Artikel top billede

Adform udskød børsnotering i 2018: Nu køber kapitalfond sig ind i selskabet og bliver storaktionær

Selvom Adform i efteråret måtte udskyde selskabets storstilede børsnotering, får virksomheden nu alligevel hentet ny kapital. GRO Capital køber sig ind som hovedaktionær i selskabet med en betydelig investering.

Den danske kapitalfond GRO Capital køber sig ind Danske Adform, der udbyder software til digitale annoncekampagner.

Kapitalfonden bliver storaktionær med det, som Adform beskriver som 'betydelig investering fra GRO Capital.'

Det oplyser Adform i en meddelelse.

Computerworld har været i kontakt med Adform, der ikke ønsker at sætte beløb på størrelsen af investeringen.

"Vi er meget glade for, at vi nu har indgået et partnerskab med GRO Capital, og at vi fremover i fællesskab skal arbejde for at indfri vores ambition om at servicere de største annoncører, mediebureauer og medieudgivere med vores førende ad-tech platform," lyder det i meddelelsen fra Gustav Mellentin, CEO og medstifter af Adform.

Investeringen fra GRO Capital kommer efter, at Adform flere gange i 2018 måtte udskyde selskabets børsnotering.

Til sidst blev børsnoteringen udskudt på ubestemt tid.

Det kan du læse mere om her: Adform udskyder børsnotering igen: Nu på ubestemt tid

Styrker egenkapitalen væsentligt

Målet med investeringen, der styrker egenkapitalen væsentligt er, at GRO Capital i samarbejde den eksisterende aktionær VIA Equity skal hjælpe Adform med at udvide forretningen globalt.

I dag har selskabet 27 kontorer verden over og råder i alt over 850 medarbejdere.

"Vi har fulgt Adform i mange år og er meget imponerede over deres produkt og deres stærke kundebase, som omfatter nogle af de største annoncører og mediebureauer globalt. Denne investering er perfekt i forhold til GRO Capitals strategi om at investere i veldrevne teknologiselskaber og understøtte deres transformation og vækstambitioner," lyder det i meddelelsen fra Lars Dybkjær, managing partner i GRO Capital.

Han indtræder nu i Adforms bestyrelses sammen med Torben Munch, der er tidligere CEO for Itiviti Group AB og COO i SimCorp.

Torben Munch bliver bestyrelsesformand.

Læs også: Danske Adform udskyder børsnotering og sænker prisen




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere