Forhandler må forlade CBC efter opkøb

Umiddelbart så det ud til at Aalborgforhandler ville blive CBC-medlem efter opkøb af to forhandlere i hovedstadsområdet. Men det er ikke tilfældet, siger CBC-direktør.

Artikel top billede

"Det er ikke aktuelt," lyder der fra CBC-kædens direktør Peder Hvejsel, da CRN spørger ham, om Aalborg-forhandleren Labtech er på vej til at blive medlem af CBC-kæden.

Forhistorien er, at Labtech i sidste måned købte forhandleren Computerbutik i Rungsted, der er en del af CBC-kæden. Men et CBC-medlemsskab er knyttet til ejerskabet og følger derfor ikke automatisk med den fysiske butik, forklarer Peder Hvejsel.

"Hvis man sælger sin forretning, skal man i princippet anmode om, at medlemsskabet skal fortsætte," siger han.

Det betyder konkret, at Computerbutik i Rungsted under det nye ejerskab vil blive betragtet som et nyt medlem, og derfor skal vurderes, som et sådant.

"Det jeg kan sige er, at der ikke er lavet nogen aftale. Man skal jo ikke udelukke noget. Men som det er nu, så har vi ikke optaget dem som butik, og de er ude af CBC-regi," siger Peder Hvejsel.

Han afviser samtidig, at det skulle have nogen indflydelse, at Labtech Aalborg gennem en årrække har været i intens konkurrence med CBC-medlemmet Datadiscount på Boulevarden i Aalborg.

Med Computerbutik i Rungsted ude af CBC, er kæden blevet tyndere i sin dækning på Nordsjælland, hvor Zona Computer i Helsingør og Kontorlinien.dk i Allerød nu er ene om at repræsentere kæden.

Og selv om Peder Hvejsel afviser, at Computerbutik for nuværende fortsætter i CBC, så holder han stadig døren lidt åben.

"Vi snakker jo altid. Men konkret er der ikke noget nu," konstaterer han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S