Pcsys fra Glostrup er Danmarks bedste systemintegrator: "Vi har nok valgt at gøre tingene lidt anderledes, end man normalt gør"

Top 100/2016: Snusfornuft og evnen til at fastholde kunderne i lang tid betyder, at virksomheden Pcsys for andet år i træk kan finde sig selv i toppen af Top 100-listen. Her fortæller virksomheden, hvad der skal til.

Artikel top billede

Et algoritme-samarbejde med DTU betyder, at det danske udviklingshus Pcsys holder håndfast styr på dit lager og din distribution, siger Ulrik Havsager, der er salgsdirektør. Foto: Nicolai Devantier.

Top 100: "Vi har nok valgt at gøre tingene lidt anderledes, end man normalt gør," fortæller Ulrik Havsager, der er salgsdirektør i firmaet Pcsys, da vi besøger ham på kontoret i Glostrup i københavns udkant.

Pcsys har for andet år i træk vundet Top 100-kategorien Systemintegratorer.

Topplaceringerne bunder blandt andet i, at firmaet lægger stor vægt på snusfornuftig udvikling, der bygger på tillid, lange kundeforløb og knap så meget på internationale ekspansionsplaner eller vilde opkøb.

I det samlede Top 100-regnskab lander virksomheden blandt landets 10 bedste it-virksomheder.

Firmaet udvikler selv logistiksoftware indenfor to fokusområder.

Det handler om lagerstyring og transportstyring. Altså om at få en effektiv platform til at finde varerne og en effektiv platform for at bringe dem ud til de rigtige kunder og placeringer.

"Hvis man placerer sine varer i den rigtige rækkefølge, og henter dem i planlagte mønstre og ruter, er der faktisk ganske store tidsbesparelser at hente," fortæller Ulrik Havsager.

Firmaet lever således godt af at kende matematikken og algoritmerne bag god logistik.

Læs også: Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Men hvad er det, der gør, at I lægger jer i spidsen for Top 100-kategorien for andet år i træk?

"Der er selvfølgelig flere ting. Vi spreder os på tre forskellige områder. Hvis det bare går godt på to af dem, så går det også godt for firmaet. Hvis det går godt på alle tre, så går det rigtig godt. Det sidste er tilfældet lige nu," fortæller han.

Med den erkendelse i baghovedet opkøbte Pcsys for et par år siden en konkurrent for at konsolidere butikken, der altså tæller lager, transport og hardware.

"Desuden er vi rigtig gode til de lange kundeforhold. Vi er måske lidt konservative, men vi lægger stor vægt på værdier som tillid og troværdighed. Det virker godt for os."

For at understøtte softwareprodukterne er virksomheden ligeledes forhandler af den hardware, der anvendes i de samme arbejdssituationer, hvilket eksempelvis er stregkodelæsere eller PDA'er, der kan tåle at blive brugt ude i marken.

"Det tredje ben, vi bygger på, er hardware, der er målrettet arbejdet på et lager, detail eller i en lastbil, og så har vi også et stort team omkring support af produkterne. Det er vi ret alene om i Danmark," siger Ulrik Havsager, og fortsætter:

"Ligeledes giver vi teknikker-support på hardware og software døgnet rundt, hvilket nok ikke er typisk for en virksomhed med 40 ansatte."

Læs også: Her er sidste års vindere af Computerworld Top 100

Udvikler på matriklen

Ud af virksomhedens 40 ansatte er 15 udviklere, der er placeret på matriklen. De har været med til at bygge det lagerstyringssystem, der er virksomhedens primære softwareprodukt.

Et produkt, der har udviklet sig støt og roligt gennem virksomhedens 26-årige levetid.

"Lagerstyring handler i høj grad om at spare tid. Hvis man går den rigtige rute og placerer sine varer i den rigtige rækkefølge, så kan man optimere sine lagerrutiner ganske betragteligt."

Det optimering sker blandt andet via algoritmer, der er udviklet i samarbejde med ingeniører på DTU.

