Så faldt dommen over Uber-chaffører - men der er meget mere på spil

Selvom kun de færreste efterhånden vil kalde Uber for samkørsel, er dagens afgørelse i Københavns Byret nødvendig. Læs her hvorfor der er så meget på spil.

Artikel top billede

Kommentar: I dag er dommens dag for de seks tiltalte Uber-chauffører.

Deres skæbne bliver afgjort klokken 13, når dommer Grethe Jørgensen ved Københavns Byret afsiger dommen.

For den enkelte chauffør er konsekvenserne til at overse: De risikerer typisk en bøde på mellem 4.000 og 10.000 kroner.

Men på trods af at det er de enkelte chauffører som sidder på anklagebænken, så er de blot statister i det større spil.

Et spil som specielt taxa-branchen og de danske fagforeninger følger tæt - og som for dem handler om i hvilken grad en stor og hovedrig amerikansk baseret tjeneste, under dække af et begreb som deleøkonomi, kan operere udenfor de forholdsvis rigide regler, som i dag regulerer persontransport.

På den anden side står Uber, som siden starten i Danmark for et par år siden har hævdet, at deres transporttjeneste er baseret på et deleøkonomisk samkøreselsprincip og derfor ikke omfattet af reglerne på området, herunder særlige godkendelse af biler, chauffører og betalingssystemer.

Samtidig er der flere ansættelsesretslige elementer på spil, når man taler om deleøkonomi. En pointe som it-advokat Martin von Haller Grønbæk har uddybet i denne klumme om dansk arbejdsret og deleøkonomi.

Meget tvivlsom samkørsel

Uden at gætte på udfaldet af dommen, så er der vist ikke mange iagttagere, som længere tror på, at Uber er en samkørselstjeneste. Deleøkonomi, det kan sagtens være, men samkørselstjeneste? Ikke rigtigt.

En pointe som blev understreget, da et par af de tiltalte chauffører under retssagen fortalte, at de kørte for Uber for at tjene penge - hvor man i samkørsel deles om udgifter.

Samtidig taler Ubers såkaldte "surge pricing", hvor prisen stiger ved stor efterspørgsel, også imod ideen om samkørsel og fællesfinansiering af transportomkostningerne.  

Det kan du læse om i Computerworlds analyse af pointerne i Uber-retssagen indtil nu.

Men uanset dommen, så kan diskussionen om Uber fortsætte længe endnu.

Deleøkonomi skal stadig defineres

Det er der to gode grund til.

Den første er, at selvom Uber måske ikke er samkørsel, så kan der sagtens være tale deleøkonomi. For deleøkonomi handler blandt andet om at få udnyttet ressourcer som biler og lejligheder på andre måder. Og deleøkonomi kan i den forbindelse sagtens være både kommercielt og profitabelt.

Men hvad byrettens dom i dag, også selvom den nok bliver anket, er med til at sætte en ramme for er, hvor deleøkonomiens organiserede "vennetjenester" stopper, og hvor det kommercielle (og regulerede) starter.

Det må alle, uanset holdningen til Uber, være interesseret i at få afgjort.

Den anden pointe er, at det ved de godt hos Uber.

Uber har milliarder i ryggen, og mens vi mest kender Uber som et transportfirma, så handler det for Uber mindst lige så meget om at få etableret en fintunet infrastruktur. En infrastruktur som kan anvendes til madudbringning, pakketransport eller 12 andre ting, som ingen endnu har tænkt på. Det kan du læse om i denne analyse af Ubers position.

For teknologien med rutevejledning, bestilling betaling, vurdering af chauffører og service er allerede på plads. Og det på en så nem og integreret måde, at andres branchers egne apps stadig er efterladt i støvet.

Investorerne har stadig tillid til Uber

Det er noget, som også investorer kan se. Og det er derfor Uber-platformen er milliarder af dollars værd, senest med en investering på 3,5 milliarder dollars fra Saudi-Arabiens statslige investeringsfond.  

Derfor overlever Uber nok også et eventuelt tilbageslag i Københavns Byret senere i dag.

Ubers indtog i Danmark og den efterfølgende langtrukne retssag viser imidlertid, hvor klart der er behov for, at det politiske system bliver bedre til at spotte og reagere hurtigere på denne slags konflikter.

Det kan du læse om behovet for i denne artikel: Blev it og teknologi lige politikernes darling, mens jeg kiggede væk?

Vil du vide mere om perspektiverne ved deleøkonomi, så se Computerworlds interview herunder med forfatte Jesper Bove Nielsen, som har skrevet bogen "Den nye deleøkonomi".

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos