Mangfoldighed. Det er godt for nye ideer, og det er godt for forretningen.
Sådan lyder det fra Anja Monrad, der med 13 års international ledererfaring hos Dell i dag er en af de absolut højest placerede danskere i den amerikanske it-gigant.
Siden årtusindskiftet har den i dag 47-årige dansker beskæftiget sig med markedsføring og salg, indtil hun maj i fjor overtog jobbet som regionschef med ansvar for hele 27 lande i Østeuropa, Balkan og en stribe af de tidligere sovjet-republikker.
Anja Monrad tager imod Computerworld i privaten i Brønshøj ved København, hvor hun bor sammen med sin mand og deres 17-årige søn.
Men hvad er det med den der mangfoldighed? Er det bare et spørgsmål om flere kvinder i en it-branche, der er notorisk mandsdomineret?
Anja Monrads svar er nej. Hos Dell bruger man den amerikanske version af mangfoldighed, hvor der er fokus på at få en moderne virksomhed til at trives og blomstre.
"Når man er ens alle sammen, får man heller ikke gode ideer"
Det handler mere grundlæggende om at finde og forløse den enkeltes potentiale, samtidig med at man får mennesker til at arbejde sammen på tværs af kultur, landegrænser, race, etnicitet, seksualitet og - nå ja, den lille forskel mellem mand og kvinde.
"Det ér en fordel at være kvinde i it-branchen, for man bliver husket," siger Anja Monrad med et smil.
Men det er så også det nærmeste, man kommer en kønspolitisk markering fra hendes side.
Danskere har for travlt med at markere, hvor gode vi er
"Jeg har aldrig set it-branchen som en mandebranche," siger hun og peger på, at mangfoldigheden i Dell er en værdi, der også er en del af hendes job som chef.
"Det er vigtigt, at vi gør mangfoldighed til en del af vores faglighed. Jeg tror, vi får en bedre forretning ud af at være forskellige. Når man er ens alle sammen, får man heller ikke gode ideer," siger hun og peger på, at hun ser det som en naturlig del at sit job at forholde sig til og forstå, hvad der driver folk fra 27 forskellige lande.
Vigtigt at være bevidst om kulturelle forskelle
Anja Monrad nævner i den forbindelse også sine tidligere erfaringer, hvor hun har arbejdet sammen med kolleger fra så forskellige steder som Kina og Sydamerika.
"Man må spørge sig selv, om man forstår de kulturelle forskelle hos folk fra så mange lande. Det er meget nemt at sige: Hvis de bare var og gjorde ligesom mig! Det er vigtigt at være bevidst om de forskelle, og at de her mennesker ikke er dummere end mig - selvom de er anderledes," siger hun og giver samtidig en opsang til danskernes opfattelse af os selv som rigtig meget mangfoldige.
"Jeg ser sådan på det, at vi som danskere har utroligt travlt med at markere, hvor vi selv synes vi er gode, mens vi ikke er voldsomt opmærksomme på, hvad andre kan bidrage med. Jeg er så heldig at være i en global virksomhed, hvor jeg hele tiden bliver konfronteret med det her, og hvor mangfoldighed er en del af ledelsesopgaven."
"Jeg ser sådan på det, at vi som danskere har utroligt travlt med at markere, hvor vi selv synes vi er gode, mens vi ikke er voldsomt opmærksomme på, hvad andre kan bidrage med"
At Anja Monrad i sit job er optaget af mangfoldigheden kan også hænge sammen med, at hun i 1969 som barn sammen med sine forældre kom til Danmark som polsk-jødisk flygtning.
Og med Polen som et af de vigtige Dell-markeder, hun har ansvaret for, er ringen sluttet, nu hvor hun selv er gået i gang med at genopfriske det polske sprog.
"Den smule sprog, jeg har bevaret, er slet ikke godt nok til at føre en professionel samtale, så vi klarer os på engelsk," fortæller hun.
Når man ikke er opdraget i kapitalisme
"Men jeg kan også tydeligt mærke, at mine jævnaldrende kolleger i de østeuropæiske lande ikke er opdraget i den kapitalistiske forretningsmodel. Deres it-viden fejler ikke noget, men de har en helt anden erfaring i bagagen, ligesom det er nogle andre områder, de arbejder med, også fordi de samfund er et helt andet sted i deres udvikling," fortæller hun og nævner et konkret eksempel.
"I Kasakhstan for eksempel er både den fysiske infrastruktur og it-infrastrukturen opbygget efter, hvor der er olie og gas."
Men trods forskellene mellem København, Warszawa og Bisjkek - hovedstaden i Kirgistan - er det grundlæggende de samme mål, som Anja Monrad arbejder på: At gøre Dell til den førende leverandør af it-infrastruktur og end-to-end-løsninger - især på emerging markets.
Afnoteringen af Dell har været en lettelse
Hun glæder sig i øvrigt over den ændring, som Dell har været igennem, efter at stifteren Michael Dell købte sit firma tilbage og afnoterede det fra børsen.
"Hvor der før var fokus på bestyrelsen og aktionærerne, er det nu kunden, der er i centrum. Vi har stadig mål, der skal opfyldes, men det er en lettelse, at ikke alt skal løses på de næste 89 dage. Uden de kortsigtede kvartalsmål har vi fået en frihed til at strække nogle projekter længere rent tidsmæssigt. Det giver en ny måde at være operationelle i udførelsen, så vi ikke alene er bundet op på at kunne eksekvere her og nu."
"Vi har stadig mål, der skal opfyldes, men det er en lettelse, at ikke alt skal løses på de næste 89 dage"
"Men helt overordnet er strategien uændret. En stor del af vores udvikling og vækst skal ske gennem indirekte salg, så vi arbejder på at styrke vores salgskanal gennem tætte alliancer enten direkte til vores partnere og til distribution. Så det er kundens behov og valg, der er styrende og i mange tilfælde når vi det bedst ved salg gennem partnere," siger Anja Monrad.
Anja Monrad fortæller, at Dell i USA har selvstændige mangfoldighedsprogrammer, hvor en del af vurderingen af leverandører og samarbejdspartnere er baseret på, om der bliver taget hensyn til kvinder eller eksempelvis de mange veteraner fra de sidste 10 års krige, som USA har involveret sig i.
"Dell gør det, fordi der er en tro på, at man får gavn af det. Ikke fordi kvotetankegangen er det afgørende, men fordi det tvinger os til at se på, hvilke selskaber vi handler med og hvilke værdier, de har," siger hun.
Læs også:
Danske Dell i stormvejr om kvindehad: Må undskylde for komiker