"Det er vigtigt, at vi har dygtige udviklere, og derfor forsøger vi at have et godt forhold til både de ingeniørstuderende og til underviserne på DTU. Studerende kan eksempelvis få ret frie hænder til at bruge virksomheden som led i uddannelsen," fortæller han og fortsætter:

"Den algoritme, vi anvender i forbindelse med optimering af lagerprocesser, blev eksempelvis udviklet som et undervisningsprojekt på DTU. Læreren synes det var et spændende område og brugte udfordringen som en konkret undervisningscase, hvilket altså kom både os og de studerende til gode," fortæller han.

I bruger næsten kun danske udviklere. Er de svære at få fat i?

"Vi har også fire mand i Manilla, men vi bruger vores base i Danmark til langt hovedparten af udviklingen. Det virker bedst for os. Vores samarbejde med DTU betyder i den forbindelse ganske meget, og det går faktisk rimelig godt med at skaffe folk af den vej."

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Onlinehandlen giver pote

Online-udviklingen og ikke mindst online-handel giver en ny og solid platform for firmaer som Pcsys, der leverer løsningerne bag den forsendelse, du bestiller med et klik.

"Vi har selvfølgelig de store lager-hoteller som kunder, men ser i stigende grad også virksomheder, hvor det handler om at ekspedere få varer per køb, hvilket onlinehandel er et eksempel på."

Men I må også opleve større konkurrence fra ERP-systemerne, der i nogen tilfælde kan løse de samme lagerstyringsopgaver?

"Ja, helt sikkert. Vi kan samarbejde med et ERP-system ved, at vores program integreres i det system, som virksomheden har. Men ERP-systemer som eksempelvis SAP har lagerstyringsmuligheder. Ofte binder man sig bare ganske tæt til sin ERP-leverandør, hvilket betyder, at man bliver afhængig af, om den vil udvikle eller vedligeholde modulet. Vi har gjort det til vores speciale og er meget agile, hvilket er vores styrke."

Og så er der også her, at hardware-benet kommer ind i billedet.

"Vi sælger stadig hardware til virksomheder som eksempelvis Dansk Supermarked, der ikke anvender vores system, men altså stadig har brug for en robust stregkodelæser, der kan anvendes i butikker eller på lagrene."

På den måde bider Pcsys sig alligevel fast i kunder, der ikke anvender software-teknologien fra firmaet.

GPS-styret transportplanlægning

Når der er styr på lageret, er det tid til levering, hvilket er den næste produkt i Pcsys software-suite.

"Grundprincipperne er nogenlunde de samme. Det handler om at finde den mest optimale rute, de rigtige tidspunkter og så at tage højde for ændringer," forklarer Ulrik Havsager.

"Har du 20 biler, der hver skal levere pakker på 20 forskellige lokationer, så kræver det et ganske solidt overblik. Kommer der så en punktering, eller bliver en chauffør fanget bag et uheld, så skal planen gentænkes."

Ved at udruste bilerne med en GPS kan en computer hele tiden monitorere kørselsforløbet og foretage ændringer, hvis det er nødvendigt.

Det handler igen om effektiv planlægning og tidsbesparelse, så på den måde minder de to softwareprodukter fra Pcsys hinanden i deres arbejdsopgaver.

Og der er tillid til, at firmaet også næste år kan placere sig godt på Top 100-listen.

"Onlinehandlen betyder, at der er et sundt marked for lagerstyring i mange år frem. Det samme gælder for transporten til private eller eksempelvis frokostordningen vil stige. Vi tror på, at vi kan skabe åbenlyse værdier på både kort og langt sigt på disse områder. Måske kan salgsmodellen ændre sig, eksempelvis i retning af skyen, men produkterne har vi fuld tillid til. Desuden er vi ikke så meget i udlandet, hvilket kan være en ny mulighed for os," fortæller han og fortsætter:

"Vi tror på, at vejen frem er en kombination af langvarige kunderelationer og  et velfungerende setup med software, hardware og 24 timers support."

Læs også:
Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Her er sidste års vindere af Computerworld Top 100

Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Lyngsøe Rainwear ApS

ERP & E-commerce Systemansvarlig

Midtjylland

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Pointsharp

Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS