Android 4.2 er fyldt med fejl

Den nye version af Googles mobile styresystem indeholder mange fejl. Brugere klager over nedbrud og begrænset batteri-levetid.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

En uge efter udgivelsen af den nye Android-version 4.2 er der fundet en lang række fejl i det mobile styresystem. Hos bloggen Android Police har man samlet en oversigt med de mest alvorlige problemer, som er registreret i Googles officielle fejl-database.

Flere brugere klager over hyppige system-nedbrud, begrænset batteri-levetid og problemer med den automatiske regulering af lysstyrken, hvor skærmen ser ud til at flimre. Forklaringen skulle være, at lyssensorernes følsomhed er indstillet for højt, så de konstant ændrer lysstyrken.

Desuden ser det ud til, at Bluetooth-funktionen ikke længere virker under Android 4.2.

En rundspørge gennemført af Android Police viser, at en tredjedel af de adspurgte mener, at deres batteri-levetid er blevet kortere efter opgraderingen til den nye version.

Et andet problem er, at Android-enhederne ofte genstarter flere gange om dagen uden grund.

Den generelle hastighed i systemet skulle også være faldet, specielt når man starter apps eller bevæger sig gennem de forskellige menuskærme.

Der er også problemer med styringen af musikafspilningen, hvor knapperne til Play Music i nogle tilfælde ikke er synlige på startskærmen. Det kræver så en genstart at få knapperne tilbage.

En fejl i kontakt-applikationen betyder, at det er umuligt at oprette en aftale for julemåneden december. Fejlen findes dog ikke i selve kalender-app'en.

Flere brugere fortæller desuden, at de har problemer med at logge sig på Google Talk, som ikke længere vil acceptere andre brugere end telefonens ejer.

Google har indtil videre ikke kommenteret de mange problemer med Android 4.2.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,