Morgen-briefing: TDC vælger Ericsson til 5G / Rockwool skrotter faxen / USAs første exascale supercomputer står klar i 2021

TDC vælger Ericsson til 5G-udrulning, Rockwool vil af med byggebranchens fax-afhængighed og i USA er Intel i fuld gang med at bygge en af verdens kraftigste computere.

God allerherligste tirsdag morgen fra Computerworld. En dag, hvor smilene må være brede hos Ericsson. For mandag aften kunne TDC annoncere, at det blive Ericsson, der skal drive telegigantens kommende 5G-netværk.

Samarbejdet betyder også en flytning af medarbejdere, opdatering af 4G-netværket og etablering af et fælles innovationshub. Det kan du alt sammen læse mere om her.

Rockwool vil have byggebranchen til at skrotte faxen
Vi bliver ved forbindelserne. For Rockwools administrerende direktør, Jens Birgersson, fortæller til Finans.dk, at firmaet er i fuld gang med at gøre op med byggebranchens anvendelse af fax og andre bedagede kommunikationsformer.

For Rockwool går vejen til en mere digital omstilling via robotter på fabrikkerne og via en e-shop, som på sigt også ville kunne kobles på platforme som Amazon.

Indtil videre udgør det digitale salg cirka en tredjedel af koncernens ordrer, men topchefen vurderer, at hele 80 til 90 procent vil være digitale inden for to til tre år.

USAs første exascale supercomputer står klar i 2021
Våbenkapløbet i supercomputernes superliga spidser nu til. For mens USA i et stykke tid har ligget bag Kina ser det nu ud til at amerikanernes første exascale-computer vil stå klar i 2021.

Det skriver The Verge.

Computeren, som bliver bygget af både Intel og Cray, har fået navnet Aurora og vil blive placeret ved Argonne National Laboratory i Illinois.

Opgaverne for Aurora bliver tilsyneladende primært simuleringsopgaver og machine learning - herunder simulering til brug for udvikling af atomvåben.

En exascale computer kan udføre én milliard milliard beregninger hvert sekund. Læs mere om den slags computere her.

Føler du selv trang til at skrue op for regnekraften i maskinen derhjemme så anslås prisen op Aurora til at være cirka 500 millioner dollars.

Kan du klare dig med lidt mindre regnekraft så kan du på Computerworld senere i dag læse, hvordan det står til på det globale server-marked - og vi kan allerede nu afsløre, at der er langt mellem vinderne og taberne.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
DR klar med it-konsulentudbud til 160 millioner: Her er detaljerne i de to delaftaler
Danmarks største udbyder af public service, DR, har netop sendt en rammeaftale om it-konsulentbistand i markedet. Værdien af rammeaftalen er på 160 millioner kroner.
Computerworld
Huaweis nye budget-mobil sigter betydeligt højere end sit prisskilt
Den kinesiske telegigant slipper en velekviperet budget-telefon ud i handlen med P Smart Z.
Job & Karriere
Nye danskkrav får ansøgertallet til at falde på IT-Universitetet
Et nyt sprogkrav, der skal begrænse antallet af internationale studerende, har betydet, at 16 procent færre har søgt om at blive optaget på en bacheloruddannelse på IT-Universitetet i København.
White paper
Sådan automatiserer du Service Management i den digitale tidsalder
EMA research afslører en voksende rolle for service management eller it-management teams. Både i forhold til at forbedre end-user oplevelsen og i forhold til at optimere it-performance generelt. Denne rolle for service management gør det, i stigende grad, til et strategisk innovationsben, som skal supportere løbende end-user behov. Samtidig skal der gøres opmærksom på effektiviseringer på tværs af it-initiativer, såsom change management og andre kritiske processer. I denne rapport kigger vi nærmere på, hvordan du kan skabe værdi med Micro Focus, og gøre det til en vigtig ressource for din it-organisation.