TDC vælger Ericsson til at drive 5G-netværk:100 folk flyttes, pilottest parat til sommer og 4G opdateres

Test af Microsoft Surface Laptop 2: En genial laptop - hvor Microsoft begår nogle sløje svipsere

Microsoft har givet sin nyeste laptop en grundig overhaling i motorrummet, men selskabet har desværre overset noget udenpå.

Selvom Microsofts største forretningsområder ligger i skyen og i softwaretjenester, kan man ikke tage fra selskabet, at det er lykkes dem at kreere en stadig mere interessant portefølje af Windows-maskiner.

Der er blevet eksperimenteret med innovative – og af og til vellykkede – hardware-løsninger såsom de kategori-skabende Surface-tablets med deres smarte hængsler, den imponerende to-i-en Surface Book eller de vilde Surface Studio og Surface Hub løsninger.

Surface Laptop er på sin vis det mest traditionelle produkt i Surface-familien – men her, i anden udgave kaldet Surface Laptop 2, bliver man igen overbevist om, at Microsoft ikke er bange for at gå utraditionelt til værks.

Det skal vise sig at være både godt og skidt.

Læs også: Her er Microsofts store nye Surface-kollektion: Ny lyd, nye farver og nye kræfter

Let, stærk og sort
Microsoft er en af de få producenter som ikke er bange for at sætte lidt kulør på tilværelsen, ved at tilbyde maskiner eller covers i andet end nuancer af grå.

Surface Laptop 1 og 2 er ingen undtagelser og kan fås i alternative farver som bordeauxrød eller koboltblå.

Dagens testemne er dog så farveforladt, som det kan være, ved at være iklædt det nye sorte finsih, som Microsoft tilbyder. Det eneste der ’lyser’ op, er de antracitgrå alcantara-flader der omgiver tastatur og touchpad.

Det læderlignende materiale er stadigt et ganske unikt i en bærbar, og egentlig en kærkommen afveksling til de plast- og metalflader man typisk finder i laptop-land. Det ser lækkert ud og føles ligeså.

Man kan frygte, hvordan det kommer til at se ud om et år eller to, men som netmediet Windowscentral pointerer, så ældes det coatede materiale overraskende godt. Vælger man desuden den nye sorte model, vil det sikkert også bidrage til at skjule eventuel snask eller fnuller.

Formatet på selve maskinen er stadigvæk et hit. Ikke for stort, ikke for småt og stadig en yderst bærbar maskine, som med sine 1,26 kilo og en oplader på 218 gram formår at være lige så let som Apples nyeste Macbook Air letvægter.

Dimensionerne på de to maskiner minder da også om hinanden. Surfacen virker dog lidt større, for den er mere kantet og omkring en cm dybere – navnlig for at give plads til et større display.

Samlekvaliteten kan der heller ikke sættes en finger på. Det er kram hele vejen rundt.

Flotte farver og lækker lyd
Hvad du til gengæld kan sætte en finger på er skærmen – for her understøttes multi-touch. Muligheden er altid rar at have og man kan endda skrible lidt med Microsofts glimrende Surface Pen.

Rutinemæssig notestagning eller tegneseancer vil jeg dog ikke anbefale på denne skærm, for skærmens hængsler forhindrer at lærredet hviler på en fast overflade. Det blanke display vil også hurtigt lide af de mange eventuelle fingeraftryk.

Kaster du dig i stedet over billedredigering eller filmfremvisning på maskinen vil du glædes over de frodige farver og den glimrende kontrast, der diskes op med.

Skærmen byder egentlig ikke på ekstremt mange pixels (2.256 x 1.504), men dem du får, er flotte og lysstærke. De serveres desuden i et 3:2 format, hvilket faktisk medfører at det 13,5” store skærm råder over mere skærmareal end 14” maskiner i 16:9 format.

Højttalerne i Surface Laptop 2 er også af en gedigen kvalitet. De spiller nogenlunde højt og ganske klart og tydeligt. Der er endda en udmærket bas til at sætte bund i film og spil.

Læs også: Vores dom over Microsofts nuttede lille Surface Go: Let at blive forelsket i, men ikke lige nem at leve med

Tiltrængt opgradering
Det var lidt af en skam, at Microsoft ikke udsatte lanceringen af Surface Laptop i sin tid. En måned efter lanceringen udkom Intels første quad-core processorer til ultrabooks (8. generation Core).

Næsten halvandet år senere er det nu omsider muligt at få quad-core kræfter ombord, og altså dobbelt så mange regnekerner til at drive maskinen frem.

Den testede konfiguration med Core i5 (8250U) og 8GB RAM tygger sig lystigt igennem hvad jeg måtte finde på af kontoropgaver til den. Den indbyggede SSD er i øvrigt også væsentlig hurtigere, ved nu at være sluttet igennem den lynhurtige PCI-e interface i stedet for SATA.

Hvad der dog kan drille, er mere krævende opgaver – særligt dem, der kræver backup fra et dedikeret grafikkort, eksempelvis 3D-spil og videoredigering.

