Det har vakt opsigt, at Wikileaks-stifteren Julian Assange har valgt at søge tilflugt på Ecuadors ambassade i London og søge om politisk asyl for at undgå udlevering til Sverige. Dermed har Assange sandsynligvis overtrådt betingelserne for sin husarrest med elektronisk fodlænke, der har varet i mere end 500 dage, og han kan regne med at blive anholdt, hvis han forlader ambassadens område.
Nu ligger beslutningen hos Ecuador, om han skal have asyl eller leveres tilbage til de britiske myndigheder, som allerede har besluttet, at han skal sendes til Sverige.
Ecuador er alligevel et overraskende valg for Assange. Landet er kendt for at undertrykke pressen, og det passer dårligt sammen med australierens image som en forkæmper for frihed og åbenhed.
På den aktuelle Press Freedom Index fra organisationen Journalister uden Grænser kommer Ecuador ind på en ubehagelig 104. plads. På den samme liste ligger Sverige - landet, der ønsker at afhøre og måske sigte Assange i en sag om seksuelle overgreb - på en 12. plads, mens Danmark er nr. 10.
Human Rights Watch skriver i en rapport fra november 2011, at retssystemet i Ecuador er præget af korruption, ineffektivitet og politiske studehandler.
Landets præsident Rafael Correa sagsøgte i 2011 journalisten Emilio Palacio og flere chefer hos avisen "El Universal". Han følte sig krænket over en artikel, hvor han blev stemplet som "diktator". I februar 2012 har landets højesteret bekræftet dommen over Palacio, der lød på tre års fængsel og en bøde på 30 millioner dollar. Palacio er flygtet til USA, hvor han nu har søgt om asyl.
Men Assange går altså den modsatte vej. Han søger asyl i Ecuador for at undgå retsforfølgelse i USA. Indtil nu er han dog ikke formelt anklaget i USA, og selv Sverige ønsker kun at afhøre ham, mens han endnu ikke er sigtet i sagen om overgreb mod to kvinder.
Assange har muligvis reageret på et tilbud fra november 2010, hvor Ecuadors vice-udenrigsminister tilbød ham asyl. Et tilbud, som præsidenten senere trak tilbage. Men forholdet mellem "venstre-nationalisten" Correa og Assange er muligvis blevet bedre. I slutningen af maj har Assange interviewet Correa til sit russiske tv-talkshow. Her udtrykker præsidenten sin støtte til den 40-årige australier.
Præsidenten blev selv stillet i et dårligt lys efter offentliggørelsen af Wikileaks-telegrammerne fra de amerikanske ambassader verden rundt. I et af telegrammerne hedder det, at præsidenten har kendskab til korruption i politiets top. Det fik Correa til at udvise den amerikanske ambassadør i Ecuador, og han har nægtet at forlænge en aftale om brug af en militærbase til amerikanske styrker i landet. USA har reageret ved at udvise Ecuadors ambassadør.
Nu ser det altså ud til, at Ecuador skal beskytte den mand, som har kastet en skygge over præsidenten og belastet forholdet til USA med ambassade-dokumenterne. Indtil videre har landet kun udsendt en kortfattet kommentar, hvor man bekræfter, at Assange nu opholder sig på ambassaden.
