konsulentfirma.

Flæskeklipnakke er direktør for alt muligt.

Christfort sælger vandingssystemer til vinfolket i Napa Valley.

Andre er seniorfolk og direktører i store og små bikse, og nogle har lavet firmaer. Vores årlige julefrokost er som regel mindre kedelig.

Det er statistisk set meget signifikant, og ingen andre køkkener på RHK har set noget lignende.

Det skal bemærkes, at værelsestildelingen er rimelig tilfældig, så der må have været noget i Guld Tuborg'ene, der fremmede kreativitet og mandsmod til at gøre farlige og dumme ting, også senere i livet.

Jeg foreslår derfor, at alle milliarderne, der idag bruges af staten og virksomhederne på disse vækstinnovationsnetværksstartupting, i stedet bruges til gode øl og store køleskabe.

Det er første step i den kreative proces Red Danmark.

Læs også: Hvad er meningen med at personlighedsteste mig?

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S