Test af 60.000 harddiske: Denne fabrikant har færrest fejl på sine diske

Over 60.000 harddiske er fejl-testet gennem tre år og mere end en milliard arbejdstimer. Her er det mærke, der klarer sig bedst.

Artikel top billede

Nettjenesten Backblaze tilbyder sine kunder datalagring i skyen, og firmaet har derfor en masse harddiske til at gemme disse data på.

Med jævne mellemrum viser virksomhedens teknikere statistik over, hvordan diskene opfører sig i forbindelse med den daglige brug.

Nu har Backblaze frigivet en oversigt over de bedste og dårligste harddiske, de i netværksstalden har set over en treårig periode.

Firmaet har samlet set over 61.000 diske i sit it-setup, og de har til sammen kørt i mere end en milliard timer, hvilket er det grundlag, som fejl-statistikken bygger på.

For god orden skyld skal det understreges, at alle diske er roterende og ikke baseret på solid state-teknologi.

Hvor længe holder en disk?

Det korte svar på, hvor længe en harddisk holder, er, at efter tre år kan du begynde at forvente fejl på en roterende disk.

Det lidt længere svar er, at det er meget svært at sige.

Hovedparten af de testede diske fejlede slet ikke i en treårsperiode, men til forskel fra lagerenheden i din bærbare, så er disse enheder placeret i et beskyttet miljø.

Det, du kan se ud af statistikken, er, at elementer som mærke og model har stor betydning for levetiden.

Sidst men ikke mindst skal du være opmærksom på, hvordan du behandler enheden. Får den stød og slag, bliver den rystet? Og temperaturen spiller også en rolle.

Disse punkter er alle af betydning for, hvor længe din disk lever.

Backblaze anvender primært diske fra fire forskellige leverandører, og lægger man alle diskstørrelser og modeller sammen under hver leverandør, så ser fejlprocenterne således ud.

HGST (Hitachi) ligger godt til, og diskene viser sig meget stabile over en treårig periode.

Stabilitet har også været Hitachis styrke i tidligere opgørelser fra Backblaze.

Læs eksempelvis: Statistik over 42.213 diske: Her er de værste og de bedste

Da Backblaze startede sin statistik i 2014, fejlede Hitachis drev således mindst efterfulgt af Western Digital, mens Seagate havde flest fejl. Specielt firmaets 1,5 terabyte-modeller havde mange fejl det år.

En model hev altså fejlstatistikken betydeligt op for et enkelt firma.

Det understreger, at det kan være svært at sige hvilket mærke, der er bedst, fordi det også afhænger af modellen. Seagates 1,5TB fejler således langt mere end de større harddiske fra samme firma.

De to primære fejl, som Backblaze møder, er, at diskene ikke har et " spin up" og kan kontakte operativsystemet og, at diskene er ude af sync.

Du kan læse hele Backblaze's disk-statistik her.

Læs også:

Fem tegn på din harddisk er døende

Så lang tid levetid har din harddisk inden den går ned


Efter tre års test: Her er den mest driftssikre harddisk

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job