Sådan bliver du projektleder, kapitel 1: Vigtige spørgsmål, som du bør stille dig selv på forhånd

Klumme: Mange fagpersoner og teknikkere oplever, at de med tiden får mere eller mindre ledelsesansvar og måske glider ind i projektledelseslignende roller. Her har du nogle metoder til at afklare, om det overhovedet er noget for dig.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Du bør som det første grundigt overveje om projektlederjobbet i det hele taget er noget for dig som person, og om du er sikker på, at det er en karrierevej, du vil følge.

Fra fagperson og tekniker til projektleder

Mange fagpersoner og teknikere oplever, at de med tiden får mere eller mindre ledelsesansvar og måske glider ind i projektledelses-lignende roller.

Overvej, om du vil have det godt med, at dine faglige og tekniske arbejdsopgaver udgør en mindre procentdel af din dag.

Vær også opmærksom på, at projektledelsesopgaver har det med at gribe om sig.

Det kan betyde, at det kan blive vanskeligt at overholde en aftale om, at du bruger en given del af din dag på projektledelse, hvis projektet begynder at kræve mere styring og ledelse.

Hvis du tiltrækkes af alt det nye, der skabes i projekterne og den innovation, som projekterne medvirker til, så kan du overveje, om det er som projektleder, at du skal bidrage.

Alle skal ikke nødvendigvis være projektledere, der er også brug for gode planlæggere, gode forhandlere, gode projektadministratorer, gode tekniske teamledere etc.

Eller måske tiltaler en rolle som en kompetent faglig projektdeltager dig mere.

Får du tilfredsstillet dine behov?

Projektdeltagelse er i høj grad også en relevant kompetence i forhold til projekterne.

Styring, ledelse, planlægning og rapportering er dog kerneopgaver i ethvert projekt.

Det er opgaver, som du skal kunne lide at arbejde med og være forberedt på at arbejde en del med.

Tænk over, om du i tilstrækkelig grad får tilfredsstillet dit behov for at arbejde med dine faglige og tekniske kompetencer.

Eller om du måske nærmere tvinges til at tage dig af projektledelsesopgaver, som du helst var fri for.

Faglig – domæneviden og projektindhold

Det er vigtigt for projektlederen at beherske det, som man kalder domæneviden, det vil sige en vis faglig og teknisk viden om det felt, som projektet omhandler.

Et eksempel: Bygge/anlægsprojektledere bør kende til det at bygge huse, men de bør ikke nødvendigvis kende alle de tekniske specifikationer i elinstallationen.

Så der kan fortsat være god brug for din faglige / tekniske viden som projektleder.

Vær opmærksom på, at mange projekter omfatter flere fagdomæner.

Hvis din tekniske viden for eksempel er inden for it, så må du være opmærksom på, at projektet også kan omfatte forandringer, uddannelse og organisatoriske ændringer, som du også skal kunne magte at styre og lede som projektleder.

Forskellige synsvinkler

Ethvert projekt kan ses fra forskellige synsvinkler.

Der kan være en teknisk side, en organisatorisk side, en politisk side og en forretningsmæssig side.

Du kan som projektleder ikke undgå at blive involveret i alle synsvinkler.

Er du parat til det? Er du for eksempel også parat til at forvalte en del af din virksomheds investeringsbudget?

I en senere artikel behandler jeg projekttyper i forhold til vurdering af dine ønsker og forventninger til projektlederrollen.

Arbejdet som projektleder varierer fra virksomhed til virksomhed

Afhængig af hvordan projekterne styres og ledes i den pågældende virksomhed, kan indholdet i projektlederarbejdet variere meget.

Arbejdes der for eksempel meget formelt, med omfattende krav til dokumentation og rapportering, kan der ligge meget administrativt arbejde i rollen.

Vær også klar over, at du nogle gange vil møde en ikke-defineret projektarbejdsform, og at du kommer til at udvikle og definere den selv.

Tænk over det, hvis du ønsker at gå projektledervejen i den virksomhed, hvor du allerede er ansat eller hvis du søger et job, der skal føre til projektlederrollen i en ny virksomhed.

Du bør spørge ind til projektformen og få forståelse for hvordan der arbejdes. Spørg ledere, projektledere og projektmedarbejdere.

Personlige egenskaber

Når du tænker over om det er noget for dig, skal du også tænke over, om dine personlige egenskaber fungerer i en rolle som projektleder.

Vær opmærksom på, at projekter til tider kan være kaotiske, konfliktfyldte, tidspressede og risikofyldte.

