Her får du det hurtigste internet

Bredbåndsmålingen 2012: Se hvor teleselskaberne lover mere, end de kan holde.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Får du mindre båndbredde end din nabo - eller leverer din internetleverandør faktisk endnu højere hastigheder end på den anden side af hækken?

Det kan du få en fornemmelse af, efter at over 3000 ComON-læsere har målt og indberettet deres internethastighed til vores Bredbåndsmåling 2012.

Vi spurgte i sidste måned om jeres hjælp til at finde forskellen mellem det, som danske internetudbydere skriver på prisskiltene, og den hastighed som rent faktisk kommer ud af væggen. De indsamlede data kan ses i kortet HER.

Vi har brugt 15 procent som en acceptabel afvigelse mellem det solgte og leverede. Denne procentsats har flere selskaber tidligere selv brugt. Selskaberne holder sig i stor stil inden for denne margen, men der er også store afvigelser, som teleoperatørerne ifølge læseropmålingerne bestemt ikke kan være stolte af.


Så stor er forskellen
Teknologisk set har fiber-selskaber nemmere ved at få de markedsførte hastigheder ud til forbrugerne uden manko.
Oftest leverer el-selskaberne endnu mere end de solgte hastigheder, fordi der ikke eksisterer de samme tekniske flaskehalse som på de ældre, men mere udbredte, teknologier som coax og kobber.

Hvis vi fjerner fiber selskaberne fra regnestykket, er den gennemsnitlige afvigelse mellem solgt og leveret internethastighed 17 procent - altså mere end det, som flere teleselskaber selv har angivet som forventet fravigelse i deres markedsføring.

De største afvigelser lader til at være i Sydsjælland, Fyn og i byerne i hovedstadsområdets randområder.

Men man behøver faktisk ikke at sammenligne på tværs af landsdele for at finde markante forskelle. Også i samme postnummer og på samme gade kan man finde forskelle. Prøv selv at zoome ind på dit eget nabolag.Forbrugerombudsmanden er først nu ved at sætte grænser for, hvad der betragtes som en acceptabel afvigelse af solgt og leveret internethastighed.

Tele- og elbranchen er for nylig blevet enige om Forbrugerombudsmanden om at nævne minimumshastigheder i deres markedsføring. Den regel træder dog først i kraft til marts 2013.

Aftalen betyder blandt mange ting også, at selskaberne ikke må inddrage den såkaldte "overhead" i den markedsførte hastighed. Overhead er betegnelsen for den del af internettrafikken, som brugeren ikke får gavn af men som bruges til logistik. Den anslås i dag til at være mellem 10-15 procent af hastigheden på ADSL-forbindelser.

LÆS OGSÅ:

Her er teleselskabet der leverer langsommere hastigheder end lovet

Hvor hurtigt er nettet i dit område? Se kortet med Comons læseres hastighed her

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S