Firma skovler penge ind på netværksløsninger: Vi er klar til at købe op

Netværk, servere og virtualisering i datacenteret er nu for alvor ved at smelte sammen. Det skal sikre fortsat succes i stærkt voksende it-firma.

Artikel top billede

Fem år med voldsom vækst og tilsammen mere end 100 millioner i overskud får ikke den danske it-forhandler Conscia til at hvile på laurbærrene.

De seneste år har der været opbrud i datacenter-markedet, fordi de enkelte dele af designet - netværk, storage, servere og virtualisering - i stigende grad konvergerer mod integrerede løsninger. Det skaber en dynamik og øget konkurrence mellem producenter, som ikke tidligere stødte sammen på markedet.

Conscias direktør Mogens Bransholm fortæller, at man derfor tidligere på året tog hul på en ny forretningsstrategi, hvor man satser fuldt ud på at levere integrerede løsninger til kundernes datacenter sammensat af produkter, der er håndplukket fra de førende producenter.

"Før var markedet opdelt i siloer, hvor storage, netværk, servere og virtualisering lå hver for sig. Men nu smelter teknologierne i datacenteret for alvor sammen. Det er ikke bare en tendens. Nu sker det rent faktisk," siger Conscias direktør Mogens Bransholm, som siden 2008 har stået i spidsen for den succesfulde forretning.

Conscias profil i markedet har hidtil været præget af et tæt samarbejde med netværksproducenten Cisco, som har været kernen i forretningen. Men i foråret indgik Conscia et strategisk samarbejde med storage-producenten EMC, og tilsammen skal det være fundamentet for fortsat vækst, fortæller Mogens Bransholm.

"Vores koncept er, at vi sælger Cisco og EMC, hvor vi leverer "best of breed"-løsninger baseret på Cisco, EMC og VMware. De tre enheder er så testet mod hinanden, så vi får det bedste af begge verdener. Men vi leverer også integrerede løsninger med andre storage-produkter, hvis kunderne foretrækker det," siger han.

På salgssiden går Conscia fortsat efter de største og mest krævende kunder - som eksempelvis Danske Bank.

Stigende kundekrav

Et eksempel på konvergensen inden for datacenter-løsninger er netop Cisco, som ifølge Mogens Bransholm på få år har etableret sig som en seriøs spiller indenfor blade-servere - et område, som hidtil har været domineret af producenter som eksempelvis IBM, HP og Dell.

Når teknologierne smelter samme, hænger det ifølge Mogens Bransholm sammen med stigende krav fra kunderne om hurtig opsætning af nye services.

"Brugerne er efterhånden meget forvænte med nye services, og de krav kan man håndtere i konvergerede miljøer. Vi er gået fra dage til minutter, når der er tale om at opsætte servere og diskkapacitet. Og når det handler om indkøb af nyt jern, der skal drifte bestemte applikationer, er vi gået fra måneder til dage," siger Mogens Bransholm.

I hans tid som direktør er firmaet vokset fra bare 13 medarbejdere til i dag 54 ansatte. I samme periode er den årlige omsætning mere end tredoblet, så den i dag ligger på den gode side af 300 millioner.

Ved det seneste årsskifte kom kapitalfonden Via Venture ind som medejer af en tredjedel af virksomheden. Så ud over den imponerende organiske vækst er der nu også åbnet for vækst gennem opkøb.

"Ligesom vores investorer ser jeg store udviklingsmuligheder i den markedstransformation. Vi er åbne overfor opkøb, men vi er vækstet voldsomt og har netop oprettet et EMC-team. Så vi har nok at gøre med at integrere de enkelte dele af virksomheden, men det er godt at have en professionel kapitalpartner, hvis det bliver opportunt at købe op," siger Mogens Bransholm.

Læs også:

Dansk løsningsforhandler får kapitalindsprøjtning fra kapitalfond
Cisco blæser til angreb på det danske servermarked
Cisco-topboss går til dansk selskab

Annonce

Vallensbæk Kommune

Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S