To forhandlere flytter i cloud-kollektiv

Drift og udvikling smelter sammen. Microsoft-partnere tager derfor konsekvensen og flytter sammen for at tilbyde pakkeløsninger i skyen til deres kunder.

Artikel top billede

Ove Hansen, direktør for Avior og Michael Carlsen, direktør for Itheco, har lavet et klyngesamabejde.

Direktør Michael Carlsen fra Microsoft-forhandleren Itheco tror ikke, at der er meget infrastruktur tilbage ude hos kunderne om tre til otte år. Derfor er der behov for at tænke nyt og fremadrettet som forhandler.

Derfor har han valgt at lade Itheco flytte sammen med den udviklingsorienterede Microsoft-forhandler Avior.

"Vi er fysisk flyttet sammen i Slagelse og København. Udover det så laver vi nogle koncepter sammen, som blandt andet er færdige pakker på Sharepoint og Office 365, som vi går ud med over for begge selskabers kunder. Vi ser det som en mulighed for at lave en fælles salgskanal," fortæller Michael Carlsen.

Fokus bliver på at udvikle produkter, som kunderne kan betale efter cloud-modellen, hvor de kan skrue op eller ned efter behov.

"En fast pris pr. pakke pr. måned. Det er, hvad kunderne efterspørger. Ved at kombinere både support og drift i pakkerne og samtidig også have faste priser på udviklingssiden giver vi kunderne en mulighed for at lave budgetter på en langt mere nøjagtig måde end tidligere. Det er noget, kunderne gerne vil have i disse tider," siger Michael Carlsen og uddyber:

"Vi tror, at vi ved at lave pakker med teknologier som Sharepoint kan få disse løsninger ned i markedet, så også mindre firmaer kan bruge it strategisk i forhold til deres forretning."

Selv om ambitionerne er store, lægger Michael Carlsen meget vægt, at der ikke er tale om en fusion, men om et samarbejde.

"Du kan kalde det et klyngelignende samarbejde, hvor vi er flyttet sammen og bruger vores ressourcer på kryds og tværs," siger Michael Carlsen.

Han forklarer, at de to virksomheder kender hinanden fra tidligere samarbejder om fælles projekter over for kunder.

"Du kan sige, vi er fundet sammen af nød. For vi har allerede arbejdet sammen tidligere. Og vi føler begge parter, at vi har manglet noget i det daglige. Ved at flytte sammen får vi lettere adgang til hinanden og får bedre mulighed for at lave forretning. Det har vi følt et behov for," siger Michael Carlsen.

Laver ikke femårsplaner

Samtidig med at de to firmaer er flyttet sammen og er ved at lave nogle fælles pakkeløsninger til cloud, har de også fået hjælp fra Syddansk Universitet.

"Vi ved, at tingene forandrer sig, og sidder med vores tunnelsyn. Derfor bruger vi nogle studerende fra Syddansk Universitet til at udfordre os om, hvordan vi to virksomheder kan bruge hinanden forretningsmæssigt," siger Michael Carlsen.

De to virksomheder Avior og Itheco repræsenterer ifølge Michael Carlsen to kulturer, hvor hans eget firma Itheco kommer med infrastruktur og driftserfaring, og Avior kommer med udviklingsperspektivet.

"Vores konsulenter kommer fra kulturer, der historisk er forskellige. Men jeg tror, at fremtidens it-folk vil have netop den blanding af kompetencer, som vi to firmaer repræsenterer."

Det spændende bliver nu at se, hvilken vej samarbejdet bærer, mener Michael Carlsen.

"Nu sidder vi i samme hus, og vi har afstemt planerne mellem vores bestyrelser. Vi lægger nok ikke femårsplaner, men vi har overblik over de næste et til tre år," konstaterer han.

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til dataplatform i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S