Her er metoden til at bruge bitcoin som helt almindeligt betalingsmiddel med dit Visakort - det er disruption i sin reneste form

Klumme: Hvad kan man egentlig bruge bitcoins til? Du kan for eksempel bruge denne metode til at få dig et Visa-kort og så bare bruge løs af din wallet nede i Brugsen eller det lokale Pizzaria. Men hvad gør vi ved de store samfundsmæssige spørgsmål, det rejser?

De danske medier har de seneste to-tre måneder for alvor fået øjnene op for bitcoin, primært på baggrund af de voldsomme prisstigninger i markedet og de mange milliarder dollar, der bliver handlet bitcoins for hver dag.

I slutningen af november toppede prisen på en bitcoin på over 11.000 dollar i et voldsomt ryk opad, hvorefter prisen dog er faldet igen til omkring 9.500 dollar, mens denne klumme skrives.

Det skal ses i lyset af, at prisen på en bitcoin for blot et år siden lå på omkring 985 dollar - en helt igennem vanvittig prisstigning og et udtryk for, at der spekuleres heftigt i markedet.

Som almindelig forbruger kan man undre sig over den hype, der gennemsyrer alt, der har med bitcoin og kryptovaluta at gøre i disse tider.

Hvad kan det bruges til?
“Hvad kan man bruge den til?” er et nærliggende spørgsmål.

Og ja - hvad kan man egentlig bruge den til - udover måske at kunne prale med, at man er formuende i en digital møntfod, som kun de allermest nørdede blandt nørder kan forklare, hvad går ud på?

Den nyder endvidere ikke den mindste smule anerkendelse i bankverdenen, som slet ikke anerkender bitcoin og andre kryptovalutaer som et gyldigt betalingsmiddel og arbejder vedholdende på at miskreditere hele narrativet om bitcoin som “digitale penge” eller “digitalt guld.” 

Der foregår i disse måneder en hård kamp på ord i medierne - jeg synes, de frelste i begge lejre prædiker for deres egne, mens almindelige mennesker bare tænker: “Hvad kan jeg bruge den til?”

Tag et kig på billedet af betalingskortene.

Øverst ligger mit almindelige VISA-kort til min lønkonto.

Det er udstedt af min bank, der driver bankforretning inden for rammerne af dansk lovgivning og Grundloven, der i paragraf §26 skriver, at “Kongen har ret til at slå mønt i henhold til loven.” 

Kortet øverst er min billet til som kunde i en dansk bank at betale med danske kroner, der er udstedt og garanteret af den danske stat gennem lovgivning vedtaget af Folketinget.

Nedenunder ligger mit nye VISA Prepaid-kort.

Det er udstedt af et lille startup med base i Singapore.

Selskabets forretningsmodel handler basalt set om at konvertere kryptovaluta til noget, som en forbruger kan forholde sig til.

Du overfører valuta i form af bitcoin til en konto hos firmaet (en såkaldt “wallet”), og den kan du så trække på ved at bruge dit Visa-kort udstedt til dig af selvsamme firma …

Det er helt enkelt og fuldstændig sammenligneligt med, hvordan Visa-kortet udstedt af min danske bank fungerer.

Retfærdigvis skal det siges, at det nederste af kortene herudover kun eksisterer på grund af den måde, Visa og Visas infrastruktur er adskilt fra bankverdenen på.

Alle de kortterminaler verden over, hvor man kan betale med internationale kreditkort, har som sådan ikke noget med bankerne at gøre - Visa ejer terminalerne og formidler blot en transaktion mellem dig og en finansiel virksomhed, der har indgået en aftale med Visa om, at selskabets kunder må benytte sig af Visas terminaler til at gennemføre finansielle transaktioner.

Bare en slags bank
For mig som forbruger er firmaet i Singapore "bare" en slags bank, der så til gengæld skiller sig ud ved at handle med en møntfod, der absolut ikke har noget med det etablerede internationale bankvæsen at gøre.

Jeg blev så interesseret, da jeg læste om hele konceptet og selskabet mission, at jeg skyndte mig at oprette mig som bruger og betale de 15 dollar, det kostede mig at få tilsendt et kort.

Og jeg må tilstå, at jeg har ventet i spænding de seneste par måneder på, at kortet skulle nå frem, så jeg kunne prøve det af.

Det gjorde jeg forleden - og pulsen var et pænt stykke over normal hvilepuls, da jeg satte mit splinternye Visa-kort i Dankort-terminalen i vores kantine for at betale 10 danske kroner for en kage og en kop kaffe.

