Sådan slipper du for reklamer fra Microsoft i Windows 10

Microsoft introducerer stille og roligt reklamer forskellige steder i Windows 10. Se her, hvordan du kan undgå de fleste af dem

Artikel top billede

Der er intet, der er gratis.

Det gamle ordsprog gælder også Windows 10. Mens det ikke kostede en rød reje at opgradere fra Windows 7 eller 8,1 til Windows 10, skal du nu betale med din opmærksomhed.

Windows 10 indeholder nemlig reklamer.

Det er ikke mange, og indtil videre reklameres der hovedsageligt for Microsofts egne tjenester såsom Skype, Office eller foreslåede apps fra Windows Store, men hvis du gerne vil slippe for dem, er der heldigvis en løsning.

En løsning kunne være at blive på Windows 7 eller 8,1, men når du først har fjernet reklamerne, så anser vi stadig Windows 10 for at være den bedste Windows-version til dato.

Sådan her fjerner du Windows 10's indbyggede reklamer.

Reklamer på startskærmen
Når du tænder din computer, bliver du mødt af et billede, inden du kan skrive dine login-oplysninger ind.

Måske har du selv valgt et billede til formålet, men det kan også være, at du er blevet forført at de flotte, naturskønne billeder fra den opsatte Bing-tjeneste, og har ladet den stå.

Men for nylig begyndte Microsoft at udsende reklamer via startskærmen.

Det har indtil videre kun handlet om en reklame for det nye Tomb Raider-spil, som med et flot karakterfyldt billede lige så godt kunne være en baggrund blandt alle de andre, men det var en reklame for spillet, der kan købes via Windows Store.

Du bliver ind til videre kun ramt, hvis du bruger en engelsk version af Windows 10 (vi har ikke kunne finde feltet på tre forskellige danske versioner af Windows 10), men du kan ændre feltet ved at klikke på Indstillinger > Personliggør > Låseskærm.

Her vil der i den engelske version være et felt, som omtaler "få funfacts, tips og tricks på din låseskærm." Det skal du slå fra.

"Reklamer" i din startmenu
I din nye startmenu vil der være en form for reklamer, hvis du ikke fjerner et bestemt flueben.

Det drejer sig om, at Windows 10 "fra tid til anden" vil vise dig "foreslåede apps".

Det er reelt set ikke en reklame, da appudviklerne ikke har betalt for at vise appen.

I stedet er det en algoritme hos Microsoft, der analyserer, hvad du ellers har installeret via Windows Store. Hvad end det rette term er, kan du undgå at se det, hvis du gerne vil slippe.

Klik på Indstillinger > Personlig tilpasning > Start og slå "Vis lejlighedsvis forslag i Start".

Office og Skype-reklamer
Med mindre du allerede har hentet både Office og Skype, så kan det være, at du fra tid til anden vil opdage reklamer for Microsofts to ellers populære tjenester ude i højre side af skærmen.

Du slipper for popups om Office og Skype, ved at slette de to tilhørende programmer: "Hent Office" og "Få Skype". Det gør du nemmest ved at søge dem frem i startmenuen, højre klikke på dem og trykke afinstaller.

Faktisk ligger begge apps stadig på din computer, selvom du installerer Office eller skype.

Fjern personlige reklamer i apps
Microsoft blev sidste år beskyldt for at snage unødvendigt meget i brugernes gøren og laden på computeren, hvilket du kan læse mere om her: Gør Windows 10 privat: Sådan stopper du Microsoft i at snage i dit privatliv

For eksempel målretter Microsoft reklamer direkte til dig via et såkaldt reklameID. ID'en følger dig hen over din opførsel over dine Windows 10-apps, og kan på den måde lettere ramme dig med relevante reklamer.

Godt hvis du gerne vil se relevante apps. Knap så rart hvis du ikke vil føle dig overvåget - algoritme eller ej.

Du kan slå ID'en fra i første omgang via Indstillinger > Beskyttelse af personlige oplysninger > Generelt, hvor du skal slå det øverste felt fra.

For også at slå ID'en fra i en browser, skal du gå ind på denne hjemmeside fra Microsoft og slå personlige reklamer fra. Du slipper ikke for reklamer, men de vil ikke være målrettede på samme måde.

Har du fundet andre reklamer i Windows 10? fortæl om det i kommentarfeltet 

Læs også: Her er alle de skjulte afgifter i 'gratis' Windows 10

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S