Skal du stemme ja eller nej til Patentdomstolen? Få svaret her

På søndag skal du stemme ja eller nej til Danmarks deltagelse i Patentdomstolen. Læs her to vidt forskellige bud på, hvorfor du skal stemme henholdsvis ja eller nej.

21. maj 2014 kl. 12.48

Mads Elkær Journalist

Kort om Patentdomstolen

- 25 EU-lande inklusive Danmark underskrev tidligere i år en international aftale om at oprette en ny patentdomstol, der skal dømme i tvister vedrørende det nye europæiske enhedspatent.

- Patentdomstolen får eneret til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Afgørelserne får virkning for alle de deltagende lande.

- Ifølge beregninger fra Dansk Industri kan det i dag koste op mod 267.000 kroner, når en dansk virksomhed skal søge patent i samtlige EU-lande.

- Det nye enhedspatent vil gælde i 25 lande og kan fås for mellem 5.000 og 15.000 kroner.

Regeringen har under EU's behandling af patentsagen vurderet, at det europæiske patent vil være fordelagtigt for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i flere end 4-6 lande.

Kilder: Det Europæiske Patentkontor, EU-Oplysningen og bilag fra Folketingets Europaudvalg.

Ja, afstemningen kan virke helt grotesk.

Nej, du slipper ikke for at tage stilling til internationale patenter.

For på søndag skal du sammen med dit kryds til Europaparlamentsvalget også bestemme dig for, om du vil stemme ja eller nej til Danmarks indtrædelse i Patentdomstolen, som kun de færreste kender til.

En abstrakt afstemning

Patent-afstemningen er et resultat af et uenigt dansk Folketing og på mange måder et abstrakt valg.

Beslutningen om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig ordningen med en fælles patentordning i Europa eller ej, kan ikke umiddelbart mærkes på din hverdag. Derfor er sagen næppe særligt højt placeret på mange almindelige danskeres radar.

Indirekte kan krydset dog få stor indflydelse på, hvordan danske virksomheder og dermed dansk økonomi kommer til at klare sig i de næste mange år ude i Europa.

Derfor har Computerworld spurgt to it-folk, hvad de mener om afstemningen.

Du er selv meget velkommen til at deltage i debatten ved at skrive i kommentarfeltet under artiklen.

Derfor skal du stemme jaEn fortaler for et dansk 'ja' på søndag er DTU-forretningsudvikler Preben Kjær Kristensen.

Han har blandt andet beskæftiget sig med patenter i 10 år hos Nokia og sidder i dag også som formand for DIP (Dansk Forening for Industriens Patent og Varemærkespecialister).

Derudover har Preben Kjær Kristensen her på Computerworld skrevet en baggrundsblog om Patentdomstolen.

Han fremhæver, at ja'et til Patentdomstolen helt overordnet vil betyde, at danske virksomheder får nemmere ved at få udstedt og håndhævet deres patenter i hele Europa.

"Patentdomstolen kommer under alle omstændigheder, og vi ved endnu ikke, hvordan den kommer til at agere - om det bliver tysk, engelsk eller dansk retspraksis. Derfor vil et 'ja' til Patentdomstolen give mere dansk indflydelse på den europæiske patenthåndhævelse."

Samtidig påpeger han, at et 'ja' medfører, at det bliver en smule billigere for danske såvel udenlandske virksomheder at få deres patenter godkendt i alle 25 implicerede lande frem for 24 lande plus Danmark, hvis vi skulle vælge at sige nej.

"Derudover vil en tilslutning til Patentdomstolen betyde en ensartet patenthåndhævelse i Europa, hvilket igen betyder, at danske virksomheder ikke vil opleve nogen negativ særbehandling i udlandet, ligesom udenlandske selskaber ikke får særbehandling i Danmark."

Ultimativt mener Preben Kjær Kristensen, at et samlet Europa i patentsammenhæng vil skabe en større patentharmonisering på verdensplan, hvor den enkelte danske virksomhed ikke skal hænge sig i 'skøre regler' i de enkelte lande.

Derfor skal du stemme nej

Modsat mener cand.polit. og medlem af IT-politisk bestyrelse Flemming Bjerke, at krydset i nej-boksen ikke kan blive stort nok.
"Der er jo ingen garanti for, at Patentdomstolen bliver en succes, bare fordi den bliver enerådig og kommer til at gælde for hele Europa eller hele verden for den sags skyld," siger han.

"Her skal det nævnes, at kun en forsvindende brøkdel af danske virksomheder udtager patenter. Det betyder, at de resterende danske selskaber kan blive belastet økonomisk af de udenlandske virksomheder, som nu får nemmere ved at få patenter godkendt i Europa, og som automatisk bliver godkendt i Danmark," fortsætter Flemming Bjerke.

Han mener, at det i bund og grund er ganske uansvarligt, at Europas parlamenter, herunder det danske Folketing, gemmer sig i spørgsmålet om, hvad der kan patenteres og ikke patenteres.

"I stedet bliver det overladt til en enerådig europæisk domstol at beslutte, hvad der kan patenteres. Eksempelvis gælder det for software, der tit går under betegnelsen 'computerimplementerede opfindelser' og sågar forretningsmetoder, som der også udstedes talrige af i Europa," siger Flemming Bjerke.

Pointen i den sammenhæng er, at når politikere ikke bestemmer, bliver ansvaret i stedet overladt til den europæiske patentorganisation (EPO) at få indflydelse på den europæiske patentdomstol.

"Vækst og innovation risikerer at blive sat over styr af en egenrådig Patentdomstol, der ligesom en del nationale patentdomstole følger EPO's praksis."

"EPO har et afgørende økonomisk incitament til at udstede patenter i lighed med den danske Patent- og Varemærkestyrelse, og det vil Patentdomstolen også have. Forskellen er så bare, at ingen kan sanktionere mod Patentdomstolen," lyder det fra Flemming Bjerke.

Giv din mening til kende: Hvad mener du om Patentdomstolen? Skal vi stemme ja eller nej på søndag? Du er velkommen til at skrive dit valg og begrundelse i det nedenstående kommentarfelt.