Vesteuropas bedste app er dansk

Dansk iværksætter får hæder og næsten en million kroner for mobil rejse-app.

Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Danske Everplaces har høstet international hæder for sin rejse-app - og en forholdsvis stor pengepræmie.

I går gik prisen som Vesteuropas bedste "startup" ved Qualcomm's QPrize til Everplaces. Med titlen som succesfuld opstartsfirma fulgte en check på 100.000 euro.

Everplaces er en webbaseret huskeseddel, hvor brugerne kan gemme deres yndlingsdestinationer og dele dem med omverdenen. Når de er på farten, kan de gemme eller gense destinationerne via smartphone-apps.

Everplaces åbnede officielt for brugere i år, men allerede inden den officialle opstart havde firmaet formået at indfange tusindvis af entusiastiske brugere over hele kloden.

"Vi er benovede over den tiltro, som juryen og Qualcomm har udvist os. Det, som vi har på markedet lige nu, er kun begyndelsen. Der er bunkevis af potentiale i produktet, som venter på at blive eksekveret, og det har juryen lagt mærke til. Pengepræmien vil hjælpe os med at nå det potentiale endnu hurtigere end forventet," udtaler Tine Thygesen, som er medstifter og direktør i Everplaces.

Everplaces betragter selv deres produkt som en ny måde at tænke rejseguides på og en opdateret måde at dele rejsetips med andre.

I øjeblikket er Everplaces basalt set lister med rejsetips, som man deler med venner eller bekendte. De næste stadier i udviklingen bliver formentlig at lægge intelligente lag i anbefalingerne, så man kan følge rejsetips fra folk med samme interesser som en selv.

Med den europæiske pris følger også retten til at deltage i den globale konkurrence, der finder sted i USA, hvor der er yderligere 100.000 dollar i præmiesum. 

Prisen, QPrize, er sat i søen af Qualcomm Ventures. Juryen bestod blandt andet af folk fra investeringsfonde, Wired og Google.

SE OGSÅ: Galleri fra nyt dansk opstarts-kollektiv

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S