Artikel top billede

Sådan går det med Windows 8 på danske arbejdspladser

Virksomhederne har fra starten af været meget skeptiske over for Microsofts Windows 8. Her kan du se, hvordan det går med udbredelsen af det nye styresystem på de danske arbejdspladser.

De fleste virksomheder var til at starte med noget tilbageholdende med at satse på Microsofts Windows 8.

Styresystemet var lidt for anderledes, mente mange, og desuden var Windows 7 bare et rigtig godt styresystem - så hvorfor opgradere?

I sidste uge meldte rådgivningsfirmaet Gartner ud, at mange virksomheder fortsat vælger at satse på Windows 7 frem for Windows 8.

"Der er stor sandsynlighed for, at virksomheder vil blive på Windows 7 så længe som muligt," udtalte Gartner-analytiker Michael Silver og forklarede, at virksomhederne standardiserer på Windows 7/Office 2010 og derfor ignorerer Microsofts nye versioner.

Frygter ekstra arbejde

Dette skyldes ikke bare, at virksomhedernes medarbejdere skal lære en helt ny brugergrænseflade at kende i Windows 8, samtidig med at it-afdelingen skal sikre, at alle applikationer fungerer på det nye system.

Det er også et problem for mange it-afdelinger, at Microsoft indfører nye opdateringscyklusser med Windows 8, mener Gartner.

Eksempelvis er Windows 8.1 netop frigivet , og mange venter, at Windows 8.2 vil være klar om et års tid fra nu af.

"Den højere hastighed er absolut det største smertepunkt. Problemet med hurtigere release-cyklusser er, at [virksomheder] ikke ved, om deres apps vil virke på hver enkelt nye version af Windows og IE," udtaler Michael Silver fra Gartner.

Computerworld bad i forbindelse med Gartners seneste udtalelse læserne fortælle, om Windows 8-situationen på deres arbejdspladser.

Se resultatet på næste side.

Sådan ser det ud i Danmark

870 læsere af Computerworld har svaret på spørgsmålet "Har din arbejdsplads skiftet til Windows 8?"

Af dem svarer 39 procent: "Nej, og det kommer vi heller ikke til."

Der er yderligere 31 procent, der svarer "Nej, men det er muligt, at det sker på et tidspunkt."

Det betyder, at i alt 70 procent af læserne er på arbejdspladser, der endnu ikke har taget Windows 8 i brug her et år efter, at Microsoft lancerede Windows 8.

Så mange bruger Windows 8

Der er dog også lidt fremgang at spore for Microsoft, for ni procent af læserne svarer faktisk: "Ja, vi har allerede en fuld udrulning af Windows 8."

Fra yderligere syv procent lyder det: "Vi er i gang med at skifte til Windows 8."

Læserundersøgelsen giver en indikation af, hvordan situationen ser ud på de danske arbejdspladser, men rummer en del usikkerhed, da tallene kan dække over, at mange personer fra den samme arbejdsplads har stemt. 

Ser man på FDIM's statistik over operativsystemernes markedsandele i Danmark, ligger Windows 8 nu på lige knap seks procent mod 44 procent til Windows 7.

Hvis du selv er i tvivl om, hvorvidt du skal holde fast i din nuværende version af Windows eller satse på det nye Windows 8, kan du læse en guide til, hvordan man træffer valget her.

Læs også:

Derfor frygter mange virksomheder Windows 8

Nu starter nedtællingen til Windows 8.1 på din maskine

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Skal du satse på Windows 8.1? Her er anbefalingen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere