HTML 4 og XML
HTML 4 var egentlig udset til at være den sidste version af opmærkningssproget, der har gjort sit til, at internet er gået hen og blevet en kæmpesucces. Fremtiden ligger i XML, lød budskabet for et par år tilbage, og den er stadig god nok. Nu mangler vi bare at få klienter, der kan håndtere XML.
XML, eller rettere XML-anvendelser, giver data struktur, i modsætning til HTML, der specificerer et sidelayout for en webside. Sådan har det ikke altid været. De første versioner af HTML specificerede ikke typografier, men derimod kontekstuel mening. Der var for eksempel ikke noget mærke (tag) til fed skrift, men til gengæld var der et mærke, der hed emphasis (fremhævning).
En del af de oprindelige tags kender vi stadig: liste-tagget <LI> findes stadig, og en del andre af de fortidige mærker er da også stadig i brug. Men langt størstedelen af den HTML, der findes på nettet, består af de typografiske formateringskoder, som Netscape opfandt, og som endte med at blive til HTML3.2-standarden.
Problemet med HTML
Problemet med HTML
Problemet med HTML er, som det er sagt så mange gange, at det ikke giver teksten mening. Hvis vi opmærker en artikel kan vi for eksempel sætte forfatter-navnet i fed skrift, angive overskriften som Overskrift 1 (Heading 1 eller <H1>). Men vi kan så ikke senere aflæse overskrift, forfatter, brødtekst, da vi kun har en formateret tekst, og ikke oplysninger om, hvad de forskellige elementers betydning er.
Her kommer XML ind i billedet. For det første kan man definere sine egne mærker, og for det andet kan man definerer stil-elementer og layout for sig selv, således at indhold og præsentation separeres.
Formatering kan tilknyttes XML-dokumenter på to måder: Ved hjælp af Cascading Stylesheets (CSS), som kendes fra HTML, og ved hjælp af XSL Formatting Objects, som er den ene del af XSL-standarden (Extensible Stylesheet Language). Den anden del, XSLT, har vi tidligere skrevet om her på PC World Online. XSL Formatting Objects er ikke en færdig standard endnu, så foreløbig er CSS version 2 den eneste måde at tilføje stil til data.
De gamle browsere
De gamle browsere
Problemet med nye standarder er altid, at udvikleren selvfølgelig ikke vil afskære den store del af publikum, der benytter ældre fremvisere, om det så er browsere på skrivebords-pc'er, eller andre typer af klienter, som for eksempel håndholdt udstyr.
Her spiller XHTML sin rolle. XHTML ligner HTML i en sådan grad, at ældre browsere kan læse siderne, og brugerne kan få en fornuftig oplevelse ud af webstedet. Men samtidig kan der lægges ekstra XML-mærker ind i teksten, således at pointen i XML-formattering bevares - nemlig, at de enkelte tekst-elementer bevarer deres mening. Således kan data processeres ligesom alle andre XML-data, og bruges i nye sammenhænge.
En anden fordel er modularisering, som gør det nemmere at definere udvidelser, uden at ende med en lang række proprietære og modsat rettede standarder, som det var tilfældet med HTML.
I XHTML er der også taget højde for, at klienten måske ikke har en computer med en farveskærm med stor farvedybde og mange pixels. Med den store interesse for håndholdt udstyr og andre klienter, der ikke er baseret på skrivebords-computere, bliver det vigtigt for udvikleren at gøre applikationerne fleksible. Dermed kan udviklingsomkostningerne, der jo let kan blive astronomiske, minimeres, hvis siderne skal skræddersys til et stort antal forskellige klienter. XHTML løser ikke alle problemer i denne forbindelse, men der er i hvert fald gjort overvejelser angående problematikken.
Konkret har W3-konsortiet udsendt standarden XHTML Basic, som er en letvægtsversion af XHTML. Nokia har en demonstration af konceptet på deres websted.
Andre fordele
Andre fordele
En anden fordel ved XHTML er, at de syntaktiske regler for XML er væsentligt skrappere end HTML. Man har ikke samme grad af frihed, når man udformer sin kode til XML, som til HTML.
I den sidste ende vil webudviklere og klientudviklere begge blive glade for stringensen af XML i forhold til HTML. Definitionen bag HTML giver udvikleren og koderen større frihed, men det gør det sværere for browseren at fremvise koden, og det har desværre også resulteret i en hvis lemfældighed for HTML-kodernes vedkommende.
I webmiljøet finder man tit holdningen, at hvis blot det ser godt ud på udviklerens skærm, så er den hellige grav vel forvaret. Hvad der glemmes i den sammenhæng er, at dårlig skrevet kode giver en række problemer. For eksempel tager det betydeligt længere for browseren at fremvise (rendere) HTML-kode, som ikke er er gyldig (valid), og det gør det også sværere for andre at overtage projekter. Et tredie problem er, at det gør maskinel læsning sværere, hvilket kan betyde, at koden ikke kan viderebehandles i forfatterværktøjer af den ene eller anden slags.
De to versioner
XHTML findes i to versioner - XHTML 1.0 Strict og XHTML 1.0 Transitional. I XHTML 1.0 Strict er typografisk opmærkning såsom font-mærker forbudt. Problemet er her, at i ældre browsere der ikke eller kun delvist understøtter CSS, vil websiden fremstå helt uden formatering - ligesom den gang i 1994.
W3-konsortiet har været så klog også at definere en mindre striks udgave, XHTML 1.0 Transitional, hvor formatering med mærker er tolereret, selvom det nok ikke er velset.
Værktøjer
Eksempler og værktøjer
Der er ikke mange websteder, der faktisk har implementeret XHTML, men W3-konsortiets websted er selvfølgelig blandt de få eksempler på praktisk anvendelse. Ved at gå ind på W3-konsortiets websted og højreklikke i browseren og vælge View source i pop-up-menuen, kan man få et kig på XHTML. Det ligner faktisk HTML til forveksling, så lad være med at forvente for meget.
Tilsyneladende findes der kun en enkelt XHTML-editor på markedet, og det er Mozquito MozPad, som er en del af firmaet Mozquito technologies produkt Mozquito Factory 1.5. En 30-dages prøveversion kan downloades fra firmaets websted.
Hos W3-konsortiet kan man downloade programmet HTML-tidy, der undersøger, om et givent HTML-dokument er gyldigt, og programmet giver også gode meddelelser angående problemets natur.
