Artikel top billede

Transport-dele-tjenesten Haxi øjner hul i markedet efter Ubers farvel: "Vi ser en kæmpe-mulighed i både København og resten af Danmark"

Transport-appen Haxi har stor succes i Norge. Appens stifter mener, at Ubers farvel efterlader et hul i det danske marked.

Når Uber 18. april siger farvel til det danske marked, kommer der til at mangle en tjeneste, der leverer transport på en anden måde end de traditionelle taxiselskaber.

Det mener Aleksander Soender, der er stifter af den alternative kørselstjeneste Haxi, som drives fra Danmark, men som primært har sin brugerbase i Norge, hvor Haxi har 10.000 chauffører.

"Der kommer til at mangle en samlende kørselstjeneste, der leverer nogle af de funktioner, som Uber i dag tilbyder," siger han.

"Derfor ser vi en kæmpemulighed både i København og resten af Danmark. Her kan Haxi levere en samlet service, der kan give bedre muligheder for københavnske taxachauffører såvel som ‘landmand Bjarne', der ønsker at give sin nabo et lift til stationen," siger han.

Ser en række problemer

Der er ifølge Aleksander Soender forbundet en række svagheder med den måde, hvorpå taxabranchen i øjeblikket fungerer.

Her nævner han som eksempel, at taxaselskaberne ofte er meget lokale. Derfor skal du som forbruger i dag anvende en separat app, når du rejser mellem forskellige byer og lande.

Derudover påpeger han, at tjenester som både Haxi og Uber tilbyder en fleksibilitet, der gør det nemt for private personer at træde til som chauffører for folk, der har brug for et lift.

Læs også: Den danske taxibranche jubler over Uber-lukning - men betyder det nu, at al innovationen stopper?

Tre år i Danmark, men fokus er på Norge

Haxi blev lanceret i Danmark i 2014. Men kort tid efter lanceringen gjorde Uber også sit indtog på det danske marked, hvilket både øgede konkurrencen og gjorde det mere kontroversielt at drive alternative kørsels-koncepter.

Derfor har Haxi i stedet valgt at fokusere på det norske marked.

Tjenesten er dog stadig aktiv i Danmark, hvor den har knap 1.000 registrerede chauffører.

Ifølge Aleksander Soender findes en stor del af brugebasen i udkantsområderne.

"Uber har omvendt haft sit fokus på hovedstadsområdet, men det er ikke der, hvor vi ser det største behov for nyskabelse på transportområdet. Vi mener, at det største behov findes i udkantsområderne, hvor det ikke er rentabelt at drive taxiforretning, og her vil Haxi gerne være et alternativ til offentlig transport eller til at køre i egen bil," siger han.

Læs også:Uber lukker i Danmark, men aarhusiansk it-afdeling overlever 

Haxi: "Vi er en markedsplads"
Ligesom Uber i Danmark har Haxi i Norge også vakt stor opstandelse i taxabranchen, hvor tjenesten har været anklaget for at bryde transportloven. 

Aleksander Soender hævder dog, at tjenesten hverken bryder loven i Norge eller i Danmark. 

Hans forklaring er, at Haxi fungerer som en markedsplads for persontransport, og at tjenesten adskiller sig fra Uber ved ikke at være involveret i prissætningen og allokeringen af ture. 

Det vil sige, at du med Haxi selv vælger, hvilken chauffør du ønsker at køre med og selv indgår en aftale om prissætningen for turen. 

Brugerne vælger også selv, hvordan de ønsker at betale for turen.

Det kan ske gennem Haxis eget-udviklede betalingssystem Haxi Pay eller via MobilePay, kontantbetalinger eller andre betalingsformer.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Taxa-chauffører udgør 30 procent

Haxi er heller ikke forbeholdt privat-chauffører.

Aleksander Soender forklarer, at taxichaufføer også kan vælge at tilmelde sig tjenesten som et alternativ til at få tildelt ture via en central eller samle kunder op på gaden.

Eksempelvis er 30 procent af Haxis norske chauffører helt almindelige taxachauffører. Men også i Danmark anvender  taxichauffører tjenesten. 

"Jeg har selv kørt en tur med en københavnsk taxi, som jeg bestilte via Haxi. Turen gik fra Østerport til DTU i Lyngby, og jeg betalte på helt normal vis for turen via taxaens eget system. Det fungerede helt lovligt, og Haxi var ikke indblandet i betalingen," fortæller Aleksander Soender. 

Haxi eksperimenterer i øjeblikket med en forretningsmodel, der bygger på, at tjenestens chauffører skal betale et månedligt abonnementsgebyr på nogle få hundrede kroner om måneden, hvis de er aktive på tjenesten i mere end et vist antal timer om måneden. 

For at undgå at komme i konflikt med loven anbefaler Haxi at private chauffører, der anvender tjenesten i Danmark udelukkende tager en betaling, der svarer til de udgifter, som er forbundet med turen og eventuelt et mindre beløb som drikkepenge. 

Men det er Aleksander Soenders forhåbning, at taxiloven med tiden bliver liberaliseret yderligere, så det også bliver muligt for private chauffører at tjene penge på at bruge tjenesten. 

"En model kan eksempelvis være, at der i taxiloven bliver differentieret mellem by og land, hvor lovgivningen er mere lempelig i ydre områder, mens der fastholdes en strammere lovgivning i storbyerne, hvor der ofte er et stor udbud af taxaer. I København fungerer taxamarkedet jo relativt godt i dag. Priserne er måske lidt for høje og taxabranchens apps kunne måske godt være bedre, men du skal sjældent vente længe på en vogn," siger han.

Læs også: Ubers uventede afkørsel i Danmark rammer verdenspressen