Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Googles Gmail klar til kamp mod phishing og spoofing: Her er planen

Google træffer en vigtig beslutning, der kan gøre det langt sværere for de it-kriminelle at gennemføre phishing og spoofing rettet mod de mange millioner Gmail-brugere.

Google flytter nu Gmail helt over på validerings-systemet DMARC, der blandt andet skal hindre email-spoofing og -phishing.

Det betyder, at de fleste af de store leverandører af web-email til næste sommer vil have implementeret DMARC, skriver Threatpost.

Google annoncerer beslutningen på DMARC-organisationens hjemmeside.

"Google er dedikeret til email-autentificering. I juni 2016 vil vi tage et stort skridt ved at flytte gmail.com over på DMARC," udtaler John Rae-Grant, der er lead product manager for Gmail.

Han fortæller samtidig, at Google også vil understøtte ARC-protokollen, Authenticated Received Chain.

"Flere og flere virksomheder har taget DMARC og email-autentificering i brug i de seneste år, og flere leverandører og service providere tilføjer den nødvendige support til deres produkter for at kunne gøre udbredelsen mere simpel," udtaler Steven Jones, der står i spidsen for DMARC.org samtidig.

Opgraderer i kampen mod de it-kriminelle

DMARC står for Domain-based Message Authentication, Reporting and Conformance.

En række virksomheder og organisationer bakker op om DMARC, der grundlæggende er en række politikker, teknologier og protokoller, der skal gøre emailen mere sikker.

Det gælder eksempelvis beslyttelsen mod phishing og email-spoofing, hvor de kriminelle får ofrene til at hoppe på falske mails ved at anvende tilsyneladende ægte, troværdige afsender-adresser.

Den type snyd kan skiftet til DMARC være med til at sætte en stopper for.

For et par måneder siden annoncerede Google ligeledes, at selskabet implementerer nye algoritmer til at sortere spam mail fra i Gmail-indbakken.

Det sker i form af en kunstig intelligens i email-systemet - læs mere om det her.

Læs også:

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Googles nye superkode skal luge ud i din spam-post i Gmail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere