Firmaer opretter G+profiler - og glemmer alt om dem igen

Google har svært ved at vriste firmaerne ud af kløerne på Facebook.

Artikel top billede

Det er nemt at finde støvede, efterladte firmaprofiler på Googles sociale platform, Google+. Mange danske og internationale firmaer har ikke rørt deres profilsider i måneds- eller årevis.

Det får flere branchefolk til at konkludere, at Google er langt fra at opnå succes med Google+, skriver Reuters.

For netop firmaernes interesse i Facebook har været med til at booste Facebooks størrelse og brugernes engagement på platformen.

En Reuters-optælling viser, at ud af 100 kendte globale brands er 72 til stede på Google+. 87 af dem er også til stede på Facebook. Men 40 procent af Google+-siderne har aldrig eller meget sjældent givet lyd fra sig.

"En ting der får os til at være mere aktive på Facebook end Google+ er, at det stadig er der, vores kunder og målgruppe bruger deres tid," udtaler Dave Gilboa, indehaver af brillefirmaet Warby Parker, til Reuters.

Men er det overhovedet et problem?

De mange forladte firma-profiler er ikke nødvendigvis et tegn på, at firmaerne løber skrigende væk fra Google+ og gør den til, hvad nogle drillende kalder en spøgelsesby.

Mange firmaer har blot tidligt sikret sig deres Google+-identitet for at sikre sig en mere visuel placering i Googles søgeresultater nu og den mulige medfølgende positive placering i samme resultater på længere sigt.

Ifølge Googles globale chef for sociale tjenester, Gretchen Howard, er der også mange succeshistorier om firmaers brug af G+. For eksempel har slikfirmaet samlet 40.000-medlemmer i en gruppe for kage-entusiaster. Og 100 brands har allerede samlet følgeskab på hver især over en million følgere.

Der skulle angiveligt være 135 millioner aktive brugere på Google+, selvom Google hellere vil tale om de 500 millioner, der har oprettet en profil. Det er primært folk, der allerede har en Google-profil. For eksempel til Gmail.

Klassens store dreng, Facebook, har 1,1 milliarder profiler, som mindst en gang om måneden foretager sig noget på portalen.

Også på tidsforbruget har Facebook bedre fat i brugerne end G+. En gennemsnitlig amerikansk bruger på Google+ var seks minutter og 47 sekunder online i marts. Til sammenligning var amerikanske brugere på Facebook online over seks timer i samme periode ifølge Nielsen Media Research. Tallene indeholder ikke tale fra mobile apps.

Læs også:

Ejendomsmægler: Derfor er det vigtigt at bruge Google+

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job