Læs også:
Skoleret: Minister skal forklare sig i omstridt bredbåndssag
TDC: Derfor er støtte til Bornholm en rigtig dårlig ide
Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte
Hvorfor er det lige præcis Bornholm, der skal have 60 millioner i støtte, og ikke et af de andre yderområder, der ifølge Erhvervsstyrelsens egen bredbåndskortlægning er mindst lige så dårligt stillet?
Og hvordan hænger støtten sammen med regeringens officielle opbakning til en markedsbaseret udrulning?
Spørgsmål som disse rejste sig i kølvandet på, at regeringen for nylig valgte at øremærke 60 millioner kroner til bredbåndsudrulning på Bornholm.
Men det har indtil videre ikke været muligt at få særlig klare svar på.
Det tætteste på svaret, Computerworld indtil videre er kommet, er, at Bornholm er den ø i Danmark, med flest uden adgang til bredbånd med højere hastigheder.
Det svar kom fra Erhvervsstyrelsen, der dog ikke vil kommentere på, om andre områder i Danmark er lige så dårligt stillet. I det hele taget var styrelsen yderst emsig med at udtale sig om sagen.
Også hos TDC undrer man sig og pointerer, at godt nok mangler øen helt høje hastigheder. Til gengæld er bornholmerne bedre stillet på hastighederne mellem 10 og 40 megabit end mange andre steder i landet.
Er højhastighed på Bornholm meget presserende?
At der specifikt er fokus på bredbånd med højere hastigheder er også interessant i forhold til, at Erhvervsstyrelsen i den seneste halvårlige telestatistik, der tager temperaturen på udviklingen på telemarkedet, skriver:
"Der er fortsat begrænset efterspørgsel efter bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i downloadhastighed. 0,8 pct. af bredbåndsabonnementerne havde i midten af 2012 denne hastighed."
Det vil derfor kunne hævdes, at der visse steder er mere akutte problemer med at sikre basale bredbåndshastigheder end at sikre højhastighedsbredbånd på Bornholm.
Mystikken omkring, hvorfor det lige er Bornholm, der er særlig udvalgt, har desuden fået flere politikere til at kræve en forklaring af erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen i form af §20- spørgsmål fra blandt andet Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær.
Svarene er nu kommet.
Sådan hænger støtte sammen med markedsbaseret tilgang
Her bekræfter Anette Vilhelmsen først, hvad der kan læses i bredbåndskortlægningen: Bornholm er ikke et særligt tilfælde, når det gælder mere basale hastigheder.
"Bredbåndskortlægningen fra 2012 viser, at der bl.a. på Norddjurs, et område ved Randers, mindre øer som Læsø, Samsø, Anholt, dele af Langeland samt enkelte postnumre på Fyn, Sjælland og Lolland er lav tilgængelighed af 30 Mbit/s download."
"Der er således regionale og lokale forskelle i de hastigheder og teknologier, der er tilgængelige på tværs af landet, og der er områder, hvor virksomheder og forbrugere fortsat ikke kan få den bredbåndshastighed, de ønsker."
Men hvorfor så Bornholm?
"For så vidt angår Bornholm, gælder der en særlig udfordring ved, at adgangen til højhastighedsbredbånd ligger væsentligt under landsgennemsnittet...Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder"
"...For de øvrige nævnte øer og områder er der også udfordringer, men der er tale om mindre områder, der berører færre husstande og virksomheder end Bornholm," skriver ministeren.
Med andre ord lyder det som om, at det har været meget presserende at sørge for højhastigheds-bredbånd, også kendt som fiber, til Bornholm.
Hun nævner desuden, at der ikke er udsit til, at den markedsbaserede udrulning kan bringe højhastighedsbredbånd til Bornholm.
Andre dele af Danmark må kigge længe efter fiber
Trods erkendelsen af, at andre områder er lige så hårdt bredbåndsudfordrede, skal man dog ikke i andre yderområder stikke næsen for højt op efter at få samme støtte som Bornholm.
"Her indeholder udspillet om Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark en række initiativer, som kan være med til at forbedre dækningen i disse områder. Det drejer sig bl.a. om, at det offentlige har fokus på at stille dækningskrav i forbindelse med auktioner og indkøb. Regeringen har allerede i forbindelse med auktionen over 800 MHz-frekvenserne stillet dækningskrav, og vi vil også ved de kommende frekvensauktioner i 2016 og 2018 have fokus på at stille dækningskrav."
Ministeren er også blevet udbedt svar på, hvordan støtten hænger sammen med den markedsbaserede tilgang, der blev fastslået i Teleforliget i 1999.
Her svarer ministeren:
"...rammerne for den digitale infrastruktur er baseret på det telepolitiske forlig fra 1999, hvor markedet som udgangspunkt forestår udbygningen af den digitale infrastruktur på teknologineutrale rammevilkår. Regeringens forslag om at afsætte 60 mio. kr. til højhastighedsbredbånd på Bornholm er udtryk for, at der gælder en særlig udfordring på Bornholm, for så vidt angår adgangen til højhastighedsbredbånd."
Se links til ministerens fulde svar på næste side.
Dokumentation: Her er alle svarene
Ministerens fulde svar kan findes her:
Spørgsmål 1428 om markedsbaseret tilgang og Bornholm
Spørgsmål 1431 om hvorfor særlig støtte til Bornholm.
Spørgsmål 1433 om hvorfor højere hastigheder til Bornholm.
Dennis Flydtkjær (DF) har stillet en række andre spørgsmål, men her henvises til svaret til spørgsmål 1433.