Det udelukker derfor Surface Laptop 2 fra at kunne trække de nyeste spil og kan forlænge renderingstiden på en video betragteligt. Faktisk er sidste års i7-modeller bedre egnet til spil, for de har Intels Iris-chip ombord, hvilket de nye i7-modeller udelader.

Svaghederne vil blive endnu mere tydelige, når Surface Laptop 2 ikke er sluttet til stikkontakten, for Microsoft vælger en ret aggressiv strømstyringsprofil her, som neddrosler ydelsen væsentligt i forhold til lignende ekviperede maskiner.

Den lavere ydelse har dog en klar fordel: Microsoft formår at klemme en imponerende driftstid ud det ellers ret lille batteri (45Wh). Du kan derfor regne med Surface Laptop 2 i otte til ti timer på kontoret – lidt af en bedrift, når konkurrerende maskiner døjer med at nå de samme tal med noget større batterier.

Hvad der til sidst imponerer, er hvor støjfri et bekendtskab Surface Laptop 2 er, til trods for at den har fået dobbelt mange cylindre at rute med i motorrummet.

Se også: Huawei Matebook X Pro brillerer i test – her har de etablerede pc-producenter virkelig noget af frygte

Undladelsessynder
Microsoft går egne vegne med deres maskiner, hvilket i lang tid faktisk har været en fornøjelse med deres Surface-serie.

Eksempelvis er den geniale Surface-connector som magnetisk vis slutter maskinen til oplader eller dock stadig ligeså genial.

Hvad der mindre genialt er, at Microsoft holder fast i lukke USB-C ude i kulden. Det er svært at begribe, når selv den diminutive Surface Go får lov til at benytte den efterhånden udbredte standard.

I stedet må man nøjes med bare en enkel gammeldags USB-port og en Displayport-udgang til en eventuel ekstern skærm.

Og en kortlæser? Det får du i samtlige andre Surface-maskiner, men det er der åbenbart ikke behov for i en regulær laptop ifølge Microsoft.

Kan du leve med, at det kan blive småt med tilslutningsmuligheder med Surface Laptop 2, vil du tilgengæld blive belønnet med et yderst komfortabelt keyboard og en trackpad der lystrer hurtigt – sidstnævnte har dog en kedelig tendens til at klikke højlydt.

Dyrere end Apple?
Microsoft synes at have skellet til Apple, når Surface Laptop 2 skulle prissættes. Debutprisen på 8.899 kroner lyder overkommelig, men vil du have mere end bare 128GB lager eller 8GB RAM at arbejde med, eksploderer prisen.

En anbefalingsværdig opgradering fra 128 til 256GB lager, koster eksempelvis 2.400 kroner her. I Apple-land, hvor alt som bekendt er hundedyrt, koster samme upgrade 1.800 kroner. Av.

Microsoft maskiner ender derfor med typisk at flirte med de samme priser som Apples Pro-maskiner. Jeg forventer dog, at priserne hurtigt vil falde, når jeg ser på prisudviklingen.

Under et år efter sidste års debut sælges Surface Laptop topmodeller til det halve, mens selv de billigste varianter sælges med klækkelige rabatter.

Se også: Acers Swift 3 bærbar overrasker i test: Man bliver forbløffet over, hvor meget maskine man får for pengene

Tæt på, men langt fra
Der er rigtig meget at synes om i Microsofts nyeste laptop. Ydelsen og driftstiden er glimrende for sådan en let og kompakt maskine. Skærmen er fantastisk og samlekvaliteten er gedigen.

Derfor bliver man også ekstra ærgerlig over, at Microsoft insisterer på at holde fast i forgængerens fejltrin. At der ikke er nogen USB-C port – i 2019 – er decideret dumt. At der kun er en enkel USB-port er ikke meget klogere, at man vrager HDMI til fordel for Displayport kan også diskuteres.

Det er brandærgerligt, når nu maskinen ellers har så mange kvaliteter at byde på. Holdes prisen in mente, begynder det at blive svært at give Surface Laptop 2 en uforbeholden anbefaling.

Se også: Macbook-duel: Macbook Pro eller den nye Macbook Air - hvilken er bedst?



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
En ny udbudslov kan se dagens lys i 2020: Få overblikket her
Evalueringen af den nuværende udbudslov blev sat i gang, da erhvervsminister Rasmus Jarlov udsendte et høringsbrev i demcember 2018. Lovforslaget og eventuelle ændringer forventes at ligge klar i 2020.
Computerworld
Yousee, Telmore og TDC Erhverv bliver nu en del af et helt nyt underholdningsselskab
TDC Group bliver i fremtiden splittet op i to selskaber, og det ene selskab, der kommer til at fokusere på digital underholdning har netop fået sit navn.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Sådan gør du din forretning agil uden at komplicere netværkssikkerheden
Mange virksomheder er i gang med en form for digital transformation, i forhold til hvordan produkter og services bringes til markedet og i sidste ende levere værdi til kunderne. Men digital transformation bringer også kompleksitet med sig i forhold til dem der opererer netværket. I dette white paper kigger vi nærmere på, hvordan du laver en succesfuld transformation og gør dit netværk sikkert.