Hvis du har trykket på artiklen her for at få bekræftet, at weekendens biografbilletter til 'Star Wars: The Last Jedi' er givet godt ud, så kan vi kun sige: Glæd dig.
'Star Wars: The Last Jedi' er et vidunderligt kapitel i Star Wars-sagaen, og universet er levende som i de gamle film med Han Solo, Chewbacca og Leia.
Men du bliver også overrasket - flere gange faktisk - og måske også lidt bekymret, når filmen er slut.
På et tidspunkt i The Last Jedi, fortæller Luke Skywalker til den lyssværdssvingende jedi-aspirant Rey, at “intet kommer til at gå, som hun forventer.”
Og det er måske præcis den mest sigende beskrivelse af filmen: Du havde ikke forudset plottet.
Jeg følte ellers, at jeg havde regnet den nogenlunde ud, inden jeg satte mig ind i den lille biograf i Taastrup med de obligatoriske fem liter popcorn: Reys oplæring hos Luke Skywalker, Supreme Leader Snokes identitet, Sith-lærlingen Kylo Rens splittelse og eks-stormtrooperen Finns accept af Modstandsbevægelsen.
Det lå jo lige til højrebenet.
Og alt i den sætning viste sig at være forkert.
Ikke siden afsløringen om, at Darth Vader var Luke Skywalkers far i 1980'ernes Imperiet slår igen, har jeg oplevet en Star Wars-film som har fået mig til at sidde på kanten af biografstolen med popkorn-armen sat på automat-fodring.
Filmen er skrevet og instrueret af Rian Johnson, der tidligere har instrueret film som Sci-fi-filmen Looper, og han fører Star Wars-universet ind i ukendt terræn.
Hver historiefortælling, plottvist og karakterudvikling rykker sig uafhængigt af, hvad man normalt ville forvente. Det er vidunderligt forfriskende efter The Force Awakens, som var håbløst forudsigelig grundet sin åbentlyse og bevidste efterligning af Star Wars IV: Et Nyt Håb.
Artiklen fortsætter under traileren...
The Last Jedi har ligesom The Force Awakens taget humoren til sig fra de gamle Star Wars-film, og nogle vil elske den levende, mere menneskelige humor og talefacon, imens andre vil se det som blasfemi mod seriens alvorlige temaer.
Den seneste Star Wars-film er en af de bedste Star Wars-film, jeg længe har set, og den trækker mig ind i universet igen i en galakse langt, langt borte. Et univers, som nu igen føles levende og ægte.
Men jeg er også bekymret. Mange af de plotmæssige beslutninger har givet mig en underlig mavefornemmelse, hvor jeg ikke kan se, hvor historien skal føre os hen i episode ni, der udkommer i 2019.
Det skræmmer mig, at min elskede saga er så uforudsigelig, men det glæder mig også.
Star Wars: The Last Jedi er så god en film, at jeg allerede skal ind og se den igen i aften.
God fornøjelse.
Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk
