Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nyt TDC-regnskab: Kunderne fortsætter med at flygte

I årets første kvartal oplevede TDC en svag fremgang i omsætningen, men kunderne fortsætter med at flygte fra den danske telegigant.

Kundenedturen fortsætter for Danmarks største telekoncern, TDC, der i årets første kvartal igen oplevede en tilbagegang i antallet af kunder.

Det viser det kvartalsregnskab, som TDC netop har offentliggjort.

Ifølge regnskabet har TDC i kvartalet mistet 22.000 tv-kunder, 12.000 bredbåndskunder og 4.000 mobilkunder.

TDC-koncernen oplevede desuden en mindre tilbagegang på 0,9 procent i forhold til samme kvartal sidste, når det gælder selskabets overskud før skat, afskrivning, og renter (EBITDA).

TDC omsætning i kvartalet landede på 5,2 milliarder, hvilket er en svag stigning på 0,7 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Tilfredsstillende resultat

På trods af kundetilbagegangen betegner TDC Groups koncernchef Pernille Erenbjerg det som et tilfredsstillende resultat. 

"Det er et tilfredsstillende resultat, som bekræfter, at vi er på rette vej i vores arbejde med at stabilisere forretningen i 2017. Over en bred kam ser vi forbedring i de finansielle nøgletal," siger hun ifølge en pressemeddelelse. 

TDC-chefen hæfter sig blandt andet ved en stigende tilfredshed blandt koncernens kunder. 

"Der er flere positive takter i regnskabet, men jeg er især glad for, at vi nu ser tegn på bedring i det ellers meget udfordrende danske marked, kundetilfredsheden stiger, og Get leverer fortsat høje vækstrater i Norge," siger Pernille Erenbjerg.

Roamingregler skaber usikkerhed

Den 15. juni træder EU's nye roamingaftale i kraft. Det betyder, at de såkaldte roamingafgifter forsvinder fra forbrugerne og i stedet pålægges teleudbyderne. 

Og det er endnu uvist, hvor stor en økonomisk indvirkning det vil have på TDC i de kommende kvartaler. 

"Vi er dog kun et enkelt kvartal inde i året, og nogle af de større udfordringer og usikre faktorer venter i de kommende kvartaler. Det er endnu uvist, hvilken effekt den kommende europæiske roaming-regulering får, ligesom vi også står foran et stort udbud på det offentlige marked, som kan få betydelig effekt på vores indtjening i de kommende år," siger Pernille Erenbjerg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere