En medarbejder er på vej ud fra virksomheden, da han kommer i tanke om, at han har glemt at udskrive dagsordenen til mødet i morgen tidlig. Og nu er computeren lukket ned.
Heldigvis har kollegaen i nabokontoret for vane aldrig at slukke sin pc.
Så medarbejderen låner pc'en, udskriver dagsordenen og tager hjem med ro i sindet.
Virksomhedens sikkerhedsansvarlige kan derimod ikke have ro i sindet.
Medarbejderens handling udgør ingen direkte sikkerhedsrisiko.
Men den påpeger to alvorlige problemer ved kulturen i virksomheden.
For det første ser medarbejderen ingen problemer ved lige at låne sin kollegas pc.
Glemmer at låse pc
Han tænker ikke over, at virksomheden muligvis logger brugen af netværket - og at loggen nu vil vise, at en ansat har udskrevet en dagsorden til et møde, han ikke er indkaldt til.
For det andet glemmer kollegaen i nabokontoret at låse sin pc.
Han bør logge ud eller som minimum slå pauseskærmen til, så uvedkommende ikke kan bruge pc'en, når han er væk fra den.
Foruden glemsomme kolleger kan også rengøringspersonale eller nattevagter udnytte den slags pc'er med fri adgang.
Teknologi løser ikke alt
Kulturen i en virksomhed er efter min mening et afgørende element i dens informationssikkerhed.
I nogle tilfælde kan den vise sig at være altafgørende.
Årsagen er, at teknologi ikke løser alt.
Vi kan købe nok så mange firewalls, antimalwareløsninger og SIEM-systemer.
Men hvis medarbejderne ikke har sikkerhedskulturen inde under huden, kan investeringerne være forgæves.
Derfor skal du som leder være opmærksom på, hvilken sikkerhedskultur din organisation har.
Ansæt ud fra sikkerhed
Ledelsen kan sætte ind to steder, når det handler om at opbygge og vedligeholde en sikkerhedskultur: Ansættelser og i hverdagen.
Ansættelsen er den vigtigste. Hvis du ansætter folk med den rette indstilling til informationssikkerhed, kan du undgå alvorlige problemer senere.
Sørg for at få en straffeattest fra ansøgeren.
Hvis medarbejderen skal arbejde med særligt følsomme data, skal vedkommende også sikkerhedsgodkendes.
Hverken en ren straffeattest eller en sikkerhedsgodkendelse er imidlertid garanti for, at du har fundet den rette medarbejder.
Spørg ind til, hvordan vedkommende vil håndtere konkrete opgaver. Bemærk, om ansøgeren naturligt tager sikkerhed med i sine svar.
Du skal også informere om jeres sikkerhedspolitik og personalepolitik, og hvad de konkret betyder for, hvordan medarbejderen skal opføre sig på arbejdspladsen.
Løbende kontrol
Efter ansættelsen skal den viden suppleres. Jeg anbefaler et tæt samarbejde med jeres HR-afdeling.
Tag en snak med dem om, hvordan I tænker sikkerheden ind i den samlede introduktion af nye medarbejdere.
Foruden HR bør I også inddrage kommunikationsafdelingen. De kan sikre, at informationerne bliver givet i et sprog, medarbejderne kan forstå.
Sikkerhed er en løbende proces.
Jeg kender et firma, der en gang om året kræver at se alle medarbejderes straffeattest. Det kan være en metode til at opdage, om nogen er på vej ud i noget snavs.
Virksomhedskulturen begynder hos ledelsen.
Hvis ledelsen giver udtryk for, at det der med sikkerhed mere er en irritation i hverdagen end noget, der er nødvendigt, så forplanter den holdning sig hurtigt ned i organisationen.
Det gælder ikke kun topledelsen, men også mellemlederne. Hvis mellemlederne ikke respekterer sikkerheden, bør virksomheden ikke have plads til dem.
Så læg mærke til, hvordan du selv og dine kolleger i ledelsen taler om sikkerhed - og hvordan I agerer i praksis.
Skriv også kulturen ind i jeres sikkerhedspolitik. Det kan for eksempel se sådan ud:
"Alle medarbejdere har ansvar for at bidrage til at beskytte virksomhedens informationer mod uautoriseret adgang, ændring, ødelæggelse og tyveri. De skal derfor løbende informeres og undervises i informationssikkerhed."
Kravet om undervisning skal også gælde for mellemledere og den øvrige ledelse.
Farvel til den private enhed
Vores arbejds- og privatliv smelter mere og mere sammen. Det skyldes ikke mindst teknologien:
Med smartphones er vi også på arbejds-mailen kl. 22. Og telefonen fra jobbet indeholder billeder af vores børn.
Den sammenblanding af private data og arbejdsdata udgør en sikkerhedsrisiko.
For eksempel kan en medarbejder bruge Dropbox til at få adgang til dokumenter fra sin tablet.
Men når tablet-computeren bliver stjålet, har tyven fri adgang til virksomhedens data.
De unge er digitale indfødte.
De er vokset op med internet, smartphones og cloud som en naturlig del af deres digitale liv.
De forventer, at data er tilgængelige, uanset hvor og hvornår de har brug for dem.
Digitale indfødtes engagement og viden er en stor gave til virksomheden.
Men de udgør en alvorlig udfordring for sikkerhedskulturen.
Hvordan vil du håndtere den?
DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.
Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.
