Den svenske fotograf Paul Hansen har vundet prisen for årets foto 2012 fra organisationen World Press Photo, men flere amerikanske medier mener nu at kunne dokumentere, at hans foto har været udsat for meget omfattende billedbehandling. Extremetech har ligefrem betegnet billedet som en "bedragerisk forfalskning" - en skarp formulering, som nu er ændret - men debatten om billedets ægthed fortsætter.
En ekspert i billedanalyse, Neal Krawetz, hævder på sin blog, at vinderbilledet er sat sammen af flere forskellige fotos. Han har offentliggjort en detaljeret analyse, som blandt andet ser på metadata og lys- og skygge-effekter i billedet. I hans blog henviser han også til det originale billede fra Dagens Nyheter, som ser noget anderledes ud.
Nu har World Press Photo reageret med en længere redegørelse, hvor man afviser alle påstande om en forfalskning. Paul Hansen har leveret både den oprindelige RAW-fil og det færdige JPG-billede, og et panel af uafhængige eksperter konkluderer, at der kun er foretaget mindre ændringer i billedets farver og lys.
Der er ingen beviser for, at fotografen har foretaget større manipulationer eller ligefrem samlet flere fotos til ét billede.
Paul Hansen har også selv afvist alle anklagerne i et interview med en australsk avis. Her fastholder han, at billedet er ægte, men indrømmer at han har brugt særlige metoder i billedbehandlingen til at opnå en mere naturlig gengivelse af motivet.
I fotokonkurrencens regler fremgår det, at billedets indhold ikke må ændres, men det er tilladt at retouchere billedet i begrænset omfang. Fotografen kan tilpasse billedets lysstyrke, farve og kontrast og korrigere tekniske fejl som støv på linsen eller sensoren.
Men det er svært at definere, hvor grænsen går. Paul Hansens billede har et næsten filmisk HDR-look (High Dynamic Range) med en afmættet baggrund og lys på ansigterne.
Billedet viser en begravelse af to børn i Gaza i november 2012, mens området blev bombarderet af Israel. Den samme begivenhed er gengivet af andre fotografer og dermed skulle det også være sikkert, at billedet faktisk er autentisk.
Men kritikken beskæftiger sig også kun med de tekniske detaljer i billedbehandlingen og grænsen mellem virkelighed og digital illusion.
