Microsoft-chef: Partnerne skal bare tage sig sammen og komme op i skyen

Med Computerworld til WPC Topchef i Microsoft giver på tomandshånd svar på, hvordan og hvorfor partnerne skal forberede sig på den ny strategi.

Artikel top billede

Houston: Vahé Torossian, Microsofts corporate vice president, erkender, at ny partner-strategi for brug af skyen kan være en stor udfordring for partnerne.

"Al forandring er noget, som er ubehageligt for alle," siger han til Computerworld efter offentliggørelsen af selskabets nye partner-strategi.

Nu handler det altså om at komme ud af starthullerne og gøre brug af skyen, og her et af hovedargumenterne, der skal overbevise partnerne, til at tage og føle på.

En IDC undersøgelse, der er sponsoreret af Microsoft, viser nemlig, at de partnere, der allerede er etableret i skyen, oplever en vækst, der er mere end 2,4 gange større, end væksten for de partnere, der ikke er etableret i skyen.

Partnerne betyder alt

Sammen med flere andre af Microsoft spidser præsenterede Vahé Torossian søndag Microsofts nye partner-strategi til et såkaldt executive summit, hvor blandt andet danske Cloud People deltog.

Cloud Peoples CEO, Finn Krusholm, beskrev efterfølgende, hvordan strategien ikke ligefrem havde vagt begejstring blandt de indbudte partnere.

Hvordan reagerer du på de bekymringer, som nogle af jeres partnere gav udtryk for efter udmeldingerne om den nye strategi?

"Hvis det kommer fra partnerne, så er det jo en vigtig pointe. De vågner jo ikke om morgenen og tænker: Hvordan kan vi være bekymrede bare for at være bekymrede?," siger Vahé Torossian og fortsætter:

"Men partnerne beder samtidig Microsoft om at være lederen inden for it-teknologi, og hvis Microsoft er leder på it-området, så vil partnerne også opleve vækst."

Ingen bliver efterladt på perronen

Men selv om meget kommer til at handle om skyen og dens muligheder, så vil partnere, som ikke hopper på vognen med det samme, ikke blive efterladt på perronen.

"Vi gør det muligt for kunderne at være fleksible i skyen, og de kan jo stadig beholde it-elementer lokalt i virksomheden. Forudsigelserne siger jo, at selv de 2.000 største virksomheder i verden stadig vil have 20 procent af infrastrukturen lokalt i virksomheden i år 2020." forsikrer siger Vahé Torossian.

Han understreger dog, at strategien vil ændre partnernes vilkår.

"Set i et historisk perspektiv er den ny strategi af stor betydning, fordi den dels ændrer nogle af fremgangsmåderne for partnernes salgsindsats, dels måden de servicerer på og dels selve rollen for partnerne." siger han.

Partner: Flere er i chok over ny Microsoft-strategi

Microsoft: Sådan vil vi genskabe vores forretning

Alle muligheder er stadig åbne nu

Vahé Torossian vurderer, at partnerne med den nye strategi får  nye muligheder for vækst, men det kræver selvfølgelig, at partnerne kommer i gang.

"Det, jeg ser i dag, er, at de mest skeptiske er mindre skeptiske end tidligere. First-moverne er dem, der leder markedet i dag," siger han.

"Skyen gør det muligt at sælge til helt nye kunder, der ser muligheder for billige løsninger i skyen. Det gælder især for small-business kunderne, der nu kan handle meget hurtigt."

21 års erfaring giver ro i sindet

Med 21 års erfaring hos Microsoft er Vahé Torossian en erfaren mand, der kan sætte den nye strategi i perspektiv, og det er bestemt ikke første gang, han har set og hørt reaktionerne på nye strategier.

"Forandringerne er jo altid forgået i mine 21 år hos Microsoft. For 15 år siden havde vi TCP/IP-resellere, og her var TCP/IP ikke en del af Windows-operativsystemet. Da vi besluttede at gøre det en del af operationssystemet, sagde mange partnere, at Microsoft ville dræbe deres forretning, og der blev skabt en masse drama," siger han.

"I dag ville vi jo sige, at det var da tåbeligt, hvis vi ikke havde gjort det. Sådan er det også med cloud-produkterne nu. Vi siger, at teknologien vil give partnerne og deres kunder flere muligheder, end de har i dag."

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,