Forleden var jeg til en rundbordsdiskussion på den danske ambassade i Berlin.
20 tyske topembedsmænd og politikere diskuterede danske erfaringer med digitalisering generelt og digitalisering af sagsbehandlingen i centraladministrationen i særdeleshed.
Det var et elegant, effektivt og udbytterigt eksportarrangement, hvor både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Danmarks ambassadør i Tyskland, Per Poulsen-Hansen, talte og delte ud af personlige erfaringer med digitaliseringen af sagsbehandlingen.
Et arrangement, der skaber de rigtige kontakter, når det handler om at fremme eksporten af dansk software.
Det danske it-erhverv omsætter ifølge IT-Branchen og Dansk Erhverv for 189,6 milliarder kroner om året.
Knapt 45 milliarder kroner stammer fra eksport af især software og it-service, og mulighederne for vækst i eksporten står højt på både politikere og branchefolks ønskeliste; senest har regeringens IKT-Vækstteam blandt andet anbefalet "Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet."
Alt sammen i den skønneste (samfunds)orden. Sådan som vi lærer i vores uddannelse, at vi bedst bygger samfundsøkonomi. Og så er der alligevel en troldsplint, som synes at vokse sig større og større selv sådan en solrig efterårsdag i en hektisk, effektiv og uordentlig metropol som Berlin.
For lige nu er der et voldsomt skifte i gang i vores anvendelse af informationsteknologi, som - drevet af cloud computing, mobile løsninger, big data og social teknologi - ændrer branchen.
Jeg kravler gerne helt op i elfenbenstårnet og råber paradigmeskifte - højt og længe.
Pres på god latin
Men den snublende logiske konsekvens af sådan et paradigmeskifte må også være forandringer og måske endda pres på det, der lige nu er god latin andre steder i vores samfund; for eksempel økonomisk tænkning.
Erik Brynjolfsson, der er direktør for MIT Center for Digital Business og i min optik en af de største samfundstænkere lige nu, har sammen med direktør-kollegaen Andrew McAfee regnet sig frem til, at informationsteknologien årligt skaber værdi for mere en 300 milliarder dollars, som ikke kan regnes med i traditionelle BNP-udregninger.
For eksemplets skyld er hverken beløbets størrelse eller de præcise beregningsmetoder særligt interessante. Det interessante er det fænomen, som de to digitale tænkere beskriver, nemlig at der er en voksende kløft mellem vores traditionelle måder at beskrive økonomi på og den værdi, som teknologien reelt skaber.
Den 3. september skrev Andrew McAfee et indlæg på sin blog, der tager fat på, hvorfor det ser ud, som om at investeringerne i it flader ud, mens digitaliseringsbølgen tilsyneladende vokser og vokser.
Svaret finder han netop i, at paradigmeskiftets ingredienser som for eksempel cloud, software as a service og open source, har presset priserne på software så langt ned, at effekterne af investering i software er så meget større end tidligere.
Vi får med andre ord så dramatisk meget mere for vores investering i software, at vi kan holde investeringsniveauet fladt eller endda skære ned.
Tilbage til mødebordet i Berlin. For hvad har de vilde digitale tænkere at gøre med vores nationale indsats for at øge eksporten af software og service? Ingenting og alting.
Vi skal fortsætte med alle fremstød for at sælge meget mere software og service i fremtiden. Det er nødvendigt for at være succesfulde softwarevirksomheder og succesfuld it-branche.
Men vi kommer til at revidere vores opfattelse af værdiskabelsen i samfundet, for vi er godt på vej mod bøvl i regnskabet, hvis vi ikke tænker ud af boksen og tager højde for de reelle værdier i velfærd og bekvemmelighed, som digitaliseringen skaber.
Jan Horsager er research manager i cBrain.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
