Med fredagens vedtagelse af lovforslag L49 har folketingspolitikerne i dag gjort mange iværksættere og investorer glade.
I L49 var nemlig et farvel til en kontroversiel skat.
Skatten er blevet kendt som iværksætterskatten, fordi den har betydet, at personer, der ejer mindre end 10 procent af et selskab, får en ekstrabeskatning på deres investering. I nogle tilfælde op til 60-70 procent.
En så høj beskatning har fået skyld for at holde private investeringer i opstartsfirmaer nede. For business angels og andre mindretals-investorer er ikke så villige til at lægge den nødvendige risikovillige kapital, hvis der også følger en stor skattebillet med risikoen.
Venturefirmaernes brancheforening DVCA mener, at skatten allerede har kostet mange investeringer. Samme bekymring var årsagen til underskriftsindsamlingen af We Start Denmark.
En varslet død
Ifølge lovforslaget håber politikerne, at den døde iværksætterskat, der blev indført af den tidligere regering, vil øge selskabers investeringer i vækstvirksomheder, "idet det vil være lettere for virksomhederne at tiltrække risikovillig kapital, når avancerne af porteføljeaktierne bliver skattefrie".
Det kommer ikke som en overraskelse, at skatten i dag led sit endeligt.
Afskaffelsen af iværksætterskatten var en del af regeringens skattereform, som faldt på plads i juni sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Lovforslaget blev vedtaget med stemmer fra samtlige partier - bortset fra Liberal Alliance.
Ophævelsen af iværksætterskatten finansieres ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Se mere på FT.dk.
LÆS OGSÅ:
