Netflix åbner for HDR-kvalitet - skarpere og flottere film på vej til dig og dit tv

Streaminggiganten Netflix på vej med de første titler i HDR, en egenskab der af nogle anses for at være det næste "must have" i fjernsyn.

Artikel top billede

Netflix åbner nu for HDR i visse titler i sin populære streamingtjeneste af samme navn.

HDR står for High Dynamic Range, og betyder omsat til almindelig dansk, at dit fjernsyn kan vise millioner af flere farvenuancer og mere lys, hvilket skaber bedre kontraster og et mere realistisk billede.

I første omgang handler det om to serier, Marco Polo og Daredevil, men flere titler og serier vil også blive vist i HDR, forklarer Netflix.

Men du kan højst sandsynlig ikke se Daredevil dele øretæver ud i det overdådige HDR-format, hvis du ikke har købt et nyt fjernsyn inden for det seneste år.

Det er nemlig kun nye fjernsyn, hvor HDR-teknologien er indbygget, som kan vise de nye serier i HDR-kvalitet.

HDR er en teknologi, der ligger oven på 4K-opløsning, så billedet kommer til at stå imponerende skarpt. Samsung, LG og Sony og mange andre har allerede flere fjernsyn på markedet, som understøtter HDR.  

Læs også: På besøg hos Netflix: Sådan lokker algoritmerne dig til at se mere og mere tv

YouTube er også med på vognen
HDR kendes også fra kameraer, hvor du kan skabe bedre billeder ved at lægge flere billeder sammen for at kreere et mere realistisk billede i forhold til lys.

På samme måde som dine øjne og hjerne analyserer flere lyskilder på en gang, dannes HDR-billeder og film ved at opfange lys fra flere kilder, der samles i ét billede for at skabe flere detaljer i både meget lyse og meget mørke omgivelser - og altså mere realistiske billeder.

Det er ikke kun Netflix, som satser på teknologien. Også Amazon har sendt titler via sin Amazon Prime, og også YouTube er på vej med understøttelse af HDR.

Det kan du læse mere om her: YouTube på trapperne med HDR-videoer i superkvalitet.

For at kunne se titler i HDR hos Netflix, skal du have det dyreste abonnement på 120 kroner, det samme som giver adgang til 4K-titler. Du skal også have en internetforbindelse på mindst 25 mbps.

Læs også: Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S