Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

ComputerViews: KMD vil så gerne vriste sig fri af den støvede, gammel-kommunale em og genopstå som et 'rigtigt' it-firma, der kan levere (næsten) det hele til (næsten) alle. Ny topchef har en plan. Men vil den lykkes?

ComputerViews: Det er blot fire måneder siden, at KMD's nye topchef, Eva Berneke, satte sig i chefstolen og afløste den mangeårige leder af den gamle kommunekæmpe, Lars Monrad-Gylling, der nu - som så mange andre tidligere topchefer - forfølger en bestyrelseskarriere.

Eva Berneke har ikke ligget på den stille side.

Hun har med ansættelsen af den tidligere danske CSC-boss og HP-mand Jesper Kryhlmand og den tidligere Simcorp-chef Michael Holmberg Andersen sat et nyt ledelsesteam, ligesom hun har bygget om i organisationen og fjernet KMD's klassiske siloer, lukket selskabets direktionsgang og barslet med nye, vigtige mål for selskabet.

Det kan du læse mere om her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden.

Det overordnede mål er klart: KMD er hastigt ved at bevæge sig væk fra selskabets mangeårige primær-fokus på at levere it-løsninger til kommunerne.

I stedet skal KMD være et langt bredere løsnings-hus med mange flere indtjenings-kilder, der kan supplere hinanden.

KMD skal med andre ord skubbes væk fra sin fortid som det gamle og støvede Kommunedata med tykke tæpper på gulvet og forandres til at blive et 'rigtig' og skarpt it-hus med speciale inden for it-løsninger, outsourcing og it-drift.

De nye kunder vil selskabet finde i staten, i regionerne og - ikke mindst - i det private erhvervsliv.

Indtjening er under voldsomt pres

De tørre tal understreger, at selskabet er nødt til at kigge på nye og lukrative jagtmarker.

Efter nogle forrygende år - overskud efter skat på 311,9 millioner kroner i 2011 og 429,7 millioner i 2012 - faldt KMD's overskud sidste år til blot 64,4 millioner kroner, mens omsætningen er fladet helt ud.

Otte procent af alle de ansatte blev opsagt i efteråret. I år forventer KMD et yderligere fald i omsætningen på tre-fire procent.

Kommunale marked under opbrud - her er den nye kurs

Grunden er klar: Det kommunale kerne-marked er under opbrud med skærpet konkurrence og derfor faldende priser, og nul udsigt til et voksende marked. I stedet skal der kæmpes om fastholdelse af eksisterende kunder - og endda til faldende priser.

Kommunale marked under opbrud - her er den nye kurs

Blandt andet blev der i januar slået hul på en af KMD's guldrandede forretninger, salget af de såkaldte monopol-systemer, hvor KMD ellers i årevis har været ene på markedet og derfor har været i stand til at opkræve nøjagtigt den pris, som det har passet KMD at opkræve.

Det betyder, at KMD skal ud at slås om sine gamle, lukrative ordrer. Og at prisen under alle omstændigheder vil falde - hvis altså KMD overhovedet genvinder ordrerne.

Det kan du læse mere om her: Kommuner indgår historisk aftale med KMD: IT for milliarder i udbud.

Henter 70 procent på dette marked

For KMD er det problematisk, at selskabet på dette pressede marked henter omkring 70 procent - 3,1 milliarder kroner - af sin forretning.

Til gengæld ser Eva Berneke store muligheder i de øvrige forretningsområder, som KMD så småt er ved at få i gang.

Salg af it-løsninger til staten udgør således under en halv milliard kroner af KMD-forretningen, mens KMD sælger it-løsninger til det private erhvervsliv for omkring en rund milliard kroner om året.

Løsningen på KMD's indtjenings-problemer er altså at rykke ind på nye markeder, sprede sig ud over flere indtjenings-kilder og satse på flere heste, der alle har muligheden for at blive indbringende guldkalve.

Samt - på den mere snævre bane - at blive skarpere til salg, udnyttelse af interne udviklings-ressourcer og de øvrige discipliner, der skal mestres, hvis man skal drive en effektiv forretning.

Skal lægge det gamle bag sig

Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at gå.

Ingen forventer, at KMD får vækst i år, der er et slags investerings-år, hvor KMD investerer i udvikling i kommende projekter.

Men til næste år skal billedet begynde at vende for KMD, fordi ejerne - kapitalfonden Advent International - har brug for vækst og høj indtjening, hvis selskabet skal blive attraktivt at sælge videre.

Under alle omstændigheder er KMD i fuld fart i gang med at forsøge at lægge det gammel-kommunale støv bag sig og forandre sig til noget andet end det, som offentligheden kender selskabet som - uden at selskabet mister sine gamle kunder.

Det er en enorm opgave, hvilket blandt andre Dell kan skrive under på efter at have været i gang med en lignende manøvre i årevis.

Det kan du læse mere om her: På besøg i Dells hjemby: Dell skal genfødes som noget andet

Har du nogle bud på, hvor KMD kan gøre det bedre? Skriv din mening i debatfeltet herunder.

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden.

Ny topchef: Her er KMD's fire største svagheder.

KMD's store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enormt overskud.

Dette skal KMD's nye topchef kunne

Mere om samme emne

Himsa II K/S

Medarbejder til ordrehåndtering

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren IT-tekniker indenfor serverhardware og datacenterdrift

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniører til Kapacitetscenter for mindre droner

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car