Getmore-bagmænd risikerer otte år bag tremmer

Efter mere end fire års ventetid bliver tre tidligere ejere af forhandlerne Getmore og Multimedia World nu tiltalt for momssvindel for mere end 50 millioner kroner.

Artikel top billede

Systematisk snyd med moms-betalinger kan koste tre tidligere direktører en længerevarende fængselsstraf, når sagen senere skal afgøres ved byretten på Frederiksberg.

De anklagede er tiltalt efter straffelovens paragraf om momssvig af særlig grov karakter, som kan give op til otte års fængsel.

Svindelen foregik gennem Frederiksberg-forhandleren Multimedia World A/S og selskabet Leevia SMBA, der fungerede som indkøbsselskab for onlineforhandleren Getmore i Ishøj.

Ifølge anklageskriftet fra Københavns Politis advokatur for økonomisk kriminalitet snød de tre direktører over en to-årig periode fra 2007 til 2009 statskassen for tilsammen mere end 50 millioner kroner i momsbetalinger. Anklageren kræver desuden de tre tiltalte idømt bøder på i alt yderligere 50 millioner kroner.

Sagen mod de tre har været på vej, siden Kammeradvokaten på vegne af Skat i marts 2009 erklærede Multimedia World konkurs. Senere - i oktober 2010 - gik også Getmore konkurs. Det har dermed taget politiet og anklagemyndigheden mere end fire år - helt præcis 1.520 dage - at efterforske sagen og udforme anklageskrift mod de tre, der nu er tiltalt.

Channelworld har været i kontakt en af de tre tiltalte, som dog ikke ønsker at kommentere anklagerne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to andre tiltalte.

Senioranklager Boye Pedersen, Københavns Politi, siger, at han endnu ikke har lagt sig fast på, hvilken straf han vil kræve over de tre tiltalte, når byretten formentlig senere på året skal behandle sagen.

Her kan du finde flere artikler om momssvindelen i Multimedia World og Getmore.

Læs også:

Trecifret millionsvindel i Getmore
Getmore har selskaber i Pakistan og på Cypern
Minister skal redegøre for Getmore-sag
Skuffeselskaber bag Multimedia World
Kuratorformand vred på politikerne
Jura-professor: Nedskæringer hjælper kriminelle

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S