Ekspert: Sådan optimerer du din webshop

Iværksætter Casper Blom har drevet webshop, siden han var teenager. Vi har spurgt ham om tre gode optimerings-tip her.

Artikel top billede

(Foto: foto: Lars Holmgaard / www.tapetet.dk / Lars Holmgaard)

Golfbolde, iPhone covers og hårvoks. Casper Blom kan sælge det meste.

Den kun 20-årige webshop-ejer har allerede flere års erfaring bag disken som e-købmand. Især med BilligeGolfbolde.dk , som han startede i en alder af 12 år. Siden har han kastet sig ud i andre webprojekter og fik sidste år prisen som årets unge håb ved Ivækstprisen.

Derfor har ComON spurgt Casper Blom, om han vil dele et par af sine egne fifs med andre webshopejere.

De kommer her.

Får noget ud af alle besøg - også fra dem der ikke køber

Når man har købelystne kunder langt fremme i købsprocessen, er det katastrofalt, hvis varen er udsolgt. Men man kan alligevel vende et glippet salg til en mulig handel eller anbefaling i fremtiden.

"Man bør sætte sit system op, så man kan advisere folk, når den udsolgte vare er tilbage på hylden. Det kan gøres helt automatisk, så kunden får en e-mail, når jeg lægger varen ind i systemet," siger Casper Blom.

"At få folks e-mail er det, der klart konverterer bedst. Det er næsten 100 procent sikkert, at en modtager ser mailen og klikker på linket. Hvis det er en populær vare, oplever jeg nogle gange, at den nærmest er udsolgt, så snart jeg har uploadet den," siger Casper Blom.

"Man kan også bede folk om at like ens Facebook-side, hvis varen er udsolgt, og så bruge det som en anledning til at lave en Facebook-opdatering, når varen er på hylden. Men e-mails er stadig det, der klart konverterer bedst".

Skær fedtet væk - og fordobl omsætningen

At optimere kan både være at tilføje funktioner eller skære dem væk. De overflødige funktioner og forhindringer i processen kan stå i vejen for mærkbar indtjening.

"Mit bud er, at dem der slet ikke har optimeret på det område, ville kunne fordoble deres omsætning alene på den konto," siger Casper Blom. Han mener, at der aldrig bør være mere end fire step i en købsproces.

Men hvad skal man fjerne?

"Uanset hvilket webshopsystem man køber, findes det perfekte købsflow ikke. Systemerne er som udgangspunkt lidt ringe fra starten. Så man skal altid ind og justere lidt på dem. Hvad man justerer, kommer fuldstændig an på butikkens behov. Men for eksempel var PrestaShop (webshopsystem, red.) engang sat op til, at kunder altid skulle oplyse deres køn og alder, inden de kunne købe. Sådan noget skal man have væk, for det får rigtig mange til at falde fra," siger Casper Blom.

Og det er de afsluttende skridt inden købet, som er vigtigst at fokusere på.

"Det er klart en af de laveste hængende frugter, og hvor det er nemmere at opnå en højere konvertering. De fleste webshopsystemer er efterhånden så gode, at alle sagtens kan finde ud af at lægge noget i kurven. Det er ved selve købet, at man risikerer at miste folk, og her er meget at hente," siger Casper Blom.

Se på dine kunder - og bliv klogere

Et tredje tip til at få spidset webshoppens indtjeningspotentiale til er brugertest.

"Ja, et godt tip er at lade nogle handle på din webshop og så kigge dem over skulderen, mens de gør det. Jeg gør det cirka hver sjette måned, hvor jeg får fem vidt forskellige personer til at gøre det," siger Casper Blom.

"Jeg har brugt brugertest i fire år. Og hver eneste gang er der nogen, der påpeger en ting, som jeg overhovedet ikke havde tænkt over. De kan foreslå, at indkøbskurven flyttes fra højre til venstre, eller at det er mere hensigtsmæssigt, at knapper får en anden farve, som jeg aldrig havde overvejet," siger Casper Blom.

Han vil helst have to personer til at give den samme feedback, før han agerer på det. Men alt input fra testerne kan bruges.

"De ting, jeg får tilbage ved brugertest, kan også give mig inspiration til, hvad jeg kan teste. Det kunne være, om produktbillederne er for små, eller om jeg skal have færre eller flere billeder. Altså parametre som jeg måske slet ikke havde tænkt på," siger Casper Blom.

Du kan få flere tips om webhandel ved at følge Casper Blom på Google+ eller i vores tidligere artikler om at optimere webshops.

LÆS OGSÅ:

Syv typiske fejl som får dine kunder til at flygte

Er fragtgebyrer at snyde kunderne?

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S