Apple skuffer investorerne på trods af rekord-regnskab

Apples kvartalsregnskab skuffer investorerne, selv om virksomheden trodser de mest dystre iPhone-profetier.

Artikel top billede

Sjældent bliver et kvartalsregnskab imødeset med så stor spænding som det, Apple præsenterede sent onsdag aften.

Her fremlagde Apple et regnskab, der på trods af en rekordhøj omsætning blev modtaget med en vis skuffelse på Wall Street, hvor Apple-aktien ifølge Wall Street Journal faldt med knap 10 procent  efter regnskabet blev præsenteret.

Det skyldes ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, at Apple ikke leverede nogen betydelig vækst i overskuddet, selvom omsætningen sammenlignet med samme kvartal sidste år steg med 18 procent fra 43,3 milliarder dollar (cirka 242 milliarder kroner) til 54,5 milliarder dollar (cirka 305 milliarder kroner).

Væksten i omsætningen er dog dag den laveste i 14 kvartaler, skriver Bloomberg.

Apple leverede et overskud på 13,08 milliarder dollar (cirka 73 milliarder kroner), hvilket er næsten identisk med resultatet på 13,06 milliarder i samme kvartal sidste år.

Det er dog værd at bemærke, at kvartalet sidste var på 14 uger mod 13 uger i år.

Ifølge Bloomberg frygter investorerne, at det stagnerende overskud er et symptom på, at stigende produktionsomkostninger er i færd med at hæmme Apples økonomiske vækst.

Trodser dystre iPhone-profetier

Kvartalregnskabet har især været imødeset med stor spænding, fordi der den seneste tid har floreret rygter om et meget svagt iPhone -salg.

Tidligere på måneden rapporterede den amerikanske avis Wall Street Journal, at Apple ifølge japanske rygter har halveret sine ordre hos visse komponentleverandører. Angiveligt som følge af en faldende efterspørgsmål på iPhone 5.

Ikke desto mindre har Apple aldrig før solgt så mange iPhones og iPads, som i sidste kvartal, hvor der blev afsat 47,8 millioner iPhones samt 22,9 millioner iPads.

Ifølge Wall Street Journal er det en stigning på henholdsvis 29 procent og 49 procents.

Salget falder nogenlunde indenfor investorernes forventninger, der lå på mellem 47 og 50 millioner solgte iPhones og mellem 22 og 25 millioner solgte iPads.

Tim Cook advarer mod rygter

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen kommenterede Apples administrerende direktør, Tim Cook, på rygterne om faldende ordre hos komponentleverandørerne.

"Selv hvis et rygte indeholder korrekte data, vil det være næsten umuligt at fortolke, hvad de data betyder for vores forretning. Vores 'supply chain' er meget kompleks," siger Tim Cook.

Han forklarer, at Apple har flere forskellige leverandører, der ikke nødvendigvis altid leverer samme mængder og i samme hastigheder.

Det er dog med god grund, at denne type rygter blive set på med stor alvor, fordi det er næsten umuligt undervurdere iPhonens betydning for Apples forretning.

Hidtil har iPhonen stået for over halvdelen af Apples indtjening, hvilket ifølge blandt andet finansmagasinet Forbes betyder, at iPhone-forretningen alene er større end hele Microsoft.

Det faktum betyder også, at iPhone 5-salget ikke er helt uvæsentlig for den amerikanske økonomi.

Sidste år blev der spekuleret i, at en vellykket iPhone 5-lancering vil have så stor indflydelse på den amerikanske økonomi, at det kunne medvirke til at få Barack Obama genvalgt som præsident for De Forenede Stater.

Læs også:
Apple kan være på vej med en lavpris-iPhone  

Læserne: Det kommer der til at ske i it-året 2013

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S