Her er verdens ældste fungerende computer

Det gamle regnemonster bruger blinkende lys, mekaniske kontakter og papirstrimler med data.

Artikel top billede

Efter tre års arbejde har det britiske National Museum of Computing i det berømte Bletchley Park nu genstartet det, der betegnes som verdens ældste fungerende digitale computer. Det er den såkaldte Harwell Dekatron, også kaldet WITCH. Den store computer blev bygget for 61 år siden, og den er et imponerende syn med blinkende lys, klaprende printere og endeløse papirstrimler med data.

To af de oprindelige udviklere og en af de gamle brugere har også deltaget i restaureringen af den gamle maskine, der nu kan beundres hos computermuseet.

"I 1951 var Harwell Dekatron en af måske et dusin computere i verden, og i eftertiden har den overlevet intakt, mens andre computere er blevet genbrugt eller skrottet," siger Kevin Murrell, der stod i spidsen for projektet.

Den 2,5 tons tunge maskine blev i første omgang brugt til at udføre de kedelige og besværlige beregninger, som tidligere skulle klares af mennesker. I modsætning til dagens computere arbejdede den ikke med det binære talsystem, men brugte stadig decimal-systemet. Den var ikke hurtig, men meget stabil - den kunne regne i dagevis uden fejl.

Senere blev den flyttet til forskellige museer og forsvandt til sidst i et støvet lagerkammer, indtil den blev genopdaget i 2008.

Harwell Dekatron består af 828 rør og 131 ventiler, og den havde 199 pærer. Det samlede strømforbrug var på 1,5 kilowatt.

Der er flere ældre computere end WITCH, men de er ikke længere i en fungerende tilstand. Hos museet kan man også se Colossus Mark II, som er verdens første elektronisk programmerbare computer.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S