ComputerViews: Efter tre et halvt års kamp for et gennembrud, er det om et par måneder helt slut for mobilbetalingsløsningen Swipp, som 1. marts fjernes fra jordens overflade.
Det meddelte de 72 pengeinstitutter, der står bag løsningen, torsdag, hvilket du kan læse mere om her: Nedturen er total: Swipp lukker og slukker helt om tre måneder.
Reelt stod det klart, at dødsdommen var nært forestående for få uger siden, da de to storspillere Jyske Bank og Nordea i oktober meldte sig ud af samarbejdet med kort tids mellemrum.
Det fik i november alle de øvrige banker til at gå med MobilePay, hvilket du kan læse mere om her: Samtlige danske banker dropper Swipp og går til MobilePay.
Swipps eklatante nedtur indeholder nogle elementer, som alle, der beskæftiger sig med disruptive mekanismer, kan lære noget af.
Lad os tage et kig på dem her.
Kom først - og sæt dig hurtigt på markedet
Swipp blev lanceret i hård konkurrence med Danske Banks MobilePay, men kom for sent ud ad starthullerne.
MobilePay blev lanceret nemlig 7. maj 2013, mens Swipp så dagens lys en måned senere, nemlig 13. juni 2013.
På det tidspunkt var danskerne allerede i stort omfang begyndt at vende sig mod MobilePay, som var blevet downloadet en halv million gange allerede fire måneder efter lanceringen.
Tænk på brugerne - ikke på dit produkt
Det vigtigste af alt er at skabe værdi for brugerne - ikke produktet. Det kræver, at man forstår sine brugere og deres verden.
Hvad skaber værdi for den enkelte bruger? Danske Bank smed under udviklingen af MobilePay alt op i luften, mens Swipp-bankerne tænkte mere klassisk a la traditionel bank-app. Det blev dyrt.
Swipp kunne ved lanceringen eksempelvis kun anvendes af Swipp-bankernes egne kunder, mens Danske Bank havde sørget for, at MobilePay frit kunne downloades og anvendes af alle danskere uanset hvilken bank, de var kunder i.
Brugere anbefaler produkter til hinanden og er ret ligeglade med, om en løsning er udviklet af den ene eller den anden, bare den er anvendelig og problemfri.
Insead-professoren Annet Aris pegede tidligere på året på, at et væsentligt tegn på, at et marked er klart til at blive overtaget af en nytænkende spiller, er tilstedeværelsen af 'kunstige spændetrøjer,' hvor brugeren bliver låst til bestemte rammer eller produkter - som eksempel en bank, en løsning eller andet.
Brugerne vil i stedet have frihed og fleksibilitet i en løsning.
Du kan læse mere om Annett Aris' tre interessante indikationer her: Hvornår bliver du disrupted og løbet over ende af aggressive digitale rivaler? Disse tre indikatorer kan give dig svaret.
Da Swipp omsider indså dette, var det for sent.
Tænk enkelt
Brugerne kan lide enkelthed.
Løsningen skal være intuitiv og alt skal være uhyre enkelt opbygget, så enhver bruger kan begynde at anvende løsningen få minutter efter den er blevet downloadet.
Det forstod Danske Bank med MobilePay, mens Swipp ved lanceringen var integreret ind i de forskellige bankers egne apps - altså en løsning inde i en løsning, som brugerne skulle arbejde sig ind til.
Og brugerne skulle i begyndelsen valideres via NemID i Swipp for at gennemføre betalinger, mens Danske Bank havde sørget for, at det var muligt straks at overføre mindre beløb via MobilePay.
Ikke vildt kompliceret, nej, men langt mere kompliceret end MobilePay. Som brugerne så (selvfølgelig) valgte.
Læren: Enkelthed betaler sig. Alle brugere kan lide transparens, tilgængelighed, gennemsigtighed og hurtighed, så de kan komme videre.
Kopier ikke noget, der allerede fungerer godt - find på noget nyt
Efter den noget besværlige start, begyndte Swipp-bankerne efter nogen tid at fjerne knaster og uhensigtsmæssigheder i løsningen.
Det var fint nok set ud fra et brugermæssigt perspektiv, men resultatet var også et produkt, der på en række områder mindede meget om det enkle og velfungerende MobilePay.
Selv om løsningen sådan set fungerede, og en del butikker efterhånden blev indskrevet, haltede Swipp stadig langt efter MobilePay.
Hvorfor? Fordi Swipp ikke bød på en eneste åbenlys forbedring eller oplagt fordel for kunderne. Og hvorfor have to næsten identiske løsninger, når man kan nøjes med én, der fungerer (næsten) alle vegne?
Læren: Stræb altid efter at udvikle noget, som ingen andre har. Og kryds så fingre for, at brugerne tager det til sig.
Erkend nederlaget i tide
Swipp har kæmpet i årevis på at komme foran MobilePay uden held, og de 72 pengeinstitutter er blevet ved med at poste penge, ressourcer og mandskab ind i projektet.
Kilder har overfor Finans fornyligt vurderet, at prisen for projektet har rundet 300 millioner kroner, hvor de godt 100 millioner kroner er blevet brændt af alene i de seneste ni måneder.
Alle disse penge er blevet brugt til ingen verdens nytte på et produkt, der helt fra lanceringen har været bagefter.
Mange penge fra krigskassen kunne være sparet, hvis Swipp-bankerne havde erkendt nederlaget, trukket stikket tidligere og opgivet kampen om at sidde på denne trone.
I stedet kunne pengene være blevet investeret i udviklingen af helt nye og spændende produkter, der kunne ramme ind i endnu uudviklede markeder.
Læren: Erkend dit nederlag i tide og kom videre. 'Fail fast,' som amerikanerne siger.
Har du yderligere bud på, hvad der er gået galt for Swipp og hvad vi kan lære heraf? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