Jeg fandt pinkoden frem, tastede de fire cifre og trykkede ok....

Bingo!
Det virkede bare.

Fem sekunder efter, at jeg på terminalen kunne se, at betalingen var gennemført, kunne jeg også se i min mobile bitcoin-wallet, at jeg havde gennemført en transaktion i dansk valuta, og der var trukket et beløb i bitcoin, der svarede til 10 danske kroner.

Så tilbage til mit oprindelige spørgsmål: “Hvad kan jeg bruge den til?”

Budskabet fra mig er, at du kan bruge det der bitcoin til nøjagtigt det, du vil, for intet forhindrer dig som sådan i at modtage betalinger for en vare eller tjenesteydelse i bitcoin og bruge disse mønter via dit Visa-kort til at betale for en pizza, en tur i biografen, vinterdæk til din bil, dit Netflix-abonnement osv …

Disruption i sin reneste form - og en kæmpe udfordring for samfundet
Jeg forstår, efter at have modtaget mit nye Visa-kort, hvorfor blockchain-teknologi og kryptovaluta bliver hypet så hårdt, for blockchain-teknologi, som bitcoin baserer sig på, er disruption i den reneste form.

Den udfordrer i dén grad den grundlæggende aftalemodel mellem stat og borger i demokratiske samfund, som vi kender dem i den vestlige verden.

Hvordan skal en stat for eksempel kunne opkræve skatter hos borgere på for eksempel en lønindkomst, hvis betaling og afregning kan foregå i virtuelle valutaer, der frit kan omsættes af modtageren til varer og tjenesteydelser fuldstændig uden statslig mellemkomst af nogen art?

Dette er blot et eksempel på en meget reel problemstilling i konteksten af virtuelle valutaer såsom bitcoin, og der findes givetvis et utal af etiske spørgsmål, jeg ikke har fantasi til at forestille mig.

Et super alternativ til danske kroner
Det ændrer bare ikke det mindste ved, at for mig som forbruger er bitcoin pt. et super alternativ til danske kroner, næste gang jeg fylder indkøbsvognen i REMA 1000 og skal vælge, om jeg skal betale med statsgaranterede danske kroner eller med virtuelle mønter via en startup-virksomhed i Singapore, der gør alt det hårde arbejde med at konvertere virtuel valuta til danske kroner, som REMA 1000-manden bag kasseapparatet skal bruge for at kunne stemme sin kasse korrekt af ved lukketid.

Mint bekendskab i Singapore hedder forresten TenX og jeg har intet med dem at gøre, udover at jeg er en indtil videre supertilfreds kunde hos dem.

Læs også: Finansfolk advarer mod kryptovaluta - er der noget om snakken? Eller kan bitcoin blive fremtidens store valuta?

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Hjalp virksomheder Atea med at klage over omstridt udbud i Region Sjælland? Forsvarer udpeger Ib Kunøe som fællesnævner
Der indløb klager fra flere it-selskaber, da Region Sjælland i 2015 udpegede 3A-it som vinder af et stort it-udbud foran næsen af Atea. Det pudsige er, at klagerne var næsten ens. Forsvarer i Atea-sagen peger på et interessant sammenfald - Ib Kunøe.
Computerworld
Fona-ejer skal betale million-beløb tilbage: Hævede 22 millioner kroner lige inden krak
Fona-ejeren Elkjøp Nordic trak uretmæssigt 22 millioner kroner ud af selskabet lige inden salget af den kendte kæde gik ned med flaget.
CIO
Her er tre vigtige spørgsmål, som du altid bør stille til sælgere af it-systemer
Klumme: Softwareudviklere elsker at hade sælgere, der generelt er lidt for glatte, lidt for smilende, lidt for hjertelige og også dygtige til at undvige eller parere, når man fagligt argumenterer for sine forbehold overfor det system, man lige har fået præsenteret og lynhurtigt har spottet ikke vil fungere.
Job & Karriere
Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren
Interview: Regeringen indfører obligatorisk undervisning i it i folkeskolen på alle klassetrin og præsenterer fredag ny plan. Ny forsøgsordning i op til 50 skoler skal bane vejen. “Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
White paper
11 skridt, der sikrer dig det bedste udbytte af dit CRM-projekt
Dette whitepaper identificerer 11 skridt, som enhver organisation bør gennemgå i forbindelse med CRM-implementering.