Efter flere år med klart nej: Nu er offline-film (måske) på vej til Netflix

Netflix har været meget skråsikre i selskabets udmelding om muligheden for at se film og serier offline. Men nu får piben en anden lyd.

Artikel top billede

Foto: Mads Elkær.

Et af de store spørgsmål til streaming-tjenesten Netflix har længe været, om tjenesten nogensinde kommer til at tilbyde offline-afspilning af film og serier.

Svaret har gennem flere år ligeledes været et klart og rungende nej, men nu bliver der åbnet en dør på klem.

Det er blandt andet tech-sider som Techinsider, der beretter, at selve Netflix-chefen, der hedder Reed Hastings, nu er blevet lidt blødere i filten.

Selskabet skal være mere åbent

I bedste politiker-stil har han således sagt i et interview i forbindelse med de seneste kvartalstal, at offline-afspilning ikke længere er uaktuel for Netflix.

"Vi bør have et åbent sind om dette emne. Når man vokser overalt i verden, hvor der også er masser af ustabile netværk, er det noget, vi bør være åbne overfor," svarede Reed Hastings på spørgsmålet om, hvorvidt Netflix vil give plads til afspilningerne uden netadgang.

Selv om det ikke er en utvetydig bekræftelse på at funktionen faktisk ligger i planerne, er det alligevel en kovending i forhold til den kategoriske nej-stil, der tidligere har været på menuen.

Begrundelsen for den manglende offline-afspilning har været, at det er for besværligt for brugerne.

Forklaringen på, at der nu (måske) skal andre boller på suppen, kan være konkurrencen.

Ikke mindst fra Amazon Prime, der i september sidste år fik netop den funktion tilføjet til paletten af tilbud.

Læs også:
Her er listen: Disse danske bredbåndsselskaber giver dig den bedste Netflix-streaming

Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

Netflix åbner for HDR-kvalitet - skarpere og flottere film på vej til dig og dit tv

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S