Gør som Slack: Sælg jeres interne værktøjer og skab en ny forretning

Klumme: Virksomhedernes investeringslyst lader til kun at være fokuseret på at udnytte den kunstige intelligens til at forbedre interne processer. Men tænk på potentialet i, at disse interne forbedringer og værktøjer siden kan gøres til selvstændige forretningsområder.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribents synspunkter.

Danske virksomheder er i disse år begyndt at investere massivt i nye teknologier, der går under den populære om end lettere misvisende fællesbetegnelse ’kunstig intelligens’.

Det gælder eksempelvis investeringer i chatbots, der kan lette kundeservicearbejdet, eller maskinlæring, som kan optimere både interne og eksterne processer.

Når jeg følger med inde på LinkedIn eller Facebook, så slår det mig, hvorledes det er eksploderet i opslag og henvendelser indenfor disse to områder.

Hvor investeringslysten lige nu synes udelukkende at være fokuseret på at udnytte den kunstige intelligens til at forbedre interne processer, så bør danske it-virksomhedsledere i mine øjne i ligeså høj grad overveje potentialet i, at disse interne forbedringer og værktøjer siden kan gøres til selvstændige forretningsområder og sælges til eksterne relationer og kunder.

Kig på Slack
For at forstå dette strategiske mindset kan man som leder hente inspiration i det amerikanske væksteventyr Slack - et værktøj, som også tusindvis af danske virksomheder har taget til sig.

Slack er, hvis du ikke kender det, et Enterprise 2.0 værktøj. Det vil sige et simpelt værktøj til at facilitere virksomhedens interne kommunikation i stil med Microsoft’s ”Team”-platform.

Det interessante ved Slack er, at produktet og virksomheden, som i dag er langt over en milliard dollars værd, begyndte sin rejse som et internt værktøj hos spilproducenten Tiny Speck.

Man hører ellers normalt i disse disruption-tider, at det bliver de mange agile startups, som kommer til at udkonkurrere de sovende kæmper, men Slack er derimod et eksempel på, hvorledes det modsatte også udmærket kan komme til at blive tilfældet, hvis blot danske ledere udvider perspektivet for deres investeringslyst i moderne teknologier.

Slack var et internt kommunikationsværktøj, som Tiny Speck havde bygget til at understøtte udviklingen af online spillet Glitch, men det gik op for topfolkene i Tiny Speck, at værktøjet faktisk var så godt, at det kunne sælges til andre.

Resten er historie.

Jeg vil anbefale enhver it-chef og leder, der i disse år investerer millioner i digitalisering og AI, at overveje, hvorvidt forbedringen og digitaliseringen af interne processer og forretningsgange ikke også kan gøres på en måde, hvor det kan gå hen og blive en industristandard og sælges som en smartere løsning til både konkurrenter og helt andre brancher.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Her er de vigtigste pointer i NNIT's nye halvårsregnskab: Frigører sig fra Novo Nordisk - og stort udbytte på vej
Interview: Manglende omsætning hos Novo Nordisk og stor fremgang i tre andre sektorer betyder, at NNIT gør sig mere uafhængig af Novo Nordisk. Her er de vigtigste punkter i selskabets nye regnskab. Interview med finansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen.
Computerworld
Studieguide: Følg disse råd og få mest smartphone for pengene - disse fire smartphones er de bedste køb lige nu
En ny, velfungerende smartphone behøver ikke at koste alverden. Sådan får du masser af mobil til få penge.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Gør som millioner af andre brugere i hele verden - bind hele dit forretningssystem sammen med Microsoft Dynamics 365 Business Central
Alle kender efterhånden til ”digital transformation”, og uanset hvor langt din virksomhed er i processen, så kan I med det rette forretningssystem, tage de nødvendige skridt og løfte det hele op i skyen. Herigennem opnår I højere effektivitet gennem automatisering og enklere arbejdsgange for jeres medarbejdere. Det er nemt og hurtigt at komme i gang, og løsningen kan tilpasses i takt med at jeres forretningsbehov ændrer sig. Bliv klogere på Microsoft Dynamics 365 Business Central her.