Syv års udvikling
Macintosh-styresystemet er gået bort. I stedet får Mac-brugerne med OS X ? version 10 af Apples styresystem ? et Unix-styresystem med en Mac-lignende brugerflade. Mac-folket kan dog stadig afvikle programmer skrevet til det gamle styresystem, da Apple har indbygget en version af det gamle styresystem i OS X.
Men i realiteten er der tale om et helt nyt styresystem. Det er heller ikke uproblematisk at flytte de eksisterende programmer til den nye platform. For eksempel har Macromedia brugt et år på at portere dets FreeHand-illustrationsprogram til OS X.
Apple har brugt syv år på at levere et underliggende styresystem, der har samme ydelsesmæssige tyngde som tidens andre styresystemer.
I begyndelsen
Macintosh revolutionerede computerverden, da Apple i 1983 introducerede Lisa - verdens første masseproducerede personlige computer med en grafisk brugergrænseflade. Ideen havde Apples daværende direktør taget fra et besøg hos Rank Xerox' forskningscenter Palo Alto. Året efter kom den første Macintosh.
Det så lyst ud for Apple, men som bekendt var det ikke dem, der vandt kampen om skrivebords-markedet. Apple valgte at ignorere IBM's pc-arkitektur, der kom til at blive standarden for personlige computere, og overlod derved markedet til OS/2 og Windows.
Siden da har Apple haft en omskiftelig tilværelse, men har altid formået at kæmpe sig tilbage, senest med sit iMac-koncept, der har givet bred genlyd over hele pc-verdenen med det moderne design.
Styresystemet var dog stort set det samme. Apple introducerede nye features, men kernen i systemet er der ikke pillet ved - siden starten for 18 år siden.
Apple begyndte for syv år siden arbejdet med et nyt styresystem, men en konstant skift af strategier og udskiftning i toppen gjorde, at der aldrig blev leveret et færdigt produkt. Men til sidst lykkedes det.
Mac OS X - det tiende i rækken - blev det afgørende brud med fortidens systemer. Løsningen blev den Apples første direktør Steve Jobs og hans firma NeXT, der blev hentet til Apple.
Efter Steve Jobs blev fyret fra Apple, stiftede han firmaet NeXT, der lavede styresystemet NeXT Step, hvilket efter Jobs opfattelse var det, som Macintosh burde have udviklet sig til.
NeXT Step var i realiten et Unix styresystem med menneskeligt ansigt - ligesom Mac OS X.
Tråde eller processer
Tråde eller processer
For at forstå, hvorfor et afgørende brud med fortidens system var absolut nødvendigt for Apple, må vi se på hvorledes et styresystem virker.
For at maskinen skal kunne multitaske, altså udføre flere opgaver samtidigt, skal de forskellige programmer dele processoren. Der er to måde at løse den opgave på: Med multitrådning (multithreading) og multiprogrammering.
Begge principper gør principielt det samme, nemlig at give hvert program en lille stump tid på processoren, men ved multiprocessering bliver hver opgave udført i et separat hukommelsesområde.
En vigtig funktion i styresystemer er beskyttelse af hukommelsesområder. Typiske nedbrud skyldes ofte, at en proces eller tråd i et givent program kommer til at overskrive et andet programs hukommelse, og derved kan en fejl i et program lægge hele maskinen ned.
Ved at benytte beskyttet hukommelse bliver hver opgave udført i et dedikeret hukommelsesområde, således at styresystemet ikke tillader de enkelte processer at overskive hinandens hukommelse.
Det er nemmere at implementere beskyttet hukommelse i forbindelse med multiprocessering, men til gengæld er multitrådning nemmere at have med at gøre for programmøren.
Fraværet af beskyttet hukommelse er det, der gør Macintosh og Windows-9x-styresystemer relativt ustabile. Windows 9x har egentlig beskyttet hukommelse, men det fungerer ikke så sikkert, som mange brugere kan bevidne.
Man kan for eksempel opleve, at ens maskine går ned, uden at man har klikket eller tastet - oplevelsen virker fuldstændigt vilkårlig for brugeren. Fejl i et program kan udløse fejl i et andet program, der kan udløse fejl i et tredie og så videre. Et andet problem ved mangel på hukommelsesbeskyttelse er, at det gør det meget kompliceret at afgøre, præcist hvor fejlen opstod på grund af den nævnte dominoeffekt, og dermed bliver det svært at finde og rette fejl.
Et ustabilt program kan således gøre hele maskinen ustabil, og så må man genstarte, hvilket kan tage mange minutter. I et styresystem med beskyttet hukommelse kan man blot afslutte en død proces, uden at hele systemet tager skade derved.
Hvis for eksempel den grafiske brugerflade i Linux går ned - hvilket sker oftere, end man måske skulle tro - kan den startes op igen på under fem sekunder. Dette er væsentlig hurtigere end at skulle starte hele styresystemet igen.
Unix versus Windows
Unix versus Windows
Med Apples skift til Unix som underliggende styresystem er der stort set kun Unix og Windows tilbage på markedet for enkeltbruger-systemer og mindre arbejdsstationer.
På markedet for enkeltbruger-systemer og mindre arbejdsstationer finder vi Apple, BeOS og Linux, som alle bygger på Unix i større eller mindre grad, foruden "rigtig" Unix som BSD-familien og de kommercielle Unix-udgaver som for eksempel Suns Solaris og SGI's Irix.
Det spændende er, at det er forholdsvist nemt at flytte programmer fra en Unix-version til en anden . På den måde er der stort set kun to platforme tilbage for arbejdsstationer: Unix og Unix-derivater på den ene side, og Windows på den anden.
To verdener mødes
Det sjove ved mødet imellem Apple-verdenen og Unix-verdenen er, at det nærmest er to modsætninger, der mødes. Apples brugere har typisk ligget i mediebranchen inden for print, grafik, lyd og videoproduktion samt multimedieudvikling. Apple har altid markedsført sine computere på, at de var nemmere at have med at gøre for de uinitierede brugere.
Spørgsmålet er i midlertid, om de to verdener har så meget at sige hinanden. Apple har med OS X et ægte serverprodukt, men det er nok tvivlsomt, om de traditionelle Mac-brugere har noget at bruge et terminalvindue til.
Programmet Nautilus fra Eazel er et andet initiativ, der forsøger at knytte Unix-verdenen og skrivebords-brugerne tættere sammen. Nautilus er en overbygning til Linux-brugerfladen Gnome, som skal gøre Linux nemmere at arbejde med.
Eazel har i udviklerstaben også folk, som har været med til at udvikle Macintosh-brugerfladen. Eazel er blevet ramt af den almindelige afmatning i den amerikanske IT-industri og måtte skære voldsomt ned i sin medarbejderstab samme dag, som de udsendte den første version af produktet.