Vil du have det godt med, at din dagligdag til tider er sådan? At alle kigger i retning mod dig for a få løst problemer? At det er dig, der står på mål og får kritikken for beslutninger der tages i projektet? K

an du arbejde med at modtage kritik af faglige og ledelsesmæssige forhold og forstå, at du ikke nødvendigvis må opfatte det som en kritik af dig som person?

I en tråd om projektledelse så jeg en projektleder, der fortalte, at han havde denne note hængende foran sig:

Six phases of a project:
1. Enthusiasm

2. Disillusionment

3. Panic

4. Search for the guilty

5. Punishment of the innocent

6. Praise and honors for the non-participants

Utaknemmeligt job

Det er nok at sætte sagen på spidsen. Men det kan være et hårdt og til tider utaknemmeligt job at være projektleder.

Jeg har set projektledere gå ned med stress over for meget administrativt arbejde og tungt ansvar, men også projektledere med stress over kaos og konflikter i og omkring projektet.

Presset på projektlederen varierer meget fra virksomhed til virksomhed.

Det afhænger i høj grad af, hvordan virksomheden gennemfører og styrer projekter, men i høj grad også af hele kulturen i virksomheden.

Presset på projektlederen afhænger i særlig grad af, hvor meget ansvar ledelse og styregruppe tager for projektet og hvor meget de støtter deres projektledere.

Dette varierer lige fra, at hele ansvaret ligger hos projektlederen, til at ledelsen tager fuldt ejerskab for projektet og lader projektlederen arbejde med små bidder ad gangen.

Og det varierer lige fra at projektlederen ses som ’fjenden’, der skal presses mest muligt, til at projektlederen ses som en samarbejdspartner, der skal støttes og som arbejder for ledelse og styregruppe.

Tjek kulturen ved at tale med både ledere, projektledere og medarbejdere.

Jeg har samlet en liste over nogle væsentlige personlige egenskaber for en projektleder nedenfor.

Listen er på ingen måde komplet - for eksempel skal du have en række yderligere personlige egenskaber for at være en god leder:

• Være god til at arbejde målrettet og struktureret.

• Kunne fastholde mål og fremdrift, og ikke lade sig distrahere af hindringer der kan undgås.

• Have en god menneskelig indlevelsesevne.

• Være god til at lytte.

• Være god til at skabe struktur.

• Føle dig tilpas i den forvirring og det kaos med tilhørende konflikter, der af og til kan herske i projektet.

• Både have sans for detaljen og for overblikket.

• Ikke lade dig slå ud af store eller små bump på vejen.

• Være god til at kommunikere, både med ledelse og medarbejdere.
• Have mod! – ofte til brug for ’det kvalificerede nej’

Tænk over disse punkter, når du overvejer projektlederrollen

Til slut en liste med opsamling på de væsentligste punkter. som du bør tænke over på tærsklen til projektlederrollen:

• Vær bevidst om at gå ind i rollen som projektleder.

• Overvej om du har det godt med at arbejde mindre med dine faglige og tekniske kompetencer.

• Er en rolle som hyppig projektdeltager, hvor du i højere grad kan anvende dine faglige og tekniske kompetencer, et bedre valg – evt. i en første periode?

• Sørg for klare aftaler om, hvor meget du skal arbejde som projektleder og hvor meget du skal arbejde med din faglige / tekniske viden.

• Er din domæneviden solid og er du i stand til at sætte dig ind i de andre fagdomæner og synsvinkler, der kan forventes i projekterne.

• Søg viden om, hvordan projekter styres og ledes i den virksomhed, hvor du tænker at blive projektleder. Er det en form og en kultur, hvor du kan se dig selv?

• Tænk over, om du har de rette personlige egenskaber.

• Tænk over, hvordan du som person vil have det som projektleder for til tider kaotiske, konfliktfyldte, tidspressede og risikofyldte projekter.

• Tjek om ledelseskulturen, i den virksomhed hvor du søger projektlederrollen passer til dig.

• Tænk over, om du finder det motiverende at tage ansvaret for projektet og være den som din virksomhed taler med og kigger på, når det går godt og når der er problemer

Kom tilbage og læs de følgende artikler, som blandt vil omhandle emner som: Projekttyper, erfaring og uddannelse, den første opbygning af erfaringer, og hvordan du kan komme i gang i trin ét.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Jyske Bank

    AI-backend udvikler

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    BEC

    QA coordinator

    Region Sjælland

    Dansk Fundamental Metrologi A/S

    IT Specialist with Expertise in Microsoft Technologies and Programming

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S