Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

Webbutikken Coolshop har anmeldt den samme kreditkortsvindler til politiet 15 gange uden, at der er sket noget. Derfor valgte butikken selv at tage affære ved at forsyne en pakke med gps-tracker, optage det hele på film og sende det i fjernsynet. Læs hvad, der skete med tyven.

Artikel top billede

Dump: Facebook.

Svindel med betalingskort rammer ikke kun en enkelt eller to e-butikker.

Svindlen løber op i cirka 20 millioner kroner om året i de danske net-butikker.

10. december sidste år fortalte Computerworld, at Jonas Mørkøre Andersen, der er produkt-manager i Løbeshop.dk, bare fik for meget.

Gennem en flere dage havde kriminelle nemlig forsøgt at handle med stjålne kreditkort i e-butikken, der sælger sportsudstyr.

Ikke for pebernødder, men for beløb på op mod 60.000 kroner per dag og uden, at politiet gjorde noget.

Den historie kan du læse her: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Nu er det så internetbutikken Coolshop.dk og medstifter Jacob Risgaard, der i denne uge bare fik nok af net-svindel.

Han har forsøgt at sætte fokus på problemet.

"Vi har politianmeldt over 1.000 sager, og desværre har politiet kun i to tilfælde haft mandskab til at efterforske. Men vi fik nok i denne uge da en person, vi tidligere har anmeldt 15 gange bliver ved at svindle, til han er langt over 200.000 kroner. I samarbejde med Københavns Politi, TV2 Nyhederne og ikke mindst it-sikkerhedsteamet hos Coolshop blev han fanget," skriver Jacob Risgaard på sin Facebook-profil.

Svindlet for 200.000 kroner

Politiet tilskrives således ikke den store ære for at opklare forbrydelserne og derfor opfinder webbutikkerne deres egne systemer, der krydstjekker informationer på betalingskort og udelukker eksempelvis kort, hvor kort og bestillingsland ikke er identiske.

Det var den samme anke, som Løbeshop.dk gav udtryk for allerede sidste jul.

Coolshop har således identificeret en pakkemodtager, blandt andet via IP-nummer, der ifølge butikken har svindlet for mere end 200.000 kroner.

Manden er meldt hele 15 gange til politiet af Coolshop for at handle med stjålne betalingskort.

Derfor forsynede Jacob Risgaard og hans medarbejdere en varepakke med en gps-tracker og et brev direkte henvendt til tyven med besked om, at Coolshop nu ved, hvem han er.

I første omgang fik Jacob Risgaard ikke den store opbakning fra politiet, og han fortæller til Ekstra Bladet, at han derfor var klar til at foretage en civil anholdelse.

Derfor hyrede han to livvagter og kontaktede TV2 Nyhederne.

"Vagterne var hyret, da politiet tilsyneladende finder ud af, at TV2 Nyhederne er på historien. Pludselig har de tid til at tage ud at anholde ham," fortæller Jacob Risgaard til Ekstra Bladet.

Du er anholdt

Herefter blev der placeret et overvågningskamera på et posthus i Valby i København, hvor pakken skulle modtages.

Hele herligheden blev filmet, sendt i nyhederne og politiet foretog en arrestation af en mand fra Algeriet i Nordafrika.

Manden er nu sigtet for 90 tilfælde af datasvindel, der i grove til fælde kan give op til otte års fængsel, oplyser TV2 Nyhederne i forbindelse med indslaget om Coolshops atypiske pakke.

Den anholdte har dog kun erkendt et enkelt tilfælde af svindel, hvor han er blevet fanget på film og med fingrene ned i kagedåsen.

De resterende 89 tilfælde skal nu undersøges af politiet.

"Nu blir' der endelig jul," skriver Jacob Risgaard på Facebook efter opgøret.

Læs også:

Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S