Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Se top 10-listen: Disse programmer på din computer har flest sårbarheder

Ny opgørelse over antallet af sårbarheder i populære applikationer viser, hvordan det står til med software fra blandt andre Adobe, Microsoft og Apple. Se top 10-listen over de mest sårbare applikationer.

Antallet af software-sårbarheder fortsætter med at stige - og de it-kriminelle har også ekstremt travlt med at forsøge at udnytte sårbarhederne.

Det fremgår af sikkerhedsselskabet Trend Micros netop offentliggjorte årsrapport om trusselsbilledet på globalt plan i 2016.

I rapporten (PDF) kan man læse, at data fra Trend Micro og Zero Day Initiative (ZDI) viser, at der i 2016 blev opdaget i alt 765 sårbarheder, heriblandt 60 0-dagssårbarheder, i de undersøgte applikationer.

Advantechs WebAccess og Adobe Acrobat Reader DC var de to stykker software, der havde langt de fleste sårbarheder i 2016 - henholdsvis 109 og 89 sårbarheder.

Her er top 10-listen

Listen herunder viser de 10 applikationer, der indeholdt flest registrerede sårbarheder i 2016 ifølge Trend Micro og ZDI. Antallet af sårbarheder er i parantes:

1: Advantech WebAccess (109)
2: Adobe® Acrobat Reader DC (89)
3: Apple® OS X (52)
4: Android (52) 
5) Foxit Reader (49)
6: Adobe Flash (38)
7: Microsoft Internet Explorer (33)
8: Microsoft Windows OS (26)
9: SolarWinds (25)
10: Microsoft Edge (22)

Det er nok ikke mindst Adobe Acrobat Reader DC, som mange danske forbrugere og virksomheder kan forholde sig til - og der er bestemt god grund til at være opmærksom på de mange sårbarheder i netop denne software fra Adobe.

Læs også: Her er de førende antivirus-løsninger og firewalls på markedet - og de nye spillere, der udfordrer dem

"Selvom Adobe Acrobat Reader DC hverken steg eller faldt fra rekorden i 2015, har denne applikation stadig flest sårbarheder sammenlignet med alle andre Adobe-produkter," skriver Trend Micro.

"Adobe Flash havde bemærkelsesværdigt færre sårbarheder sammenlignet med sidste års 67 sårbarheder, hvilket er et fald på 43 procent."

"Det kan fortsætte med at falde, når flere browsere slår Flash fra som standard og migrerer til HTML5."

Trend Micro skriver dog samtidig, at Flash fortsat er en sikkerhedsudfordring - og at der eksempelvis var hele 14 0-dagssårbarheder i Flash i løbet af 2016.

Microsoft og Apple

Microsoft, der også fylder meget på danskernes computere, faldt markant i antal sårbarheder i fra 2015 til 2016 - fra 175 til 93, hvilket er et fald på 47 procent.

Det er fortsat Internet Explorer blandt Microsofts programmer, der har flest sårbarheder, men også i IE faldt antallet af sårbarheder med hele 73 procent i forhold til 2015, skriver Trend Micro.

"Udover at Microsoft tilbyder dusør-programmer for sårbarheder, har leverandøren også været proaktiv med at udrulle sikkerhedsopdateringer."

"I stedet for at gøre individuelle opdateringer tilgængelige, samler Microsoft alle opdateringerne i en månedlig udrulning. Denne strømlinede tilgang er bedre til at sikre brugerne en vedblivende sikkerhed," vurderer Trend Micro i rapporten.

Apple har fået langt flere sårbarheder

Mens antallet af sårbarheder i Microsofts software faldt fra 2015 til 2016, steg antallet af sårbarheder i Apples software.

Trend Micro skriver om selskabet:

"Der var 81 sårbarheder i dets produkter i 2016 - en stigning på 145 procent fra de 33 opdagede sårbarheder i 2015."

Det var især i Mac-styresystemet og iOS til iPhone og iPad, at antallet af sårbarheder steg - med hele 189 procent i MacOS og 275 procent i iOS.

Læs også:

Danskerne glemmer at opdatere software med kritiske sårbarheder: Disse 10 programmer står det værst til med

Ny lumsk ransomware foregiver at være populær software fra Microsoft og Adobe

Her er de førende antivirus-løsninger og firewalls på markedet - og de nye spillere, der udfordrer dem

Ransomware as a service boomer: Så nemt kan menigmand angribe dig med ransomware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere